Kristin Vegos noveller er øjebliksbilleder om vendepunkter skrevet i et smukt og sikkert sprog. Det er fuldt fortjent, at hun for denne bog har modtaget en norsk debutantpris.

Med denne novellesamling blev Kristin Vego i 2021 tildelt Tarjeji Vesaas debutantpris, som Den norske Forfatterforening siden 1964 har uddelt til årets bedste skønlitterære debutant. Juryen begrundede sit valg med ordene ”en usædvanligt gennemarbejdet og moden bog;” disse ord fremgår, sammen med syv andre rosende udtalelser fra diverse norske medier, af bogens første flap. Det var derfor ikke uden ærefrygt, at jeg sagde ja til at anmelde denne bog.

Se en sidste gang på alt smukt er en lille, intens samling af melankolske noveller, der alle har unge kvinder som hovedpersoner. Fælles for kvinderne er, at de befinder sig i vadesteder – man kunne også sige eksistentielle kriser – og at de forandres undervejs. Et andet fællestræk er, at næsten alle novellerne foregår rundt omkring i Europa – England, Rom, Berlin, Antwerpen, Sverige – hvor hovedpersonerne opholder sig i kortere eller længere tid. Novellernes temaer er relationer i forandring, det være sig forhold til veninder og kærester og til sig selv.

Ikke alle novellerne er realistiske; det er en åbning mod noget overnaturligt i flere af fortællingerne, og to af dem ville jeg betegne som værende på kanten af det surrealistiske, hvoraf en enkelt nærmest kan kaldes for en undergangsvision.

Kristin Vego mestrer i den grad virkemidler og skrivehåndværk; ikke mindst er hun eminent til med få ord at skrive troværdige rum frem, og hun besidder evnen til at beskrive sine personers indre gennem natur og landskaber. Et eksempel er bogens første novelle Vinter. Her aner man som læser, at en ufrivillig abort og et brud med en kæreste må være grunden til, at Marie er rejst til Yorkshire for at besøge sin ungdomsveninde. Novellen begynder med, at Marie fortæller om køerne, hun kan se fra stuevinduet i det lille hus: ”Nogle gange når det regner står de tæt sammen i et læskur nederst på engen. Eller de står bare urørlige i regnen og bliver våde. De kan stå stille i en evighed og så pludselig bevæge sig, som om de har en plan.”

Senere i samme novelle fortæller Marie i et flashback om ”den uro, jeg altid har mærket som en understrøm som hiver og slider i min krop. Som om et hvileløst væsen er flyttet ind i dig, en natsværmer som bumper mod ruder og lyspærer, og som ikke vil lande, ikke engang et øjeblik.” Kan angst beskrives smukkere og mere rammende?

Jeg får det indtryk, at Vego ryster sine tekster ud af ærmet; de glider ubesværet fra det hverdagsagtige til det universelle og tilbage igen.

Personligt synes jeg, at Kristin Vegos styrke ligger i de realistiske noveller, hvor jeg som læser kan mærke en genklang i mit eget indre, også selvom det efterhånden er en del år siden, jeg var en ung kvinde. Det er heldigvis også den type noveller, der er flest af i bogen.

Det føles som at begå helligbrøde at komme med kritik til modtageren af en litterær pris, men hvis det havde stået til mig, havde jeg byttet om på rækkefølgen af novellerne; ikke mindst ville jeg foreslået, at den sidste Alt smukt skulle være bogens første. Her er hovedpersonen en 14-årig, der biologisk set bliver kvinde i løbet af fortællingen. At gøre den til indledningsnovelle tror jeg ville have givet en bedre samlet oplevelse af bogen som en kronologisk fortælling om kvindens – i bestemt form – udvikling gennem forskellige livskriser.

En ting til: Når nu bogen blev så rost efter sin udgivelse i Norge, undrer jeg mig over, at det danske forlag ikke har ofret mere på at gøre bogen indbydende. Med sit beigefarvede omslag af blød karton og et sløret foto af et par kvindearme ser den uspændende ud, og havde jeg ikke skullet anmelde bogen, tror jeg ikke, jeg ville have taget den op for at bladre i den.

Og lige et hip mere til forlaget: Hvis jeg var bogens forfatter, ville jeg ærgre mig over en korrekturfejl som denne: ”Morten, gravalvorlig og stolt ved døbefonden.” Et flabet spørgsmål kunne lyde: Hvordan smager døbefond?

Men trods disse kritikpunkter hersker der ikke tvivl om, at Krisin Vego til fulde fortjener sin debutantpris. Og seks spirer fra mig. Stort tillykke.

Om forfatteren

Kristin Vego er født i 1991 og voksede op i Aarhus med en norsk mor og en dansk far: Hun er i dag bosiddende i Oslo. Hun arbejder som kritiker ved Dagbladet Information og er tidligere redaktør for tidsskriftet Vagant. Se en sidste gang på alt smukt er hendes debut.

Om anmelderen

Louise Winther er født i 1963 og er forfatter og foredragsholder. Hun er aktuel med digtsamlingen Dødens dønninger og har tidligere udgivet citatbøgerne Sagt om sorg og Sagt om sorg II samt romanen Men så døde mormor.

Louise anmeldte sin første bog i den nu hedengangne Roskilde Tidende, da hun var 12 år gammel. Hun er uddannet psykoterapeut og erhvervspsykologisk konsulent og har en baggrund som cand. jur. og Master of Laws.
http://www.louisewinther.dk

Bogmarkedets debutantanmelderkorps er støttet af Statens Kunstfond