Rørt er en roman i 3 dele og er tematisk en af mange romaner, der forsøger sig med at skrive tidsbilleder ud fra helt almindelige menneskers helt almindelige liv. Vi befinder os i Flensburg i 1960’erne og 1970’erne, hvor vi følger nogle familier fra arbejderklassen. Grundideen er, at vi følger fortælleren, der cykler tilbage til sin barndoms by, og mens fortælleren gradvist finder fokus i byen igen, så bliver minderne fortalt via to drenge – Fritz og Rudi – og den verden, der er deres. Den fortællemodel er grundlæggende fin, men når der lægges op til den store historie om ungdomsoprør og kvindefrigørelse i samtiden, så cykler fortælleren så at sige videre uden at fortælle alverden. Eller jo, det er måske lige netop det, der sker; at der dvæles ved detaljerne.

Så hvor fortællemodellen reelt set er god, så er selve fortællestilen let slingrende i forhold til at ville fortælle alt. Hverdagens små genvordigheder fylder og fortælles uden stop i et sprog, der fortæller det hele, hvor man som læser gerne ville have haft en chance for selv at forestille sig det, der bliver fortalt om.

Det kan naturligvis tolkes som en pointe, at hverdagens små og store dramaer må genfortælles helt nøje uden at gøre det til kunstnerisk manér. Men altså; det trivielle savner tendens og noget at kunne tolke videre på. Jeg kunne med forfatteren Tobias Wolff godt ønske, at følgende sentens ”Fortæl mig det, for Guds skyld, men hurtigt!” var indarbejdet i fortællestilen.

Rørt er nok rørende, men langsom. Og langsomhed kan bestemt være helt ok, men så vil jeg ikke have det hele fortalt. Alligevel fungerer det rørende fint i historien om Mælkemanden. Her leveres et klart tidsbillede, og her aner vi, at han nok skal komme hjem til sig selv via de tilfældige møder, og få forbindelse til sin udkårne netop da al forbindelse er besværliggjort (det var før mobiltelefonens tid). Den fortælling er vel netop en grundfortælling om at slå til og række ud, når tilfældet byder sig til. Og som sådan rummer den fortælling det hele.

Et andet aspekt ved Rørt er naturligvis også scenografien. Flensburgs udvikling beskrives og kommenteres med blik for de forandringer, der sker i romanens periode. Bestemt interessant. Her antydes noget om politik og moral, kreativitet og kapital. Emnet berøres, men hvorfor ikke kradse lidt mere, så vi kommer under overfladen? Måske Mælkemanden kunne hjælpe.

Om forfatteren

Sonja Paulsen, født og opvokset i Flensburg i 1962 er uddannet musikterapeut og underviser. Rørt er hendes debutroman.

Om anmelderen

Alf Gørup Theilgaard: Cand.mag. (dansk/kunsthistorie), underviser i dansk og billedkunst i det almene gymnasium siden 1989. Har været redaktør af Tegn (medlemsblad for undervisere i billedkunst og design), samt periodevis anmelder i forskellige magasiner, primært rettet mod undervisning.