Corona har været et omtalt emne de sidste par år, og det gælder ikke kun blandt politikere, medier og på arbejdspladser, men også i litteraturen. I 2020 udgav Caspar Eric digtsamlingen ’Jeg vil ikke tilbage: digte fra dage med COVID-19’, og sidenhen har flere etablerede forfattere udtrykt sig om livet med pandemien på diverse medieplatforme. Med digtsamlingen ’Flygtigt momentum’ følger Christoffer Elkjær trop, og bidrager med en skildring af livet før- og under pandemien. Digtene er blevet til over en periode på tolv måneder med tiltagende coronaisolation startende fra februar 2020 med afslutning i januar 2021. Digtsamlingen er bygget op herefter og består af korte digte med hver sin titel skrevet ud fra forfatterens egne tanker og følelser. Teksterne er skrevet efter dogmet om, at når idéen, sætningen eller ordet opstår i tankestrømmen, skal den/det bearbejdes med det samme, så følelsen og momentet indkapsles og dokumenteres bedst muligt. Elkjær selv kalder digtsamlingen for en ”form for selvbiografisk selvhjælpspoesi” og er gået efter mantraet “Go with flow”. Denne tilgang afspejler imidlertid digtsamlingens tekster, der alle fremstår meget forskellige med tiltagende udvikling.

Digtsamlingens første del, der skildrer de første måneder inden coronapandemiens egentlige udbrud, afspejler forfatterens selvsikkerhed og coolness, som digtet Opløsning fra marts 2020 er et eksempel på:

kom her / opløs dig selv i mig / kardinalpunktet balancerer / tidevandet driver os ned / af krogede floder/ og skvulpende bølger / skumsprøjt har ingen betydning / vi har stjernehimlen som vores tag

Intet kan altså slå forfatteren ud, og overskuddet synes at være stort og endegyldigt. Men i takt med samfundets nedlukning og følelsen af isolation tager til, begynder teksterne gradvist at skifte karakter. Det ses eksempelvis i teksten Like & Subscribe fra maj måned, hvor forfatteren for alvor oplever ensomheden:

jeg har allerede liket / og subscribet til fællesskabet / men er blevet opsagt på ubestemt tid / mit ego er min eneste influencer / med Tiger King som referenceramme / ikke rigtig hudsulten / dog udtømt for samtaler med persilleplanter / måske der er noget nyt på Netflix nu?

Kort tid efter dette digt oplever forfatteren et mentalt ensomhedsnedbrud på E20 i østgående retning, og i september måned bliver han sygemeldt på grund af stress. I bogens sidste del og i de følgende måneder, bearbejder forfatteren sine tanker om ikke at kunne slå til, men også om håb, længsler og accept af ens manglende formåen.

Christoffer Elkjær skriver, qua sit “Go with flow”-mantra insisterende og ”lige ud af posen”. Forfatterens desperation, vrede og frustration over situationen, og over ikke er være herre over sin egen frihed, hverdag og eksistens er tydeligt mærkbart gennem tekstkompositionen. Særligt ord som hvileløst, nedsmeltet, uregerlighed, utilgængelig og afmagt, som pryder digtsamlingen, er med til at give digtene en ellers savnet intensitet. Desuden står det tydeligt, at Elkjær har været inspireret af forfattere som eksempelvis Caspar Eric, der blander både dansk og engelsk, for at give teksten endnu mere kant og nuance. Et kneb forfatteren desværre ikke kommer helt i mål med, men som i stedet står tilbage som meningsløs og umotiveret. Også den undertonede humor der præger teksterne, ender desværre med at spændende ben for den seriøsitet og respekt, som Elkjær ellers skriver frem:

du er logget ud af mainframe / prøver at claime din egen fame / same same du different / mangler grundvolden i dit indre / hindrer dig i at være i nuet / tænker altid på næste wave / for du er ude af din mainframe (Transaktionsproces, 11. september)

Uanset, vil læsning af ’Flygtigt momentum’ genkalde følelser og minder hos læseren, til dér hvor epidemien var værst. Til en tid vi alle forbinder med noget særligt, og som imidlertid viser sig at være til Elkjærs fordel. Dem der vil læse denne digtsamling, kan formodentlig relatere til, hvis ikke alle, så i hvert fald nogle af digtene. Alene dét gør, at ’Flygtigt momentum’ er et alle mands ejet værk, der forbliver både nutidig og tidsløs.

Digtene kommer rundt om interessante temaer og livsanskuelser, men lider desværre under at ville for meget. Særligt bogens første del synes at være for bredt omspændende i forhold til bogens ellers røde tråd. Den interessante del af bogen, skal derimod findes under epidemiens udbrud, bogens midte, hvor forfatteren for alvor formår at skrive sig ind på læseren. Det er i denne del, at vi rigtigt mærker forfatteren, og hvor vi selv kan relatere til tilværelsens elendigheder – og dét fungerer til UG.

Alt i alt lykkedes Elkjær med sin mission om at skrive et selvhjælpspoetisk værk, der skildrer livet før- og under epidemien, og som i sin trivielle enkelhed, vil tale til alle, der tager digtsamlingen ned fra hylderne.

Om forfatteren

Christoffer Elkjær f. 1988 nyder at gå på opdagelse og forsvinde ind i sine indre verdener, og han udfolder disse kreativt igennem grafik, tekster, poetry slams, fotografier og koncepter. Christoffer er uddannet folkeskolelærer og arbejder på en efterskole, hvor han underviser i multimedie, samfundsfag, matematik og forskellige kreative valgfag. Han er optaget og inspireret af kultur, tv/film, musik, teknologi, og hvad kunst kan gøre ved os som mennesker, og hvordan den med sine fortællinger kan bruges til at bringe os tættere sammen og mindske ensomheden.

Om anmelderen

Nikoline Rosenbjerg Kjeldsen har en baggrund i Dansk fra Københavns Universitet. Gennem de seneste år, har hun fået en del forlagserfaring, dels hos Gyldendal, Lindhardt og Ringhof, Samfundslitteratur og senest hos nonprofitorganisationen Ordskælv. Driver Instagramprofilen Litteratouren, hvor hun anmelder alt fra smal til bred litteratur.

Bogmarkedets debutantanmelderkorps er støttet af Statens Kunstfond