Årstidens Bøger

Litteraturprofessor Anne-Marie Mai er vært på dk4 litteraturprogram Årstidens Bøger. Første program i serien går i luften søndag.

Herhjemme er vi heldige at have mange gode litteraturprogrammer på tv. Fælles for mange af dem er, at litteraturprofessor Anne-Marie Mai ofte dukker op som ekspert, der med smil og smittende fascination drager seerne i forfatterskabet.   

Anne-Marie Mai er også vært på sit eget litteraturprogram, nemlig dk4’s litteraturprogram Årstidens Bøger.

”Jeg vil gerne inspirere til læsning af dansk litteratur ved fire gange om året at orientere om forskellige nye udgivelser, gå på opdagelse i vores klassikere og give tips om gode, nye børne- og ungdomsbøger.

I forårsudgaven er der udførlig omtale og anbefaling af Asta Maria Nordenhofs nye roman ‘Scandinavian Star Del 1. Penge på lommen’, af Jonas Eikas novellesamling ‘Efter solen’ og af Tove Ditlevsens forfatterskab, der har opnået klassikerstatus.

Inden for børne- og ungdomsbøgerne har jeg udvalgt ”Ud af det blå” af Rebecca Bach-Lauritsen og Anna Margrethe Kjærgaard og ”Blomsten der elsker mig” af Hanne Kvist og Signe Parkins,” fortæller hun til BogMarkedet.

Sendetider for de tre programmer på dk4 er:

  • Søndag den 2. februar klokken 22.10

 

  • Torsdag den 6. februar klokken 18.55

 

  • Tirsdag den 11. februar kl. 01.10

Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere