James Bond er ikke en karakter, jeg får lov at lave referencer til så tit, så når jeg får muligheden, så griber jeg den naturligvis sporenstregs. I Bastian Emil Goldschmidts skønlitterære debut kommer vi nemlig til Italien og en stor del af handlingen udspiller sig omkring det meget karakteristiske og farverige hestevæddeløb Palio di Siena.

Og her kommer Bond ind i billedet. Har man set den anden film i rækken af Daniel Craigs portrætter af den hårdhudede britiske agent, ’Quantum of Solace’, så husker man utvivlsomt de indledende scener, hvor Bond jager en mand på Sienas røde hustage, så tagstenene flyver omkring, mens byen under dem følger et lige hektisk hestevæddeløb.

Det er hér, vi er. Dog uden den britisk agent. Men det behøves nu heller ikke. Goldschmidt formår nemlig på bedste vis at skrive en både underholdende, fantastisk og sært charmerende historie uden cocktaildrikkende briter.

Det, der er godt

Som en cykelrytter, der doserer sin energi til en slutspurt eller et i horisonten truende bjerg, så doserer Goldschmidt sine ord. Der er aldrig for mange, men ej heller for få. Det giver en god, næsten smuk rytme og kadence i ord og læsning, som viser en respekt for både læser og indhold. Blandt ord og sider gemmer der sig en sjældent set poesi, der folder steder og mennesker ud på smukkeste vis. Der er med andre ord – pun intended – gjort sig umage.

Bogen er da også en mindre sag, både sidemæssigt med hundrede og parogtyve sider og når det kommer til volumen. Igen ikke for meget og ikke for lidt. Den er lige, som den skal være. På mange måde minder Rytteren og den rejsende om en digtsamling med sit fine hvide cover, gode papir og den farverige akvarel af en Sienask ridehjelm på forsiden. Stor cadeau til Strandberg Publishing for deres æstetisk valg. Man ved nemlig nøjagtig, hvad det er for en bog, man får, når man står med den mellem hænderne.

Og hvad får man så?

Man får en fortælling, der uden brug af fantastiske elementer alligevel formår at tage en med på en fantastisk rejse til steder, de færreste af os har været, og miljøer, vi med stor sandsynlighed aldrig har besøgt. Vi starter på Sardinien, bliver introduceret til folk og fæ – heste, mere konkret -, og kommer naturligvis med til hestevæddeløb. Her aner man måske Goldschmidts gesjæft som cykelkommentator og -skribent. Jeg har i hvert fald en mistanke om, at skrivestilen er fostret blandt jernheste og en anden slags ryttere. Hvilket er en stor kompliment i øvrigt, da jeg, selvom jeg indædt hader cykelløb, altid har været fascineret af skribenternes og kommentatorernes måde at formidle sporten på.

Men bogen er også en fortælling om mennesker og en historie om brogede venskaber. Den del gør Goldschmidt ikke overraskende også godt, men det er sceneriet og scenerne, der gør bogen til noget helt, helt særligt. Det er her, hans ord kommer til sin ret.

Kan det gøres bedre?

Normalvis kan jeg altid finde et eller andet, jeg kan slå ned på, men det kniber gevaldigt her. Som sagt, så er Rytteren og den rejsende ikke for lang eller for kort. Den er koncis, men alligevel tilpas rig på ord. Den er bittersød og følelsesladet, men lige netop nok til, det ikke bliver trist eller til patosfyldte klicheer.

Goldschmidt forstår tillige sine karakterer, og vi læsere forstår dem derfor også. Og når man måske har hørt eller læst mig fable om karakterisering, så ved man, at det i mine øjne ikke er nogen ueffen evne at have.

Så nej. Nej, er det korte svar. Der er ikke noget, der kan gøres bedre.

Det er en virkelig god bog og en fremragende skønlitterær debut. Mere kan man ikke sige om det.

Om forfatteren:
Bastian Emil Goldschmidt (f. 1992) er forfatter og cykelkommentator. Han har skrevet bøgerne Fremad (2021) og Verden af Vilje (2022) om sportens ­ idealer. Han skriver reportager i Politiken og står bag oversættelsen af Curzio Malapartes Coppi og Bartali (2024). Rytteren og den rejsende er Bastian Emil Goldschmidts skønlitterære debut.

Om anmelderen:
Jan M. Johansen, 47 år, bosat i Ringsted, cand.scient.bibl. Bibliotekar i Roskilde Bibliotekerne, tidligere, Københavns Kommunes Biblioteker og Odense Bibliotekerne. Klummeskribent, debattør, oplægsholder og podcaster. Står bag Den Grå Bibliotekar.