»Nye Bøger« – et katalog med fremtiden bag sig, eller?

Skal Nye Bøger fortsætte? Hvis ja, i hvilken form? Er man ukollegial, hvis man som forlag ikke melder sine bøger til? Forlæggerforeningen har svigtet ved ikke at prioritere kataloget højt nok, mener nogleAf Nils BjervigVi foreslår en omlægning at kataloget Nye Bøger, så det kan blive mere målrettet og dermed tiltrække flere forlag,« lød det fra podiet under...

Skal Nye Bøger fortsætte? Hvis ja, i hvilken form? Er man ukollegial, hvis man som forlag ikke melder sine bøger til? Forlæggerforeningen har svigtet ved ikke at prioritere kataloget højt nok, mener nogle

Af Nils Bjervig

Vi foreslår en omlægning at kataloget Nye Bøger, så det kan blive mere målrettet og dermed tiltrække flere forlag,« lød det fra podiet under Landsstævnet fra ordstyrer Jan Wass, salgschef på Borgen og medlem af Katalogudvalget.
Det var et af de mest radikale nye forslag, Landsstævnet havde at byde på. Og et forslag, der med sin fokusering på enkelte grupper af bøger og udelukkelse af en del andre satte sindene i bevægelse. Så meget i bevægelse, at en gruppe forlag på det nys afholdte plenarmøde i Forlæggerforeningen satte punktet på dagsordenen under Eventuelt og insisterede på en længere diskussion af emnet, der ikke var på dagsordenen.

Fortørnede forlæggere
»Vores opposition mod de planer for Nye Bøger, der er blevet refereret i Bogmarkedet, er begrundet i, at vi – de »almindelige, mindre« forlag – føler os svigtet af vores forening, når man vil indskrænke dette katalog, som vi anser for det vigtigste markedsføringsredskab,« siger Jørgen Paludan, Paludans Forlag, til Bogmarkedet.
»Nye Bøger er et uundværligt redskab, og alle forlag bør være med,« siger Ruben Blædel, Rhodos, der mener, at forlagene på trods af den indbyrdes konkurrence bør udvise solidaritet over for dette katalog, som også er en af de mærkbare medlemsfordele, de små forlag har. »Og de lægger jo trods alt over en halv million kroner i foreningen,« siger han.
Steen Piper, Hovedland, siger til Bogmarkedet, at han vil anvende de 40-50.000 kroner, han hidtil har brugt på Nye Bøger, til anden markedsføring. »Katalogudvalgets forslag er et dilettanteri på et plan, som jeg ikke vil være med til. Her kommer et hurtigt, uvarslet forslag, der ikke levner tid til at finde erstatning. Vores interesser er ikke blevet varetaget af foreningen.«

Mere begrænset omfang
Forslaget lød i sin oprindelige form på, at det kun skulle omfatte kategorierne skønlitteratur (inkl. lyrik), biografier og erindringer. Hensigten var at give kataloget et mere målrettet sigte. For kataloget var ikke længere et altomfattende katalog, der dækkede årets nye bøger. Derfor har flere forlag valgt ikke at deltage (Politiken, Cicero/Chr. Eriksen og de sidste år også Rosinante, Høst & Søn og Hans Reitzel). Det har bevirket, at oplaget er dalet støt de sidste par år. Resultatet er, at Katalogudvalget (for Boghandlerforeningen Marianne Withen og Olaf Winsløv, for Forlæggerforeningen Jan Wass og Jan H. Schmith) mente, at valget stod mellem at nedlægge eller helt omlægge kataloget.

Polarisering?
»Vi var slet ikke blevet informeret om forslaget gennem vores forening,« siger Jørgen Paludan. »Vi mener ikke, at vores interesser er blevet varetaget. Foreningen har tiet dette katalog ihjel, og de »almindelige« forlag er ikke blevet hørt. Jeg ser det, som om en polarisering i foreningen er under udvikling.«
Steen Piper er enig. Han er ikke sikker på, at man kan holde sammen på Den danske Forlæggerforening, hvis de forskellige interesser ikke bliver bøjet mod hinanden. »Sandsynligheden for, at de små forlag for at blive hørt må tage nogle selvstændige initiativer i foreningen og over for Kulturministeriet er til stede,« siger han til Bogmarkedet.

Ikke polarisering – men udtryk for bevidst valg
Forlæggerforeningens formand Erik C. Lindgren afviser, at der er tale om en polarisering forlagene imellem i denne sag. »Det er snarere udtryk for et bevidst valg fra de forskellige forlags side. Det er typisk for den forvandling, der sker i bogbranchen i disse år. Og forandringen sker med større hurtighed end før,« siger han.
At ville pålægge medlemmerne at deltage i bestemte kataloger ville ligge meget langt fra, hvad Forlæggerforeningen som forening vil, fremhæver Erik C. Lindgren. »Det må naturligvis være op til det enkelte forlag suverænt at afgøre, hvor de mener, markedføringspengene kan anvendes med bedst effekt.« Men han vil godt medgive Jørgen Paludan, at der har været for lidt information om den foreslåede nye struktur for Nye Bøger. »Det havde været hensigtsmæssigt, om Katalogudvalget havde orienteret Forlæggerforeningen, inden man forelagde forslaget på Landsstævnet. Jeg hørte selv om det første gang fra Jan Wass på talerstolen på Landstævnet,« siger Erik C. Lindgren. »På den anden side havde det været naturligt, om flere forlag havde deltaget i Stævnet. Det er jo der, branchens diskussioner foregår,« slutter Lindgren.

Større konkurrence
Det er blevet sværere og dyrere at komme med i de store kataloger som Bog & idé og Gi’ en bog. Disse kataloger er effektive, men det er langt fra alle, der får lov, endsige har råd til at være med i dem.
»Vi har ikke råd til en annonce til 50.000 kroner,« siger medlem af Forlæggerforeningens bestyrelse og adm. direktør Marianne Alenius, Museum Tusculanums Forlag. »Vi har meget brug for et katalog som Nye Bøger, og det skal være bredt dækkende. Forslaget fra Landsstævnet vil berøve forlag som vores et af de allervæsentligste markedsføringsværktøjer. Der er ikke tvivl om, at det vil ramme ikke-skønlitterære forlag. Jeg er enig med »de små forlag« i deres protest mod forslaget.«
Marianne Alenius mener, at man burde søge fx Kulturministeriet om støtte til Nye Bøger. »Og man kan jo godt undre sig over, at vi ikke er blevet spurgt, om vi ville give mere pr. titel, hvis økonomien var så dårlig,« siger hun. Hun slår kraftigt til lyd for, at der bliver ens priser for alle, uanset om man er medlem af Forlæggerforeningen eller ej. »Det gælder om at have så mange bøger med som muligt,« siger hun.

Det reviderede udspil
Bogkatalogudvalget, som det rettelig hedder, har efter Landsstævnet arbejdet videre med forslaget. Og det sidst udsendte (efter plenarmødet) og reviderede forslag er ændret på væsentlige punkter. »Katalogudvalgets arbejde er et forsøg på at sikre oplaget af Nye Bøger, ved at boghandlerne køber som hidtil. Kataloget skal være repræsentativt – det er fx ikke holdbart for et katalog at præsentere emnet psykologi og sociologi, når et forlag som Hans Reitzel ikke deltager. Det svækker katalogets troværdighed,« siger Olaf Winsløw.

Det nye Nye Bøger
Forslaget ser nu således ud: Der medtages samtlige titler inden for grupperne skønlitteratur, biografier, erindringer, historie, kunst, filosofi og litteraturhistorie. Som noget nyt er de bibliografiske oplysninger som forfatter, titel, forlag, pris, sidetal o.lign., gratis. Udkomne titler indplaceres i grupperne ud fra DBC’s placering. De øvrige bliver placeret i overensstemmelse med deres varegruppeplacering. Der bliver mulighed for uddybende tekst, der betales med en fast linjepris, 142 kr. for medlemmer af Forlæggerforeningen og 187 kr. for ikke-medlemmer. En illustration koster 2.000 kr. for medlemmer og 3.000 kr. for ikke-medlemmer.
Som noget helt nyt vil der være fri annoncetegning. Her kan ethvert forlag annoncere for sine bøger, der ikke behøver at falde inden for de definerede grupper. Hver helsides annonce (i fire farver) kommer til at koste 7-8.000 kr. »Og det er muligt for fx to forlag til at slå sig sammen om en sådan helside. Alle tilmeldte forlagsannoncer vil blive optaget,« siger Olaf Winsløw.

Dette forslag kan måske bygge bro over de forskellige holdninger til kataloget, så branchen igen kan have et fælles og for første gang komplet katalog over bøger inden for veldefinerede emner. Udvalget håber med forslaget at kunne genskabe troværdigheden til kataloget hos boghandel og læser – og hos forlagene.
Nr. 24/25 2001

Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere