En inderlig, rørende roman der udforsker mørket bag et menneskets selvdestruktive adfærd, der viser sig nødvendig for at kunne genopstå.

Lærke og Wilfred ønsker inderligt et barn, men Lærke kan ikke blive gravid! Parret forsøger alt, og fortællingen indledes med Lærkes evalueringer om, hvad der faktisk kan gå galt, når man laver børn i en petriskål? Men hun tænker også på, hvordan Wilfred i begyndelsen af forløbet, cyklede håbefuldt afsted med et bæger i hånden, og hvorledes dette nu er reduceret til: “Han afleverer, jeg spiller den i mål med mine æg. To ensomme handlinger skal ende i en fælles forløsning.”

Når de begge tror alt er tabt, ender det alligevel med, at Lærke cykler afsted mod klinikken med et bæger i sin bh, mens hun tænker; ”Mit hjerte bankende mod Wilfreds sæd.”

Hun føler sig så uendelig ensom, og ender med at få en depression, hvor hun nærmest ikke kan stå ud af sin seng. Hun frygter, at Wilfred forlader hende, fordi der er noget galt med hende, men frygter også, at hun altid vil stå ude og kigge ind på vennerne og familiens liv og lykke. Lærke er sikker på, at hvis hun stopper med at kæmpe for at blive gravid, vil hun simpelthen komme til at opleve så dyb en sorg, over aldrig at have mulighed for at røre sit eget barn, og nyde deres samvær, at der herefter kun vil være understrøm.

Wilfred siger gentagne gange, at han synes de skal holde en pause med at fokusere på at få et barn, og selvom Lærke indvilliger, fortsætter hun alligevel i hemmelighed sin jagt efter gennembruddet i deres barnløshed.

Lærke søger fællesskaber og hjælp det meste af natten online, og snart passer hun kun sit arbejde nødtørftigt, hvilket også bemærkes af hendes nærmeste chef, som efter nogen tid giver hende en advarsel, hun kan føje til sit ikke-fungerende liv.

Da den fertilitetslæge Lærke og Wilfred konsulterer, efter lang tid må opgive at hjælpe dem, går Lærke i panik, så da hun en nat søger efter ’alternativ fertilitetsbehandling’, og får kontakt til ’M’, der fortæller, at han er pensioneret fertilitetslæge med målet at hjælpe ufrivilligt barnløse, beslutter hun at tage imod hans hjælp efter kort tids afvejning for og imod. Gennem M køber Lærke nogle piller, som både hende og Wilfred skal spise, men hun fortryder, smider dem ud, finder dem igen, og indleder nu et nyt kapitel i sit liv. Det kapitel, hvor hun holder deres økonomi skjult, samt lyver for Wilfred.

Efterhånden bliver Lærkes forsøg på at blive med barn helt desperate, og hun ender med at pantsætte Wilfreds ur, som er et sjældent arvestykke, for at kunne give M penge, så hun kan rykke nærmere på det magiske ord ’babygaranti’.

Da Lærke tager til Thyborøn under påskud af, at skulle på wellness-ophold med sin søster, men i virkeligheden skal mødes med M, sker der noget ubevidst uigenkaldeligt med hende, forholdet til Wilfred og til sin familie. Det liv hun har haft, og både været fastholdt og blevet fastholdt i, bliver nu genstartet.

Lærke er en stærk fortæller, og følelserne der følger med, når samvær og kærlighed erstattes af mekaniske rutiner; skiftende fertilitetsmedicin og sex som en opgave, der SKAL føre til et resultat, slider dem begge op. Men hvor Wilfred bliver ved at have lyst til livet med Lærke, hygge med vennerne ol., er hele Lærkes verden centreret om at få et barn.

I alt den tid hun forsøger at blive gravid, spiser hun hverken sukker eller kød, og drikker hverken alkohol eller kaffe, men overmandes derimod ofte af vrede mod Wilfred, fordi han stadig har lyst til livet, og tilsyneladende kan adskille tingene, og have et godt liv, i stedet for konstant at have fokus på udeblevet graviditet.

Derfor ender kampen for at blive forældre med at blive en form for enkeltmandsprojekt, hvor Lærke er besat af at finde en løsning, der kan opfylde hendes ønske, så livet med Wilfred kan blive helt perfekt. Så hun bliver ’en af de andre’, de fleste.

Det jeg bedst kan lide ved bogen:

Pernille Ehlers-Hansen benytter sig af et stærkt og smukt billedsprog, der giver mig en fornemmelse af ærligheden bag. Uanset om problemstillingen vedrører ønsket om at få børn eller andet, kan man relatere til følelser som desperation, magtesløshed samt sorgen over ikke at have samme muligheder, som de mennesker man spejler sig i.

Pernille Ehlers-Hansen beskriver meget fint det langsomme og uundgåelige brud mellem Lærke og Wilfred, der sætter dem begge fri fra et kærlighedsfuldt, men alt for smerteligt forhold, hvor deres grundlæggende værdier ikke kan ’masseres sammen’.

Hvor det at få et barn for Wilfred er noget sekundært ift. at kunne nyde livet, men hvor at få et barn for Lærke, er den eneste mulighed.

Lærke er portrætteret både relaterbart og nærværende, og jeg kan føle hendes afmagt. Særligt overfor Wilfred, der ikke forstår hvor frygteligt hans kæreste i virkeligheden har det. Deres mangel på kommunikation tegner billedet af adskillige parforhold, hvor man ud fra ønsket om at bevare kærligheden samt hensyntagen til hinanden, ikke fortæller om ’de grimme og svært elskelige følelser’.

Den konstruktive tilbagemelding:

Bliv ved at skrive om vigtige og sårbare emner, for det er virkelig elegant gjort i Understrøm. Jeg er overbevist om, at mange har været besat af noget eller nogen, og helt i deres følelsers vold på et tidspunkt, og disse altødelæggende følelser er simpelthen så fint og autentisk formuleret. Mere af den slags.

Om forfatteren:
Pernille Ehlers-Hansen (f. 1988) bor i Brede nord for København. Hun arbejder som projektleder hos Podimo og freelanceredaktør. Selvom hun brænder for lyd, insisterer hun på at købe alle sine bøger i trykt form, og hendes voksende bogreol fungerer som et slags bibliotek for vennerne.

Om anmelderen:
Jette Holmgaard Greibe er børnebibliotekar på Hovedbiblioteket i Aarhus, og fast anmelder af både voksen- og børnelitteratur på Litteratursiden.dk.