Anmeldelse: ‘Amok’ af Jack Bang
Titel: Amok
Udgivelsesdato: 18-02-2022
Sider: 326
Genre: Krimi og spænding
Forlag: Mellemgaard
Forfatter: Jack Bang
Oversat fra: dansk
Format(er) | ISBN |
---|---|
Hæftet bog | 9788775752553 |
Ebog (ePub) | 9788775754403 |
Kerstin Øhlenschlæger | 24. april, 2022
Kerstin Øhlenschlæger | 24. april, 2022
Titel: Amok
Udgivelsesdato: 18-02-2022
Sider: 326
Genre: Krimi og spænding
Forlag: Mellemgaard
Forfatter: Jack Bang
Oversat fra: dansk
Format(er) | ISBN |
---|---|
Hæftet bog | 9788775752553 |
Ebog (ePub) | 9788775754403 |
Hvis den her bog havde været en film havde jeg ikke turdet se den!
Hvis du vil have gys, ondskab og action så er der rigeligt af det i Jack Bangs thriller Amok. Det første drab sker på side tre. En gammel dame bliver bestialsk dræbt af noget, der kunne ligne et dyr, eller et væsen med overnaturlige kræfter. Det er dog et menneske, finder vi snart ud af, men et menneske af den mest umenneskelige slags. Et menneske der kan finde på at flå hjertet ud af et levende menneske – bare for at øve sig. For den søde ældre dame, er ikke dræberens virkelige mål… Vi som læsere bliver hurtig og fermt sat på krogen, hvis ikke vi lader os stoppe af irriterende sprogfejl, mere om det senere.
Persongalleriet er klassisk: Journalisten Ben Stone, som måske var gået hen og blevet lidt træt og doven, men som nu bliver fuldstændig opslugt af jagten på morderen, DNA-analytikeren Ellen Wood, som bliver mere involveret i denne sag end nogen kunne ønske, den empatiske politichef Jansen og den dygtige privatdetektiv Ken Short. Dertil kommer et svimlende antal ofre for morderen Mark Porsen, hvis egentlige motiv ligger i hadet til den kvinde der afviste ham, men som ikke holder sig tilbage for også at dræbe mænd, nogle med forsæt, de fleste fordi de tilfældigvis kommer i vejen. Da først identiteten på Mark Porsen er blevet afsløret, følger der en hæsblæsende menneskejagt, som tager os fra Florida, via Mexico, til Cuba og tilbage til USA igen, til lands, til vands og i luften. Der er vold, gidseltagninger, og selvfølgelig drab, i en mængde, der kunne blive triviel, men
der hvor Jack Bang især lykkes i denne krimi, synes jeg, er at der også er stille passager, hvor vi får bygget nogle flere detaljer på personerne, uden at der på nogen måde går stort psykologisk drama i den, men mere ved at lade personernes indre beskrives af deres handlinger.
Det næste positive jeg vil fremhæve er det velkonstruerede plot, hvor dem, der jager og dem der bliver jagtet, gang på gang skifter position, og mere kan jeg ikke skrive om det for ikke at spoile, men vi får gang på gang en ny drejning, hvilket gør bogen elementært spændende.
Bogen hægter sig på temaet: mænd der hader kvinder og Incel-kulturen, hvilket gør den aktuel i en den virkelighed vi lever i 2022. Men samtidigt er der noget så overdrevet over skurkens superkræfter og høje intelligens, der nærmest peger i retning af en Marvelfilm.
Er der en redaktør tilstede?
Det store minus ved denne bog handler om sprogligt sjusk. ”Tanker farede igennem hans hoved”, ”Haven var fuld af træer og busker” manglende ord for eksempel, og på et tidspunkt giver forfatteren politichef Jansen, morderens navn, hvilket bliver reelt meningsforstyrrende, i en kærlighedsscene. Det er synd fordi det kunne være undgået, ved en ekstra korrekturlæsning, hvis der da har været nogen, og det peger i retning af at, der har manglet noget redaktionel støtte.
Stilen er også lidt inkonsistent, for det meste er det ligeud af landevejen skrivning, uden de store dikkedarer, men ind i mellem kommer der passager hvor forfatteren falder for fristelsen og skrive lidt i en film noir stil, som fx her: ” For Charles Newman var livet slut. Det var ondskaben selv, der havde sluttet det. Det sidste han oplevede på denne jord, var at blive kastet ud af vinduet, fra første sal i sit eget hus”… ”Han var væk, borte havde taget ham.”
Det her er et spørgsmål om smag og behag, personligt synes jeg det er ret sjovt, jeg er dog sikker på at nogen læsere vil rynke lidt på næsen over pastichen. Og jeg er ikke sikker på af Jack Bang har skrevet på den måde, for at få os til at more os, sådan som fx den norske forfatter Gunnar Staalesen gør det.
Summa summarum, jeg giver den 3 spirer, men jeg tror på, at den næste i serien vil kunne få flere, hvis den fik en ekstra fransk vask og strygning. Og bliver der en næste bog? Der er i hvert fald lagt en solid cliffhanger ind i slutningen af bogen.
Om forfatteren
Jack Bang har arbejdet med salg og markedsføring i mange år, men har altid haft en skribent i maven. Jack bor til daglig i det østjyske og har to store børn. Med denne bog debuterer han, men mon ikke der kommer mere fra hans hånd?
Om anmelderen
Kerstin Øhlenschlæger f. 1963 er journalist og boghandler. Kerstin har beskæftiget sig meget med kulturjournalistik i DR og på Radio24syv, men dette er hendes debut som anmelder.
Bogmarkedets debutantanmelderkorps er støttet af Statens Kunstfond
Velkommen
6. december, 2024 Skanderborg Kommune
Læs mere3. december, 2024 Kerteminde Bibliotek
Læs mere30. november, 2024 Dafolo
Læs mere29. november, 2024 Københavns Kommune
Læs mere20. november, 2024 Gyldendal
Læs mere5. december, 2024 Lindhardt og Ringhof
Læs mereDette websted bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores websted og hjælpe vores team med at forstå, hvilke sektioner af webstedet du synes er mest interessante og nyttige.
Nødvendig cookie vil altid være aktiveret, så vi kan gemme dine præferencer for cookieindstillinger.
Hvis du deaktiverer denne cookie, kan vi ikke gemme dine præferencer. Det betyder, at hver gang du besøger dette websted, skal du aktivere eller deaktivere cookies igen.
Dette websted bruger Google Analytics til at indsamle anonyme oplysninger såsom antallet af besøgende på webstedet og de mest populære sider.
At holde denne cookie aktiveret hjælper os med at forbedre vores websted.
Aktiver venligst nødvendige cookies først, så vi kan gemme dine præferencer!