Forlaget Gutkind har udgivet en serie under navnet Første gang. Gutkind skriver selv om serien, at Første gang er en bogserie skrevet af unge, for unge, om unge.

Første gang Ana ikke kommer er en af disse titler, som forlaget betegner som “monologer” skrevet af nye markante stemmer om en første gang, som ændrer alt for altid. Bøgernes omslag er farverige og grafisk flotte, med en afbalanceret blanding af retro og moderne. En indbydende lille bog, man har lyst til at tage op i hænderne.

Første gang Ana ikke kommer er fortællingen om Markus, der møder Ana til en fest, hvor de ender med at have sex på badeværelset. Markus tror ikke han har en oprigtig chance for at se Ana igen, men efter næsten et år er de stadig kærester. På det tidspunkt går det op for Markus, at han aldrig har formået at give Ana en orgasme, og panikken breder sig i ham.

Det medfører en nærmest tour de force rundt i Markus’ nærmeste vennekreds, for at finde ud af hvad der er normalt og ikke normalt, hvad han kan gøre og hvad Ana mon føler og mener – dog uden at spørge Ana.

Inden Markus finder frem til hvordan han vil tackle situationen, har Ana købt en lyserød vibrator der får navnet Bunny. Hun kalder den en ”delevibrator”, og det har Markus og hans venner svært ved at analysere, for hvordan skal Markus dog bruge den? Her er man som læser lidt i tvivl om man skal grine, eller om uvidenheden er for komisk til at være rigtig sjov.

‘Ana er begyndt at gå med øjenskygge, og hun ser også bedre ud. Først tror jeg, det bare er noget, jeg forestiller mig, men så siger Asger det også til mig.

”Er det maskinen?” spørger han. ”Hun har ligesom et helt nyt lag af sex over sig.”

Bagefter kan jeg ikke slippe tanken om, at det må være Bunny.

 Vi ses ikke så tit som vi plejer. Ana har travlt på uni. (…)

 Jeg ved ikke, hvorfor jeg gør det, jeg gør. Jeg ved ikke, hvad jeg regner med. Måske håber jeg, at hun glemmer den. (…) Og så på et tidspunkt, så kigger hun gennem rummet og ser MIG, og så ved hun det bare – det er ham jeg vil have! Og så har vi vild og intens sex, og hun skriger mit navn igen og igen, og jeg ser det i hendes øjne. Den mest fucking crazy orgasme, hun nogensinde har fået. Hun kommer aldrig til at se sig tilbage. Bunny hvem?’

Det er ikke længe siden at jeg selv var universitetsstuderende, på nogenlunde samme alder som fortællingens karakterer. Alligevel synes jeg at præmissen i teksten er tynd. Hvis en vibrator kan gøre den ene part i et forhold så ekstremt usikker som Markus bliver, og der ikke er optakt til at parterne kan og tør tale ud om tingene, så var det nok ikke noget holdbart forhold i første omgang. Og hvad vil historien så fortælle os: At en vibrator er løsningen, eller at problemerne bunder i partnervalg? Problematikken er naturligvis ikke kun sort eller hvid, men teksten peger i mange retninger, og der mangler klarhed. Ikke kun for Markus. Hverken han eller Ana er et ”offer”, da de begge handler ud fra deres egen overbevisning, og ikke formår at have en dyb dialog om forholdets udfordringer. Begge sårer den anden, men uden en fremdrift der søger forsoning.

At sætte gang i samtalen og debatten vedrørende et sundt sexliv, er bestemt prisværdigt. Usikkerhed omkring sex og intimitet bør altid tages alvorligt, og det skal ikke være et tabu. Det er et vigtigt tema i det moderne menneskes liv, og et omdrejningspunkt for teksten. Efter at have læst Første gang Ana ikke kommer, sidder man dog tilbage med følelsen af at Markus’ usikkerhed bunder i at han ikke ønsker at søge den rigtige viden. Måske han ikke ved hvordan, måske fordi han ikke rigtig har lyst. Han er næsten fast besluttet på at der ikke er anden udvej eller løsning, end den han vælger. Han bliver ikke klogere, og hvordan skal læseren så blive det? Man har lidt lysten til bare at ryste opgivende på hovedet af hans handlinger, men er det tekstens hensigt? Da hovedpersonen opdager at han aldrig har givet sin kæreste en orgasme, er det klart et skelsættende øjeblik der ændrer noget. Han når dog aldrig rigtig til det punkt der lægges op til, hvor noget for alvor har ændret sig for ham, for altid.

Fortællingens omfang gør, at teksterne i Første gang serien, måske havde egnet sig bedre i en form for antologi eller novellesamling. Ud af de såkaldte 80 sider (71 nummererede), så er 16 af dem blanke eller indeholder blot angivelsen af det kommende kapitels nummer. Dette gør ingen forskel på fortællingen og forfatterens arbejde, men efterlader hos læseren en følelse af at sidde med et kun halvfærdigt produkt. I en samling med andre tekster, kunne Markus’ oplevelser have haft kontraster at støtte sig til, for at give et mere nuanceret helhedsbillede.

Om forfatteren:
Kristine Plechinger Tüchsen (f. 1997) blev i sommeren 2022 færdig på Manuskriptskolen for Børnefiktions første årgang. Når hun ikke skriver prosa, prøver hun at finde sin plads som manuskriptforfatter på filmskolen Super16. Første gang Ana ikke kommer er Kristines første bog.

Om anmelderen:
Michala Stenstrøm, f. 1990. er udlært boghandler, har studeret Journalistik og har en BA i Litteraturvidenskab.