En barsk, spændende og opslugende start på serien ’Jordens klimaramte’, der efterlader denne læser blottet og i kritisk eftertænksomhed. Og lidt bange.

Klimaforandringerne har tvunget verden ind i endnu en istid. Forhistorien til romanen er, at forsøget på at afgrænse klimaforandringerne, fik efterspørgslen på vedvarende energikilder til at stige drastisk, og der blev derfor bygget rigtig mange vindmøller. Der var mange modstandere af vindmøllerne, og derfor begyndte Europa at få leveret deres energi fra Rusland i form af naturgas. Derved fik Rusland temmelig stor magt, og da det øvrige Europa anerkendte denne potentielle trussel som Ruslands magtposition udgjorde, fik de involverede lande forhandlet deres elproduktion tilbage gennem en nødplan. Denne evige jagt på strøm har resulteret i, at verden nu er underlagt voldsomme klimaforandringer.

I denne verden af dræbende kulde med ekstremt ustadigt vejr følger man en familie på fire personer, der bor i en mindre by et sted i Danmark. Familien består af manden Magnus, kvinden Freja, deres søn Kristian på 15 år, datter Emilie på 11 år samt deres elskede hund Mali, der er opkaldt efter republikken i Vestafrika, som symboliserer et forjættet land for Magnus. Desuden har Mali reddet Magnus’ liv op til flere gange, så hun er et højt skattet medlem af familien. I deres lille by bor også andre familier, bla. en syrisk familie, der er flygtet til Danmark, før landet frøs til is. Denne familie, der udgøres af faren Zaid, kvinden Farhana og deres datter Fatima, er Magnus og Frejas bedste venner, Man følger også en tredje familie, den lidt yngre Mikkel, som er gift med Anna og deres 6-årige søn Kasper.

Mændene bruger dagene sammen på jagt efter de livsvigtige sæler, som efterhånden er de eneste dyr tilbage. Og selv sælbestanden bliver mindre år for år. Kvinderne følges i skoven, hvor de kløver træ, som læsses på slæder og køres hjem til byen. Børnene er med i skoven og hjælper deres mødre. Kristian og Emilie elsker begge at læse under sælskindene om aftenen, og heldigvis er biblioteket i byen ikke helt ødelagt. Kristian læser både skøn- og faglitteratur, og han er udstyret med en begavelse udover det sædvanlige. Magnus og Freja ved begge, at hverken træerne i skoven eller sælerne på stranden varer evigt. Ydermere bliver vejret stadigt værre, og den dag hvor en isbjørn vandrer over isen, blev beslutningen om at rejse længere mod syd endegyldigt truffet. Efter flere samtaler beslutter familien, sammen med Zaid og Mikkels familier, at søge sydpå hvor klimaet er varmere. Kristian er blevet forelsket i Fatima, så hormonerne raser i takt med hans naturlige behov for selvstændighed. Han er desuden alt andet end enig med sine forældre i beslutningen om at bryde op fra den verden og de mennesker, som de kender, men han er nødt til at følge sin familie. Og da Fatima også skal med, virker det alligevel ikke så slemt.

Rejsen bliver virkelig hård for dem alle. Men særligt for Mikkel og hans depressive kone Anna, hvis psykiske tilstand bliver værre og værre pga. manglen på medicin. Hele følget er konstant i fare for forfrysninger, og vejret er helt utilregneligt. Mali redder dem flere gange, hvor gruppen er blevet væk fra hinanden i snestormenes rasen. Samtidigt slider det på kræfterne, at de hver især trækker store slæder, der er tungt læsset med tørret sælkød og varme skind. Da de når millionbyen Hamborg møder de udelukkende mennesketomme gader. De finder ud af, at byens banegård har fungeret som et kæmpe kapel, hvor flere tusinde døde mennesker er stakket op på togskinnerne. Konfrontationen med uendelige rækker af døde mennesker, samt den frygtelige lugt på banegården, er ved at tage modet fra dem alle, sammen med manglen på liv i den tidligere pulserende enorme by. Det tvinger gruppen til at overveje, hvordan der mon ser ud andre steder i verden? Hvor mange mennesker har overhovedet overlevet denne kulde? Og hele gruppen føler sig meget utrygge i byen, og har følelsen af, at nogen overvåger dem. Efter det deprimerende besøg i Hamborg undgår de fremadrettet storbyerne. Undervejs fortæller Farhana Freja historien om, da hende og Zaid flygtede fra Syrien. De forfærdelige oplevelser som Farhana deler, gør Freja dybt ulykkelig og endnu mere bange for deres egen fremtid.

Da de når frem til Frankrig, mødes de af et højt hegn, der omkranser landet. For at komme ind bag hegnet, skal de tre familier skilles ad, og de må give afkald på noget af det bedste de har. Nu begynder deres hidtil værste prøvelser, hvor deres handlinger konsekvent mistænkeliggøres af vagterne i lejren, og hvor de behandles som kriminelle. Indtil de kom til flygtningelejren, har de kæmpet mod naturen, men i lejren er kampen mod andre desperate mennesker meget mere opslidende og kræver langt større ofre.

Det er skræmmende postapokalyptisk fiktion og uhyggeligt både tematisk og aktuelt. Tonen er mørk som i filmen The Road med Viggo Mortensen, men alligevel ikke trøstesløs. Der bor håb i omsorgen, der på trods af livsvilkårene eksisterer mellem familierne, at i det faktum, at der stadig er overskud til at dele livet med Mali samt den enkelte families ønske om at gøre godt, eks. ved at lade de få overlevende træer leve, selvom det i situationen kan virke ligegyldigt. Der er også håb i forelskelsen mellem Kristian og Fatima samt i Magnus og Frejas kærlighedsliv. For mig er det en væsentlig motivation for den videre læsning, og jeg er meget spændt på, hvor historien går hen herfra.

Det jeg bedst kan lide ved bogen: Tak for opsangen, som rammer lige ned i mit og mange andres bekymringsfelt. Det er rigtig godt tænkt at opsætte et virkelighedstro scenarie for en mulig fremtid. Den gradvise øgning af rædslerne i bogen sørger for, at man fortsætter med at læse. Når man har fattet sympati for karaktererne, er man som læser nødt til at vide, hvordan det videre går dem. Sproget flyder godt, og at inddrage fakta og forklaringer på tingenes tilstand fungerer godt. Jeg slugte bogen på to dage. Jeg er meget imponeret over den måde, hvorpå de forskellige personers karakterer er fordelt, så flest mulige forskellige træk i den menneskelige natur optræder. Den udvikling som både Freja og Mikkel gennemgår, er særdeles troværdig, og medvirker til, at fortællingen bliver levende. Højst af alle, elsker jeg alligevel Mali (men jeg er også kæmpe hundeelsker).

Den korte konstruktive tilbagemelding: Man når at fatte stor sympati for karaktererne, og derfor er det nærmest ubærligt både da gruppen opløses i Frankrig, men særligt da Zaid bliver dræbt. Og sådan skal det være! Da Mali bliver skudt, døde jeg lidt selv. Mali symboliserede håb og godhed, og alt dette døde med hende. I min optik vil det være optimalt, om der på en eller anden måde, blev skabt en figur eller andet der repræsenterer håb for fremtiden. Men det er der garanteret allerede styr på. Alvoren er særdeles reel, og desværre er temaet brændende aktuelt, men husk at give os håb.

Om forfatteren

Torben Mathiassen (f. 1973) er cand.merc. i international markedsføring. MALI er hans debut som forfatter.
Link til Torben Mathiassens hjemmeside

Om anmelderen

Jette Holmgaard Greibe er børnebibliotekar på Hovedbiblioteket i Aarhus, og fast anmelder af både voksen- og børnelitteratur på Litteratursiden.dk.