Syrener og støv er et brag af en debut og sprudler af energi. Den er fyldt med friske ordbilleder og befriende fri for trætte klichéer. Sproget er originalt, stilsikkert og præcist. Inddelingen i korte kapitler giver læsning fart, hele tiden vil man lige have det næste kapitel med.

Romanen handler om at være ung og usikker, om at leve med uforløste følelser og mærke en snert af angst og savn i dagligdagen. Den handler også om at overleve, at finde sin vej, på trods af udfordringer. Den handler om Sofie, det er hendes historie, fortalt af hende selv – i nutid.

Centralt i romanen står Sofies forhold til Karl. Hun er 19 år i romanens begyndelse og lige begyndt på universitetet. Han er 20 og udsendt som soldat i Irak. Vi får indblik i deres forhold gennem den e-mail korrespondance de har, han fra ørkenlandet, hun fra ungdoms- og studiemiljøet i Aalborg. De udvikler sig og modnes i to vidt forskellige miljøer, og Sofie er ikke altid sikker på, hvor tæt hun er på Karl, og hvad hun egentlig forstår om hans vilkår. Indimellem korrespondancen fortæller Sofie om livet på universitetet, festerne og de gamle kammerater fra gymnasietiden.

Originalt, lyrisk og præcist billedsprog

Teksten er fuld af præcise og billedrige formuleringer, som fx når der i begyndelsen af et kapitel står:

”Kaffekopper af tynd flamingo med hvide plasticlåg. Jeg både væmmes ved og nyder følelsen af at bide i det eftergivende materiale der knirker mellem tænderne. Min gummer syrer. Kaffen er bitter og skummetmælken udvander den.”

En side længere henne vender teksten tilbage til den kop, vi nu kender så godt, og det føles rart at skulle møde den igen:

”Jeg borer tommelfingerneglen ind i den hvide flamingokop og vælger lange dage og lange nætter med Rune T. Kiddes eventyr. Kaffen har lagt sig som en besk hinde på min tunge og min gane.”

Eksemplet viser, hvor gennemarbejdet teksten er. Beskrivelser hænger ikke løst i luften, de følges op.

En af de mange lyriske beskrivelser, jeg bed mærke i, er her, hvor september personificeres og kan handle, har en vilje, og så brugen af verbet ”danse”.

”September tager fat i min sommerjakke, vil danse den af mig.”

Flot, ikke?

Mens jeg læste bogen, følte jeg, at beskrivelserne kom til live foran mit åsyn, jeg mærkede og følte som Sofie. Et sted havde jeg sågar et gammeldags ti-turs klippekort i mine hænder, og ligesom Sofie mærkede jeg hakket:

”Bagest i bussen finder jeg et sæde, tager en bog frem, kan stadig mærke hakket med klippekortet i mine fingre.”

Og som man gør, når man læser, så trækker man tråde ind i sit eget liv og genoplever glemte episoder fra en svunden tid. Min ungdom i firsernes Aalborg dukkede i hvert fald op ganske mange gange. Den samme, lidt rå kultur, med brune værtshuse, busser, beton og de to ikoniske vartegn:  Tyren og Limfjordsbroen.

At falde ved siden af og alligevel holde fast

Et tema i fortællingen handler om at føle sig forkert og ikke passe ind. Det gælder på universitetet, hvor Sofie går som den første i sin familie. Hun ved ikke, hvordan man gør ting, og måske for at kompenserer koketterer hun med sin uvidenhed ved at skrive Bårdjø (som hun hører ordet) om den franske sociolog Bourdieu og så spørge ”hvad er det?” Det ironiske og morsomme er, at Bourdieau netop beskæftiger sig med uddannelse og magt. Sofie ved heller ikke, hvem Rilke er, har aldrig hørt ordet og skal ligesom smage på det. Her tydeliggøres eksempler på social ulighed, en ulighed i den referenceviden man har, alt afhængigt af i hvilket miljø man vokser op.

I sociale sammenhænge falder Sofie også lidt ved siden af, sådan i bedste Bridget Jones stil:

”Lørdag aften er der gallafest. Det synker i mig da jeg ser de andres tøj. Jeg har taget mit gallatøj fra 3. g med, knitrende, blankt stof, store pufærmer, de andre har nærmest gå-i byen-kjoler med, korte og eksklusive, og jeg føler jeg har misforstået opgaven. Jeg ligner en barok idiot ved siden af dem. Skulle have taget den nye kjole med, den røde.”

Det er sårbart og stærkt, når billeder som disse træder frem på læseren nethinde. Tænk at sidde der i de pufærmer. At være til stede på trods.

Krig

Det ligger lige for, at et andet af temaerne i bogen er krig og hvad dertil hører. Det smitter af på sproget selv de steder, hvor krigstemaer er fraværende. Et sted skriver hun om et spørgsmål, der runger i fortællerens hoved:

”Spørgsmålet er en patron der sidder fast i kammeret. Jeg klemmer desperat fingeren mod aftrækkeren igen og igen.”

Sofie har hele vejen igennem svært ved at forholde sig til Karls valg om at rejse til Irak og deltage i en krig langt hjemmefra. Det påvirker hendes hverdag, men her vil jeg ikke spoile og tage læseglæden fra nogen.

Summa summarum

Syrener og støv er en yderst læseværdig romandebut, der absolut henvender sig til en bred læserskare af alle køn. Romanen fortælles i nutid, vi er med, mens det sker, men fortælleren står et andet sted, i en anden alder, i en anden bevidsthed. Helt tydeligt bliver det her, hvor vennegruppen forlader deres stambodega:

”Vi forlader røggardinerne, der forstyrres og bølger om grønne lamper, mørke træmøbler og plirrende spillemaskiner, men vi ser det ikke.”

Fortælleren har formået at placere en opmærksomhed og eftertænksomhed i Sofies tanker, der rækker langt ud over den pure ungdoms sædvanlige reflektionsniveau. Netop det og alle de sproglige guldkorn og den til tider eksperimenterende form, gør bogen yderst interessant og fornøjelig at gå ombord i. Jeg glæder mig allerede til forfatterens næste bog. Men inden da vil jeg fryde mig over at læse Syrener og støv om og om igen.

Syrener og støv er en stærk debut, der herfra uddeles 6 spirer.

Om forfatteren:
Ida Maria Forster (f. 1986) er uddannet bachelor i kommunikation fra Aalborg Universitet og cand. mag i sprogpsykologi fra Københavns Universitet. Hun har i en årrække arbejdet med kommunikation og publikumsrelationer i teaterbranchen. Nu er hun freelance oversætter og kommunikationskonsulent, samt frivillig læseguide.

Om anmelderen:
Jette Dige Rokos (f. 1962) er uddannet i kunsthistorie fra Københavns Universitet og i dansk (BA) og uddannelsesstudier (MA) fra Islands Universitet. Hun har forfattet undervisningsbøger i dansk som fremmedsprog i Island og i 2024 kom hendes skønlitterære debut, Sådan én ræven har skidt. Gennem mange år har hun undervist i dansk på gymnasialt niveau i Island, men skriver nu på fuld tid.