Malte Frøslevs bog Krukken bærer betegnelsen ”digte” på forsiden, men der er snarere tale om ét længere sammenhængende forløb, en art narrativ konstrueret af punktnedslag og erindringer. I modsætning til meget andet lyrisk poesi har vi i Krukken at gøre med en tredjepersons-hovedperson, en arkæolog, som meget passende kun omtales som ”Arkæologen”. Hendes kærlighedsforhold til ”Tåben” er omdrejningspunkt for meget af teksten, ligesom varmen og andre forhold ved den udgravning i Bologna, hvor hun arbejder, spiller væsentlige roller. Titlens krukke hentyder til et arkæologisk fund, som Arkæologen smugler med sig fra udgravningen og stiller i en vindueskarm. Og på en måde bliver krukken og udgravningen et billede på bogens struktur, der også får karakter af en udgravning eller blotlæggelse af elementer fra Arkæologens fortid.

Stemningen i bogen er afdæmpet, til tider melankolsk, sansemættet; der er en vedholdende fornemmelse af, at varmen i den italienske sommer påvirker personerne negativt. Det er godt lavet. Samtidig er der noget ved de deltagendes navne og måden, de taler sammen på (Arkæologen, Tåben, ”Jeg snakkede med Fod, jeg skulle hilse. Han sagde at rynkemonsteret ikke kunne genere dem længere. Alt havde ordnet sig!”), som forlener med bogen med en art eventyragtig atmosfære, der klæder teksten virkelig godt. Ligeledes er der mange fine formuleringer, f.eks. siges det om varmen, at den ”fór med sin lumpenhed hen over deres ansigter”, og et andet sted får vi at vide, at ”Hun sover med sin bluse hen over ansigtet så lyset ikke skal blænde hende. På en sårbar, forsigtig måde ligner hun en bøddel med ansigtet dækket sådan.”

Desværre er der også sætninger, som virker lidt for demonstrativt poetiske, som synes næsten postulere en lyriskhed, som ender med at spænde ben for sig selv: ”I dag er hun alene, selvom de begge kender stedet. / Eller i dag giver det mening at hun er her alene.” Og: ”Måske burde man sige: hun er til stede her med okapiens striber.” Sammen med nogle (få) lidt uheldige grammatiske fejlskud (”Hende og hendes bror er børn.”) og et par formuleringer, som skurrer i ørerne (”Det ligner at…”) trækker det lidt ned i den samlede bedømmelse. Desuden er bogen temmelig anstrengende grafisk sat op; meget lange sætninger løber uden egentlige linjebrud, men i stedet med adskillige indsatte mellemrum: ”Så ser man at et frugtfad er blevet båret ind i det køkken      nu hvor det står i vindueskarmen, fatter man det nærmest ikke      at fersknerne kan være så flade.” Det gør bogen unødigt brydsom at læse, og det er synd. For her er virkelig mange gode anslag, og stemningen er overordentligt rent ramt og klinger utrolig skønt.

Om forfatteren

Malte Frøslev, f. 1993, anmelder på kulturmagasinet Atlas, debuterer med Krukken 2022.

Om anmelderen

Rasmus Hastrup, født 1971, oversætter, forfatter, anmelder. Har skrevet 3 skønlitterære bøger (Liv, 2016; De ting der sker, 2018; Væk, 2020), den 4. udkommer i november 2022.

Bogmarkedets debutantanmelderkorps er støttet af Statens Kunstfond