Simon og Dina lever et roligt og kærligt liv i deres træhus i Sverige. Huset har de selv bygget, Simon er skovarbejder og Dina laver smuk keramik fra sit “regnbue værelse” i huset. Men ulykken rammer det unge par hårdt, da Dina får konstateret kræft i hjernen. Simon, romanens fortæller, vil ikke indse den barske virkelighed, da de på hospitalet får at vide at diagnosen er terminal. Simon gør hvad han kan for at undersøge alternative behandlingsmuligheder, og Dina accepterer at prøve de kostplaner og behandlere, han finder frem til som en mulig mirakelkur. Romanens bipersoner, Simons bror, mor, bedste ven, den mystiske Malin, der dukker op i skoven og bliver venner med Dina, gør deres bedste for at hjælpe både Simon og Dina. Men hver især tackler de situationen meget forskelligt. Simon er indelukket og holder situationens alvor skjult så længe som muligt for sine omgivelser. Dina accepterer langsomt sin skæbne, og bevarer overblikket selvom hun er bange.
Først når det er blevet “brændt” træder de smukke farver frem på Dinas glaserede keramik. Det samme gælder menneskets særlige evner og styrker. Når vi udfordres og presses til det yderste, viser vi vores sande karakterer, forklarer Dina til Simon, og understreger at hun elsker hans fightervilje betingelsesløst. Men ikke alle aspekter af livet kan kontrolleres. Kun når det brænder finder mennesket sine inderste styrker frem.

Sideløbende med historien om Simon og Dina, får læseren i små glimt indblik i Simons traumatiserende barndom. Små episoder eller ord sender ham, og læseren, tilbage til da han var ni år. Samtidig med at brikkerne falder på plads med hensyn til, hvad der egentlig skete da Simon og hans søskende var børn, forstår man, hvorfor det trigger Simon, at hans bedste vens veninde bliver udsat for vold af sin kæreste. Simons venner, familie og nye bekendtskaber er langt tættere forbundet, end man først kan forestille sig, og alle romanens røde tråde samles til sidst i et vildt inferno af tragiske skæbner.

Strukturmæssigt har romanen en dragende effekt på sin læser, da fortællingen langsomt lægger små spor ud om fortællerens fortid. For at få sporene og brudstykkerne til at hænge sammen, og erfare, hvem der har oplevet hvad, så må man læse videre og videre. Og det virker. I romanens sidste del, efter point of no return, bliver alle kortene lagt på bordet, alle hemmeligheder er afsløret, og både fortæller og bipersoner er nødt til at finde ud af, hvordan man lever videre.

På én måde gaber romanen over så mange problematikker for den samme hovedperson, at det kan synes urealistisk. Men livet har ingen drejeskive, og nogle mennesker går gennem langt flere pinsler og prøvelser end andre.
Selvom man undervejs kan tænke at romanen har mange spor i gang, så er man som læser hele vejen nysgerrig på, hvem der egentlig har gjort og oplevet hvad, og hvordan det nogensinde kan få en meningsfuld ende.

Man skal være bygget af jern for ikke at få lidt fugtige øjne undervejs, især når Simons fortvivlelse over at skulle miste sin elskede Dina træder skarpest frem. Jakob Hero skriver om de største følelser, og mestrer at holde styr på de mange digressioner i romanen. Plottet er velkomponeret, selvom det rummer indhold nok til to romaner.

Teknisk er der små fejl hist og pist, som en skarpere redigering kunne have fjernet. Romanen rummer i visse dele for meget sammenlignende billedsprog, der giver indtrykket af for mange gentagelser og for lidt variation. Men overordnet bærer den gribende fortælling læseren igennem, fra start til slut, sammen med undren og nysgerrighed.

En roman om sorg, sygdom og livets sværeste prøvelser. Om skæbner med meget til fælles, som på uforklarlig/forunderlig vis tiltrækker og hjælper hinanden. Om kærlighed når den er bedst og sværest.

For nylig tilbragte jeg selv en uge i de svenske skove. Flere gange oplevede jeg at forestille mig Malins skikkelse mellem træstammerne, eller at passere huse, der kunne have tilhørt Simon og Dina. Når en roman kan sætte den slags spor, så kan den noget særligt.

Om forfatteren
Jakob Kramer Hero er 48 år og bor i Frederikssund. Han er uddannet animator og har arbejdet flere steder i Europa. For tiden er han freelance-illustrator, hvor han ofte illustrerer bøger for børn.

Om anmelderen
Michala Stenstrøm, f. 1990. er udlært boghandler, har studeret Journalistik og har en BA i Litteraturvidenskab.

Bogmarkedets debutantanmelderkorps er støttet af Statens Kunstfond