Hans Schaadt Nielsen debuterer med en digtsamling akkompagneret af egne fotografier. Titlen Nocturne tager inspiration fra musikkens verden, hvor ordet betegner et musikstykke af drømmende stemningsindhold, uden nogen bestemt form. Titlen er velvalgt til denne digtsamling, der netop har noget drømmende over sig. Nutid, fortid og fremtidsfantasier snor sig frit mellem hinanden, og samlingen når omkring emner som krig, kærlighed og klimakrise.

I mange af digtene er der en absurd kontrast mellem verdens lys og mørke. Den lyse stemning er til stede når digter-jeget beskriver private øjeblikke: en morgentur til stranden, børn der leger, en stemme der insisterer ”Du skal komme med ind i varmen”. Men mørket trænger sig på i form af menneskehedens kollektive forbrydelser. Som i dette uddrag af digtet Ravensbrück, der har titel efter den berygtede koncentrationslejr for kvinder i Nazityskland:

 ”Hvorfor er vi her endnu?

Kan du huske dengang?

Dengang vi sad på plænen ned mod søen.

Det var en dejlig varm sommer.

Du pakkede maden ud,

og vi drak mælk af en flaske.

Børnene legede

med både og pinde nede i søen,

og svalerne strøg ind og ud

mellem de høje træstammer.

Det var så dejligt og smukt alt sammen,

at det gør næsten helt ondt

at tænke på det nu.

Kan du huske det?

Kan du huske

Ravensbrück i 1943?

Her sank de sammen

stille – som blade,

der falder til jorden en efterårsdag.

Verden gik under i fortvivlelse

og stille gråd

i en iskold januarmorgen.

De sank sammen i mudder og søle,

bare sådan helt banalt

døde de,

ingen afsked,

ingenting,

Hilfe Mutti.” […]

Det er menneskeheden, der skaber problemerne. Dette gælder også i forhold til naturen. Den er som udgangspunkt en kilde til glæde. Men passer vi på den? I det finurlige digt Regnbuer har vi bevæget os ind i fremtiden. Indfangningen og salget af regnbuer går godt. Tre regnbuer blev for nyligt solgt til et bryllup, og det var et fantastisk syn. Men nu er der opstået et lille problem. Nogen påstår, at de ikke længere kan se regnbuer i naturen. Dette digt føles som om det er skrevet med et glimt i øjet, men underliggende er naturligvis bekymringen for klimakrisen.

Digtsamlingen kommer langt omkring fra digte om koncentrationslejre til digte om regnbuer. Der skrives om fortid, nutid og fremtid i vilkårlig rækkefølge. Stemningen skifter mellem lys og mørke. Når jeg læste digtsamlingen i et stræk, var det meget at holde styr på. Jeg foretrak en mere flydende tilgang til læsningen. De akkompagnerende fotografier indbød til at bladre i bogen og stoppe og læse lige der, hvor øjet blev fanget. De ofte alvorlige digte indbyder til eftertænksomhed og til at tage sig god tid til det enkelte digt. For derefter at bladre lidt videre og stoppe ved et nyt digt. Således endte jeg med at læse Nocturne i små bidder af gangen frem for i en stor mundfuld. Jeg håber, at min fremgangsmåde vil være i orden med forfatteren. Han vil måske endda kunne forstå det. Her får han lov at få det sidste ord:

”Hvis jeg nu skriver rigtigt langsomt,

så er det nemmere for dig,

fordi du læser langsomt.”

Om forfatteren:
Hans Schaadt Nielsen, født 1950, er folkeskolelærer, buschauffør, kunstmaler, fotograf og pensioneret amatørastronom. Han bor langt ude på Djursland sammen med sin kæreste og en masse dyr.

Om anmelderen:
Dorthe Kjærsgaard Nielsen, født 1972, er cand.mag. i engelsk og internationale studier. Hun bor på Djursland med sin familie.