facebook-pixel

Anmeldelse: ‘Shamanens hemmelighed’ af Kristine Camille Sommer

img-placeholder

Anmeldelse: ‘Shamanens hemmelighed’ af Kristine Camille Sommer

img-scores

Fakta om bogen

Titel: Shamanens hemmelighed

Udgivelsesdato: 10-02-2023

Sider: 416

Genre: Romaner og noveller

Forlag: Wadskjær Forlag

Forfatter: Kristine Camille Sommer

Oversat fra: dansk

Format(er)ISBN
Paperback9788794162364

Shamanens hemmelighed er en bog, der foregår i vores fjerne fortid, højst sandsynlig i Danmark. Andrak (vores hovedperson) går igennem et landskab, der meget minder om Danmark, med skov, kyste og hedelandskaber…han går sammen med sin mor, Sentar (vores anden hovedperson) som er shaman. De går fra landsby til landsby, for at hjælpe og helbrede de folk, der nu har brug for det. Det sker også at, de skal bede om godt vejr og jagtlykke til de folk de besøger.

Første halvdel af bogen, foregår ude i det fri, hvor Andrak og Sentar går. Man får et indblik i, hvordan det højst sandsynlig har været, at være shaman, for ca. 4.500 år siden. De går fra sted til sted og Andrak sørger for, at moren og ham, får noget at spise, har et telt at være i, at bålet bliver vedligeholdt i deres lille lejr. Andrak er en fantastisk jæger og altmuligmand for ham og hans mor, han tænker meget på jagt og den rigtige fælde og det rigtige skud. Han er også utrolig ferm til at få ALT ud af det dyr, han fanger eller skyder. Der er mange gode detaljer om, hvordan han fanger dyr og får det hele ud af det. Andrak er faktisk i lære som shaman. Hans mor skal sørge for, at han bliver klar til årets forårsfest. For det skal være der, han skal indvies som shaman.

Andrak er meget nervøs for at blive indviet som shaman, for han føler ikke, at han kan blive shaman. Samtidig er det meget tydeligt, at han faktisk ikke har lyst. Han vil heller være del af et fællesskab, være med i en landsby og være med til at jage for landsbyen og slå sig ned og bare være. Andrak er en meget fornuftig ung mand. Han følger tit og ofte hans mavefornemmelse og undgår mange konflikter og trakasserier. På de mange trommerejser, hans mor sender ham på, syntes Andrak ikke han ser noget særligt, udover en hund, som han gerne vil følge. Trommerejser, som hans mor sender ham på, skulle meget gerne være Andraks redskab til at se hvad for et dyr, han får som kraftdyr. Der er ingen tvivl om, at Sentar og Andrak vil to forskellige ting. Sentar vil gerne have at Andrak bliver en kraftig og god shaman, Andrak derimod vil egentlig gerne undgå at være shaman og bare være sammen med en stamme.

På mange måder kan man sige, at dengang var der også forskel på generationerne.
De kommer til den store forårsfest, hvor Andrak ikke bliver indviet som shaman, men finder ud af, han vil først prøve næste år. Andrak og Sentar, får dog tildelt et nyt område, af Overshamanen til forårsfesten.

I det nye område falder Andraks mor i et hul og beskadiger foden meget voldsomt, så Andrak, skal være lidt mere permanent et bestemt sted, indtil morens fod bliver god igen.
På det mere permanente sted, finder Andrak så en landsby, som han næsten bliver en del af. Han deltager i deres jagter og deres samvær, bliver forelsket i en jævnaldrende ung dame, Milika. Da han opdager glæden ved at være en del af landsbyen, kommer det til et opgør med hans mor, om de skal fortsætte deres shamanvandren fra landsby til landsby eller blive hvor de er.
Det forholder sig midlertidigt, sådan at Andraks mor har nogle ret store hemmeligheder, som bliver afsløret, sidst i bogen. Den ender ret dramatisk, men jeg kan røbe at Andrak bliver i landsbyen og får hans Milika. Igennem hele bogen dukker fortællinger frem, om fremmede, som kommer og dræber, stjæler og plyndrer forskellige landsbyer. Andrak og Sentar får fra flere steder oplysninger om dette, og det bliver også nævnt til forårsfesten, de dukker dog aldrig i denne bog, men måske i to’eren. Og, ja bogen får en efterfølger, måske flere.

Hvis man er til historier fra vores fjerne fortid, får du her, en meget grundig bog om levevis og overtro, set fra en omvandrendes side. Mange gode detaljer om jagt, og hvordan man jæger på denne tid og hvordan man passer på hinanden på trods. Overall en meget god og detaljespækkede bog om vores fjerne fortid.


Om forfatteren

Kristine Camille Sommer er uddannet journalist, men i dag arbejder jeg som forfatter og healer.

Om anmelderen

Allan Olsen er navnet. Har været i bogbranchen siden 1984 og er uddannet boghandler. Har arbejdet i adskillige boghandlere, forlag og agenturer. Læser rundt regnet 3-4 bøger om ugen, som spænder lige fra børnebøger til spændende faglitteratur. Det var først fra 1992, at jeg for alvor blev bidt af faglitteraturen og det var på grund af mit sygeplejestudie. Arbejder i dag fuldtid i en boghandel.

 

Efterlad et Svar