Min første tanke, da jeg pakkede denne bog ud, var, at det var en usædvanlig smuk bog. Stift sort bind med noget, der ligner er linoleumssnit af et landskab med skyer, nåletræer, marker og et hus, alt sammen hvidt på sort baggrund. Meget indbydende er det, og det fortsætter på bogens sider, som er illustreret, jeg fristes til at sige nænsomt, med små stregtegninger af Cecilie Harboe Strunge. Illustrationerne spiller virkelig smukt sammen med teksterne og supplerer dem, uden på noget tidspunkt at tilrane sig opmærksomheden på digtenes bekostning.

Min næste tanke opstod, da jeg læste bagsideteksten, som slutter med ordene ”I en tid, hvor mental sundhed fylder mere end nogensinde, vil bogen være med til at give indsigt i, hvordan unge mennesker har det, og hjælper med at navigere i kærlighedens verden.” For at være helt ærlig, så tænkte jeg, at det lød lidt, som om der var tale om en selvhjælpsbog til unge camoufleret som digtning, og at jeg var for gammel til at læse og anmelde denne bog.

Men heldigvis bliver man aldrig for gammel til god poesi, og heldigvis er Rester af fortvivlelse slet ikke spor selvhjælpsagtig. Der er intet her, som er camoufleret som noget som helst; tværtimod er der tale om modig, nærmest nøgen poesi fremført med en utrolig charmende oprigtighed. Jeg kan virkelig mærke følelserne, mærke både glæden og fortvivlelsen. Der er absolut intet forstilt eller prætentiøst i bogen.

Teksterne er korte og har ingen titler. Ofte er der et næsten aforistisk præg over dem, som for eksempel her: ”Jeg ligger i min seng / i mit værelse, // Og alt jeg ønsker / er at komme hjem.” Forelskelsens glæde og fortvivlelse, der kan være så svære at skelne fra hinanden, kommer her til udtryk med ganske få ord. Og når Helene Thybo Jørgensen skriver: ”Kom og lig med mig, / vi kan finde nye farver / i skyggerne på loftet. // Vi behøver ikke at tænke / på noget.”, så skal man da have et hjerte af sten, hvis man ikke bliver bare lidt bevæget. Digteren udtrykker sig med en misundelsesværdig præcision gennem stort set alle bogens tekster.

Der er tekster, der nærmer sig noget banalt og klichéfyldt, men pludselig sprænges det potentielt banale af ægte poetiske lynglimt. Som for eksempel her: ”Lad det gøre ondt, indtil det ikke kan skade dig mere. / Lad det gøre ondt, indtil ordene begynder at smage som / sukkerbelagt ozon og modne metaller.”

Generelt synes jeg i øvrigt, at banaliteter kan være aldeles okay, hvis de blot bliver fremført med tilstrækkelig oprigtighed. I Helene Thybo Jørgensens tilfælde bliver der næsten konsekvent tale om patos, i ordets oprindelige og mest positive betydning. Rester af fortvivlelse er i den grad en bog, der appellerer til følelserne, og den er ikke kun velegnet til unge, men henvender sig lige så vel til alle, der engang har været unge. Der er tekster, hvor klicheerne lige akkurat får overtaget, men det er kun en lille ridse i et betagende helhedsindtryk. Bogen får fem store, flotte spirer af mig, og jeg vil lade digteren få de sidste ord:

”Kære mig // Jeg ved, du er bange, /men du kan komme igennem dette, // Hilsen mig”

Om forfatteren

Helene Thybo Jørgensen er født i 2000 og voksede op i Horsens. Hun er i dag bosiddende i Århus, hvor hun er i gang med at læse Klassisk Arkæologi, og bruger sin fritid på at skrive. Helene Thybo Jørgensen er debutant med digtsamlingen Rester af fortvivlelse.

Om anmelderen

Rasmus Hastrup, født 1971, oversætter, forfatter, anmelder. Har skrevet 3 skønlitterære bøger (Liv, 2016; De ting der sker, 2018; Væk, 2020), den 4. udkommer i november 2022.

Bogmarkedets debutantanmelderkorps er støttet af Statens Kunstfond