Øjvind Agerbo 48 år blandt bøger

Af Jannik LunnEfter næsten et halvt århundrede i bogbranchen synes butikschef Øjvind Agerbo, Bog & idé, City 2, Høje Tåstrup, at han har aftjent sin værnepligt. Så med udgangen af januar trækker han sig tilbage til en mere fredelig pensionisttilværelse i hjemmet i Mørkøv på Vestsjælland.Bogmarkedet tog derfor til Københavns vestegn for at spørge den stadig...

Af Jannik Lunn

Efter næsten et halvt århundrede i bogbranchen synes butikschef Øjvind Agerbo, Bog & idé, City 2, Høje Tåstrup, at han har aftjent sin værnepligt. Så med udgangen af januar trækker han sig tilbage til en mere fredelig pensionisttilværelse i hjemmet i Mørkøv på Vestsjælland.
Bogmarkedet tog derfor til Københavns vestegn for at spørge den stadig ungdommelige Agerbo, hvorfor han havde truffet den beslutning.
“Det havde i mange år været min mening, at gå på efterløn, når jeg blev 60 år, men da det så skete, syntes jeg stadig, at det var for sjovt at være boghandler, selv om jeg kunne have fået efterløn med den gamle ordning. Men efter julesalget i 1999 kunne jeg mærke, at jeg blev mere stresset end tidligere, og så sagde jeg op. Da min chef Poul H. Poulsen ikke havde en afløser klar, lod jeg mig overtale til at blive et år mere, og sidst på året lykkedes det så endelig at finde en god afløser (Jeppe Mossin), der netop er startet. Vi når lige at være her en måned sammen, så stafetten kan blive rakt videre.”
Hvordan gik det til, at du blev boghandler?
“Det var et rent tilfælde. Jeg er vokset op i Skodborg i Sønderjylland, og jeg har altid gerne villet arbejde i butik, men det skulle helst have været en tøjbutik. Der var imidlertid ikke nogen i nærheden, og så så min mor en dag en annonce i avisen, hvor Ejlif Johansens Boghandel i Toftlund søgte en lærling. Jeg var ikke mere end fjorten et halvt år, og jeg kunne knapt nok se op over disken, desuden ligger Toftlund 30 km fra Skodborg, så jeg måtte også flytte hjemmefra. Det første halve år havde jeg en frygtelig hjemve, men efter fire år var jeg udlært som boghandler. Som medhjælper kom jeg først til Ringkøbing hos Bollerup, så var jeg soldat, inden turen gik til hovedstaden, hvor jeg blev ansat hos Martin Mortensen i Tåstrup.
I et par år var jeg ansat i ekspeditionen på Det Schønbergske Forlag, hvor jeg tog telefon, skrev fakturaer, pakkede og kørte varer på budcykel til DBK, der dengang lå i Nyropsgade. Så var jeg i tre år butiksbestyrer i Thorvald Petersen og Søns Boghandel på Frederiksberg inden jeg via en rejsende blev ansat hos Werner Wagn Nielsen på Sallingvej. Da han to år senere flyttede til det nye butikscenter i Albertslund, fulgte jeg med, og her var jeg leder af bogafdelingen indtil 1984, hvor jeg ikke var svær at lokke til City 2, da Werner Wagn stod for at sælge sin boghandel, og her har jeg så været siden.”
Ved du også noget om papirvarer?
“Jeg har jo tidligere været mindre steder, hvor det var nødvendigt at vide noget om det hele, men i Albertslund havde jeg kun med bøger at gøre, så selv om jeg hele tiden sørgede for at holde mig ajour med, hvad der skete i papirbranchen, var der en del, der skulle indhentes, da jeg kom herud.”
I er jo nok en af de Bog & idé-forretninger med det bredeste bogsortiment, er det din fortjeneste?
“Nej, ikke kun min. Poulsen og jeg har begge den indstilling, at kunderne skal have indtryk af, at vi har varerne, så det er ikke nok kun at have de titler, der er med i vores katalog. Hvis vi skal overleve i kamp med de store dagligvarebutikker, der også er her i centret, skal det ud over service og viden være på det store sortiment. Ellers kan folk ligeså godt køber deres bøger hos OBS.”
Nu kommer du jo ikke til at opleve de nye tider, der startede den 2. januar. Er du glad for det?
“Ja, lad mig sige det sådan, jeg er glad for, at de først kommer nu, men denne forretning skal nok overleve.”
Hvad vil du bruge din tid til nu. Kan du helt skippe bøgerne?
“Jeg har været med i BMF, siden København-afdelingen startede, og her regner jeg med at blive ved med at komme. De laver jo gode arrangementer, byvandringer, bogparader osv. – jeg er også med i en læsekreds, hvor vi er seks bogfolk, der mødes en gang hver måned. Det bliver jeg også ved med, men jeg skal ikke arbejde som fx juleassistance. Man skal trække en linie. Når det er slut – er det slut.
Ud over det skal jeg være mere i min have, jeg skal lave mad, og der bliver mere tid til familien.”
Det bliver vel rart at slippe for at køre den lange vej til arbejde hver dag?
“Det har jeg egentlig nydt. Selv om jeg havde tre kvarter hver vej, så var det en god måde at få planlagt dagen på, og når det gik hjemad igen, få det ud af systemet.”
Bogmarkedet 1/2/3 2001

Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere