Christian Mohr Boisen tager os i sin debut Helsingeevangeliet med på en rejse i både tid og sted. Vi besøger nemlig Helsinge i en række vignetlignende nedslag set gennem Boisen og Boisens families øjne.

Helsinge er gennem tiden blevet kaldt mange liden flatterende ting. Selv finder jeg ”Hæslinge” ret sjovt, men de mange tilnavne dækker i bund og grund over en på mange måder typisk, lettere dysfunktionel dansk provinsby.

Med stort P.

Helsingeevangeliet er en underholdende blanding af satire, lokalhistorie og erindringsbog, hvor Boisen med stor fortælleglæde og humor giver liv til den danske provins de sidste 50 års tid.

Det, der er godt

Jeg er selv vokset op i en dansk provinsby, som også snildt kunne have fået mærkaten ‘Danmarks grimmeste by’, og jeg tror også, Boisen og jeg er nogenlunde jævnaldrende, så bogens tidsbillede og satiriske tilgang til de finurlige eksistenser, man har mødt i sådan en by gennem tiden, rammer på alle mulige måder plet.

Som læser kan jeg nikke genkendende til det brogede karaktergalleri, den interne dynamik i byen og mange af Boisen oplevelser og betragtninger. Det alene gør Helsingeevangeliet til en fascinerende og sjov læseoplevelser. Hvem kan ikke lide en tur ned ad mindernes boulevard? Især hvis man bliver guidet af en velskrivende satiriker med selvironisk indsigt.

Som noget centralt i bogen, der ellers mestendels består af vignetter eller historiske punktnedslag, står Boisens far, præsten Bent. Mange af bogens episoder er relateret til den ældre Boisen eller ligefrem drevet frem af hans ageren. Det giver, foruden selve byen, en rød tråd gennem fortællingen og lader Boisen folde sin fortælling ud i fuldt flor.

Og Boisen folder sig virkelig ud. Sproget er fantastisk sjovt og underbygger bogens stemning med en forfriskende frimodighed. Han formår også noget, der er ret svært, nemlig at dosere og time sine spøgfuldheder, så de har størst effekt. Det er ikke tit, jeg har grinet højt under læsningen af en bog. Og slet ikke flere gange.

Kan det gøres bedre?

Bogens styrke er også dens svaghed. Tempoet er højt. Meget højt. Og punktummerne oftest forsvindende få. Det fungerer godt for mig, og jeg nød at blive ført gennem Helsinge, byens karaktergalleri og Boisens ungdom med en hast, der ville få den gennemsnitslige 100-meterløber til at tabe vejret.

Men den stil er nok ikke for alle.

Tempoet er et bevidst valg, det er jeg ikke i tvivl om, men det er værd at arbejde med til næste gang. Jeg har i hvert fald en mistanke om, at nogle læsere godt kan blive tabt undervejs. Eller i hvert fald tabe pusten.

Bedømmelse

Kan man lide skæv og flabet samfundslitteratur, så vil man utvivlsomt finde Boisens debut vanvittig underholdende og værd at læse.

Om forfatteren:
Christian Mohr Boisen er journalist for bl.a. Børsen og Euroman og forfatter til en lang række biografier, fag- og børnebøger, samt oversætter. Helsingeevangeliet er hans skønlitterære debut.

Om anmelderen:
Jan M. Johansen, 47 år, bosat i Ringsted, cand.scient.bibl. Bibliotekar i Roskilde Bibliotekerne, tidligere, Københavns Kommunes Biblioteker og Odense Bibliotekerne. Klummeskribent, debattør, oplægsholder og podcaster. Står bag Den Grå Bibliotekar.