facebook-pixel

Anmeldelse: ‘Gode piger drømmer ikke’ af Nadia Kakasur

img-placeholder

Anmeldelse: ‘Gode piger drømmer ikke’ af Nadia Kakasur

img-scores

Fakta om bogen

Titel: Gode piger drømmer ikke

Udgivelsesdato: 23-09-2022

Sider: 300

Genre: Skønlitteratur

Forlag: People's

Forfatter: Nadia Kakasur

ISBN: 9788772385457

Format: Hæftet

Er der forskel på hvad drenge og piger må? Hvordan er man en god pige? Og hvorfor er det vigtigt at være en god pige?
Disse spørgsmål bliver taget op i Nadia Kakasurs debutroman Gode piger drømmer ikke.

Bogen skildrer den kurdisk-muslimske pige Lina, som vokser op i en lejlighed i Kolding med sin tvillingebror, Ivan, og fraskilte mor. Morens skilsmisse får folk i det kurdiske miljø til at snakke. Det sømmer sig ikke at blive skilt; man må finde ud af det og finde sig i det.

Selvom Lina og hendes bror, Ivan, vokser op i et forholdsvis frit miljø, er der stadig forskel på hvad Lina og hendes bror har tilladelse til. Lina skal være en god pige, som ikke må have kærester (medmindre det er en god muslimsk mand, som familien har valgt), hun skal hjælpe sin familie, hun må ikke være alene med danske drenge, og hun skal frem for alt være jomfru – en jomfruelighed, som forekommer altafgørende for familiens omdømme.
En god pige gør familien ære, da hendes seksualitet er klanens kapital.

Men de samme regler gør sig ikke gældende for Linas bror, som må være ude så længe han vil, have danske kærester, og ikke behøver at røre en finger i hjemmet – han er jo manden i huset.

Efter forhandlinger får Lina dog lov til at flytte til København med en dansk veninde og påbegynder en uddannelse som jurist. Selvom hun nu er “fri”, forfølger normerne fra hendes baggrund hende stadig.

En aften, da hun er byen sammen med sine danske venner, konfronterer en flok drenge fra hendes egen baggrund hende, med de samme konservative holdinger, hun forsøgte at undslippe:

“Søster, hav lidt respekt for dig selv, ærligt,” siger en af de andre. Han klikker med tungen og ryster langsomt og bebrejdende på hovedet. “Ik’ glem, hvor du kommer fra.”. … “Hun har solgt sin sjæl til kartoflerne, bror. ” siger alfahanen, og omtaler mig, som om jeg ikke til stede, som om jeg ikke er værdig nok til at blive talt til direkte.”

Nadia Kakasurs bog er velskrevet, skarp og i højeste grad relevant. Den beskriver nogle af de holdninger, som præger det muslimske miljø i Danmark, og stiller skarpt på den manglende ligestilling, der dominerer disse, og den skjulte sociale kontrol, som ikke får plads i medierne.

Samtidig gør bogen også opmærksom på de kommunikationsbrister, der kan være mellem kulturer, hvor det som dansker kan være svært at forstå det pres, det kan være at være en minoritet og at skulle navigere i et frit demokratisk samfund.

Jeg håber at bogen kan være med til at skabe en nødvendig debat.

Sccial kontrol handler ikke blot om et tørklæde, men også om retten til at være sig selv, og skabe sig det liv man ønsker.

Det er en virkelig god bog!


Om forfatteren
Nadia Kakasur (f. 1994) er forfatter og Cand. Merc. Aud. Hun er født i Fredericia og har kurdisk baggrund. I dag bor hun i København med sin hund Mille. Hun har skrevet klummer og holder også foredrag om behovet for seksuel frigørelse for piger og kvinder med mellemøstlig baggrund. Gode piger drømmer ikke er hendes debutroman.

Om anmelderen
Carina Christiansen f. 1985, er uddannet i engelsk og kommunikation, og har været boghandler i mange år. Foruden at være anmelder hos Bogmarkedet, skriver hun også om bøger for nyhedssitet mydailyspace.dk


Bogmarkedets debutantanmelderkorps er støttet af Statens Kunstfond

Efterlad et Svar