Bogens jeg iagttager livet omkring sig. Men der er tale om udvendige beskrivelser, og derfor bevæges jeg ikke, ligesom jeg desværre heller ikke beriges rent sprogligt.

 Jeg føler, jeg er til består af 37 digte, hvoraf omtrent halvdelen rimer. Hovedparten af digtene fylder højst en side, og i mange digte iagttager jeg’et livet omkring sig, for eksempel i naturen, i en bybus, på en gade. Andre digte handler om Den franske Revolution, om Jordens tilblivelse, om livets træ og om de nordiske guder.

Forfatteren benytter flere steder omvendt ordstilling – ”dine kinder røde” – og bruger gerne ord og udtryk som ”ej”, “oh konge” og “vor bror”.

Begyndelsen af den 14 linjer lange beskrivelse på bogens bagside lyder: ”Digtene handler om mit møde med den danske natur, kultur, historie og åndsliv” og “gennem digtene prøver jeg at beskrive kristen mytologi, åndslivet og det at være.”

Desværre bliver bagsideteksten en tydelig demonstration af, hvorfor man traditionelt ikke opsummerer indholdet af en digtsamling, men holder den blank eller giver en smagsprøve på et enkelt af bogens digte. Jeg vil som læser gerne selv opdage, hvad digtene handler om.

Men lever bogens indhold så op til bagsidens ord? Svaret er ja; det er emner som natur og historie, der tages udgangspunkt i. Eller – som der står på bagsiden – som ‘beskrives’. Her citerer jeg fra begyndelsen af digtet Skagerrak:

En flok unger på en lejrtur finder vej til stranden,/en lærer belærer dem om havet./Vandet bølger, og en bus kører ud ved lavvande./På himlen samler skyerne sig, og solen forsvinder./Det trækker op til regn, jeg søger læ i en butik (…)

Der er netop tale om ‘beskrivelser’, men de er udvendige, og derfor bevæges jeg ikke, ligesom jeg desværre heller ikke beriges rent sprogligt.

Og så er det drønærgerligt, at forlaget tydeligvis har glemt at læse korrektur på manuskriptet, før det røg til tryk. Et eksempel: I det blot tolv linjer lange digt Storbygade går den samme fejl – med komma-punktum lige efter hinanden – igen fire gange.

Og hvis der har været en redaktør til stede, glimrer vedkommende ved sit fravær. Det er træls, da forfatteren blandt andet kunne have haft brug for hjælp til at få sine rim til at sidde lige i skabet.

Det virker heller ikke, som om nogen bevidst har forholdt sig til digtenes rækkefølge. Det starter ellers godt, da det første digt handler om Jordens tilblivelse, men derefter kastes læseren hid og did.

Jeg tror, at flere af digtene kunne blive gode efter et par omskrivninger, f.eks. Stille flyder Don, hvor floden symboliserer evigheden i en omskiftelig verden.

Et digt har titlen Det usagte og lyder i sin helhed:

Usagt lå mine ord i mig, ingen kunne mit sprog/De fjerne minder, de tætte tanker, intet fik jeg sagt/

Det koger og syder, det der vil ud/Men det kræver, at nogle det forstår/Jeg griber til pennen og sætter mine ord/De gør mig fri, de er i sandhed mig.

Her er et tema, jeg ville ønske, at forfatteren, der er født i Pakistan, havde foldet meget mere ud, ja, måske kunne det bære en hel digtsuite. Som ung boede jeg selv et par år i udlandet og husker frustrationen over ikke at kunne udtrykke det, jeg gerne ville. Hvordan er det at blive omplantet til et land med et helt andet sprog tidligt i livet? Hvad gør det ved et menneske? Hvad er det, der koger og syder og vil ud? Og hvordan gør det skrevne ord jeg’et frit? Det ville jeg vældig gerne læse om.

Vølver og andre figurer fra den nordiske mytologi indgår i flere digte. Det er ikke et emne, jeg vidste så meget om i forvejen, så nysgerrighed drev mig til at så op i lex.dk, og jeg blev klogere – tak for det.

Bogens forside synes jeg godt om; skråt bagfra ser man en enlig person stå på en blomstereng. Illustrationen ånder ro og væren og passer fint til bogens titel, og alene på grund af forsiden ville jeg blive draget af bogen, hvis jeg så den ligge fremme.

Mine råd til forfatteren lyder: Fat mod. Bliv ved med at skrive. Opsøg skrivefællesskaber. Og find et forlag med en lyrikkyndig redaktør samt en dygtig korrekturlæser, der tager sin opgave alvorligt.

Om forfatteren

Rafaqat Abbas er født i Pakistan og voksede op i Nordsjælland. Han blev student i 1992, studerede derefter økonomi, pædagogik og mellemøststudier på universitetet og har de sidste 18 år været lærer i matematik, historie og samfundsfag. Jeg føler, jeg er til er hans debut.

 Om anmelderen

Louise Winther er født i 1963 og er forfatter til i alt seks bøger, deriblandt digtsamlingen Dødens dønninger (2022), romanen Men så døde mormor (2021) samt sorgcitatbøgerne Sagt om sorg (2014) og Sagt om sorg II (2016). Louise anmeldte sin første bog i den nu hedengangne Roskilde Tidende som 12-årig. Hun er uddannet psykoterapeut og erhvervspsykologisk konsulent og har en baggrund som cand. jur. og Master of Laws. https://www.louisewinther.dk/