facebook-pixel

Anmeldelse: ‘Er du sindssyg, mor? af Anne Rye Andersson

img-placeholder

Anmeldelse: ‘Er du sindssyg, mor? af Anne Rye Andersson

img-scores

Fakta om bogen

Titel: Er du sindssyg, mor?

Udgivelsesdato: 23-06-2022

Genre: Biografier og erindringer

Forlag: Forlaget Leitura

Forfatter: Anne Rye Andersson

Format(er)ISBN
Paperback9788794310055
Ebog (ePub)9788794310062
Lydbog til download9788794310512

Når sindet går itu.

Forfatteren skriver med talent og engagement. Men titlen er ikke velvalgt. Det synes mere at være en bog om psykisk sygdom end om at være mor og psykisk syg.

Det er ikke så tit, man får en bog i hænderne, hvor både layout og tegninger i bogen gør en ret sikker på, at dette kun er en kvartgod eller halvgod bog. Og så bliver man positivt overrasket, når man begynder at læse. Som man gør med bogen Er du sindssyg, mor. Den er udkommet på det lille forlag Leitura, og den er på sin egen måde en perle.
Af bagsideteksten fremgår det, at ”I Danmark får hver tredje en psykisk sygdom i løbet af livet.” Men Anne Rye Anderssons bog er ingen fagbog, det er en intenst fortalt autofiktiv roman, en art dagbog, hvor vi gennem ofte gode sproglige billeder, replikker og dagligdags situationer følger bogens skrøbelige jeg-fortæller. Fra en kakofoni af stemmer melder deres ankomst og fortæller hende, at hun fortjener at dø, men også at hun er udvalgt og ikke må svigte. Fra hendes barns far bliver bange, fordi fortælleren indprenter ham, at han aldrig må lade deres søn ude at syne, for ”De er ude efter ham.”
Og så tvangsindlæggelsen, dagliglivet på en lukket psykiatrisk afdeling, hvor forfatteren blandt andet skriver sådan her: ”Et skrig, der må være mit. Stærke hænder på mig, der forsøger at holde mig i ro.
Jeg bliver lagt i en seng, under en tung dyne med kugler i, kan jeg fornemme. Jeg begynder at ryste, først stødvis, så helt ukontrolleret.
Krøllerne holder dynen på plads, holder mig nede, mens jeg ser både stjerner, galakser og hvide lysglimt. Dør jeg?”
Livet på et psykiatrisk hospitals afdelinger også stemmer og engle, ånder, ravne med meddelelser, følelse af skyld og overbevisning om at blive straffet. Og det er sex. Et sted lyder det: ”Jeg boller med en tyk mand i kvindernes omklædningsrum. Her tjekker personalet ikke.
Jeg kender ikke hans diagnose, heller ikke min egen. Men jeg er god nok til ham.
Han kommer ud over mine bryster.”
Dagbogformen passer rigtig godt til bogens indhold. Det giver en fornemmelse af skærpet intensivitet. Ligesom de konkrete situationer, samtaler og diskussioner med medpatienter og personale tager læseren helt ind i dette samfund i samfundet, som både de lukkede og åbne afdelinger, vel er. Bogen slutter med, at forfatteren udskrives og skal finde sig til rette i livet udenfor.
Anderssons bog berører også spørgsmålet om, hvorfor det er gået, som det går? Et sted skriver hun om sin far: ”Jeg husker overskægget. Husker at hans overskæg kradsede på kinderne, når vi besøgte ham på psykiatrisk afdeling. Jeg kunne ikke kende hans stemme, den var hæs.
Jeg spekulerer over om vanviddet kan være i generne? Har jeg arvet sindstilstanden? Og hvad så, hvis jeg har?”
Bogens titel er ikke velvalgt. Det er fortællerens lille søn, der har inspireret til den. På et tidspunkt spørger han: ”Er du sindssyg, mor?”. Og det er jo en stærk replik. Men selvom der er adskillige fine beskrivelser i bogen af forholdet mellem mor og søn forekommer det mere at være en bog om psykisk sygdom end om at være psykisk syg og mor.
Der udkommer i disse år en hel del bøger i selvbiografisk eller fiktiv form om psykisk sygdom og skrøbelighed, ofte af etablerede forfattere. Men beskrivelserne af, hvad der sker for vores fortæller da sindet går itu, fungerer langt bedre for læseren end de tilsvarende beskrivelser i for eksempel Peter Øvigs bog Min mor var besat. Øvigs bog er til gengæld værd at læse for påmindelsen om, hvordan det var at vokse op med datidens tavshedskultur, når det gælder at være barn af en psykisk syg forælder.
Anderssons bog minder egentlig i stilen om de afsnit af Linda Boström Knausgårds enkelt skrevne, men indholdsrigt interessante roman Oktoberbarn, hvor hun fortæller om sine indlæggelser på psykiatriske afdelinger.
Af forlagets hjemmeside fremgår det, at Andersson går på Writers Academy´s forfatterskole i København Forhåbentlig udgiver forfatteren mere end denne bog. Talentet er til det.


Om forfatteren

Anne Rye Andersson er født og opvokset i Hjørring, Nordjylland, nu bosat i Randers. Hun har en professionsbachelor i ernæring og sundhed ved Suhrs Seminarium fra 2010 og Den etårige forfatteruddannelse i creative writing ved Writers Academy.

Om anmelderen

Helle Merete Brix er forfatter, underviser og tidligere litteraturanmelder ved Weekendavisen. Oprindelig uddannet journalist. Har udgivet en lang række bøger om både samfundspolitiske emner og mere selvbiografisk stof. Skriver for tiden på en roman.


Bogmarkedets debutantanmelderkorps er støttet af Statens Kunstfond

Efterlad et Svar