”Vi gør blot som aftalt med forlagene”

På eReolen undrer man sig over kritikken fra forlag i kølvandet på sidste uges forfatterboykot. Bibliotekernes digitale udlånstjeneste fungerer nemlig helt som aftalt, mener eReolens formand.       

Der var rørte vande omkring eReolen i sidste uge, efter en række markante forfattere meddelte, at de vil trække deres e-bøger fra bibliotekernes digitale hylder. Men en del af kritikken – der også kom fra flere forlag – vakte alligevel undren på eReolen.
Det udlånsmønster, der for tiden ses på tjenesten, er nemlig nøje tilrettelagt i samarbejde med netop forlagene, forklarer Jakob Heide Petersen, som er chef for Københavns Hovedbibliotek og formand for eReolen.
Udlånet af de nye titler på licensmodellen skal begrænses og trafikken spredes ud, sådan at flere forfatterskaber kommer i spil. Det var ønsket fra forlagene, men nu oplever eReolen alligevel at få kritik for selv samme.  
”Forlagene har været meget opsatte på, at vi skulle begrænse udlånet af licenstitler. Det ønskede forlagene selv, og derfor har vi tilmed aftalt et loft over, hvor meget titlerne på licensmodellen må udlånes på landsplan,” siger han og fortsætter:
”En anden ting er, at forlagene også ønskede en titelspredning, så det i højere grad blev et bredt udvalg af titler og ikke kun bestsellere, der blev udlånt. Det insisterede forlagene på, og det har vi også opfyldt,” siger Jakob Heide Petersen.


Ovenstående diagram viser, at langt hovedparten af de lånte e-bøger på eRoelen udlånes efter klikmodellen. I øvrigt oplyser eReolen, at licenstitlernes udlån er lidt underrepræsenteret i forhold til deres andel af populationen. På samme måde er abonnementstitlerne lidt overrepræsenteret, mens udlånet af titler på klikmodellen svarer til deres andel af eReolens sortiment. Kilde: eReolen.

”Kan ikke komme som en overraskelse”
BogMarkedet kunne onsdag i sidste uge berette, hvordan flere forlag tilsluttede sig fremtrædende forfatteres kritik af eReolen, som kom til udtryk gennem agent Lars Ringhof. Blandt andet udtalte Elisabeth Fogtdal Nøjgaard, der er koncerndirektør hos Gyldendal og varetager forhandlingerne med eReolen:
”Da vi vendte tilbage til eReolen, så vi, at der kom fuld speeder på udlånet via eReolen af e-bøger på den åbne klik-model, men at der var en tilsvarende stor bremse på e-bøger på licensmodel, hvor man skal stå i kø.”
”Der er nærmest ingen aktivitet på de titler, hvor vi har lagt friktion ind. Kun 5 pct. af den samlede aktivitet på eReolen sker i forhold til licensmodellen, selv om en stor del af vores og Rosinantes titler udlånes efter licensmodellen.”
Men den kritik kalder Jakob Heide Petersen ”besynderlig”. Ifølge ham har eReolen nemlig gjort fuldstændigt som aftalt med forlagene:
”Det var pudsigt at se eReolen blive kritiseret for en stor spredning af udlånet og det begrænsede udlån af licenstitler, fordi det jo har været et helt specifikt krav for forlagene. Det kan ikke komme som en overraskelse,” siger han.

Pigtrådshegn omkring populære titler
En af de specifikke aftaler mellem forlagene og biblioteker er, at de 150 mest lånte titler på eReolen ikke må overstige 30 procent af det samlede udlån. Disse mest populære titler udgør lige nu lidt under 20 procent, oplyser eReolen, som altså på den måde ”sætter pigtrådshegn” om de populære forfattere.
”Udbuddet er blevet så stort på eReolen, at lånerne bare tager noget andet, hvis der er venteliste til en licensmodel-titel. Der foregår en enormt effektiv styring af lånerne i retning af de titler, der ikke er begrænsning på,” udtalte Elisabeth Fogtdal Nøjgaard fra Gyldendal ligeledes i sidste uge.   
Også dette vækker undren hos eReolen:
”Vi har haft en formidlingsgruppe, hvor vi har siddet sammen med forlagene og aftalt, at vi på eReolen skal formidle den brede litteratur. Så det vil jeg helst ikke kritiseres for nu,” siger Jakob Heide Petersen. 

Folk gider ikke stå i kø
Nogle forlag vælger i den fleksible ordning med eReolen at lægge nye udgivelser på licensmodellen i de første seks måneder, hvorefter de overgår til klikmodellen. En anden aftale mellem parterne siger, at titlerne på licensmodellen ikke må udlånes mere end 1.000 gange på landsplan.
Og det er endnu en af grundene til, at det ikke bør overraske nogle forlag, at udlånet af e-bøger på licensmodellen blot fylder 5 procent, understreger Jakob Heide Petersen og forklarer i øvrigt:    
”Generelt har det vist sig svært at få borgerne til at stå i kø til e-bøger. I stedet vælger de bare noget andet. Det bør man måske tage til efterretning på forlagene,” siger han.  

Ærgerligt men legitimt
De forfattere fra agenturet Copenhagen Literary Agency, der har meddelt, at de trækker deres bøger fra eReolen, er eksempelvis Elsebeth Egholm, Tom Buk-Swienty, Kirsten Hammann og Hanne-Vibeke Holst. De har alle flere af deres titler på licensmodellen, men også flere lidt ældre udgivelser på klikmodellen.
”Det virker som en form for protest, men jeg ved ikke rigtigt, hvad der skulle komme ud af det,” siger Jakob Heide Petersen.
Han kalder deres beslutning ærgerlig men legitim. Samtidig understreger han, at mange andre forfattere er glade for at være på eReolen:
”Nogle af de forfattere, der selv har deres digitale rettigheder, får rigtig meget ud af udlån gennem eReolen. Det er en sag mellem forlag og forfattere, og det kan vi ikke blande os i.”

Siden de store forlag kom tilbage på eReolen fra januar 2015, er populationen vokset støt fra lidt over 7.000 e-bøger til mere end 11.500 titler i juli.


Kilde: eReolen.

Fakta: De forskellige modeller
Forlagene kan indgå forskellige aftaler med eReolen om udlån og afregning af e-bøger og lydbøger:

Klikmodellen: Her betaler biblioteket et bestemt beløb for hvert udlån (hvert klik på låne-knappen). Der er ingen begrænsninger på antallet af udlån og derfor ingen kø.
Licensmodellen: Biblioteket køber en licens, som giver ret til at udlåne bogen 4 gange. Lån 2 kan først starte, når lån 1 er afsluttet, etc. Dermed kan der opstå kø (friktion) på at låne bogen afhængigt af, hvor mange licenser, der er købt.
Abonnementsmodellen: Eksperiment med forlag, der laver serier til børn og unge eller krimiserier. Eksempelvis Tellerup og Rosenkilde. I abonnementsmodellen køber eReolen adgang til forlagets titler ud fra et estimat af, hvor meget de vil blive udlånt.
Loft og karens: Forlagene har lov til at fastsætte et loft for, hvor mange udlån der må foretages pr. år af en bestemt titel. Forlagene kan også beslutte at vente med at lægge en populær titel på eReolen til efter, den f.eks. har været i handlen i 6 måneder.

Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere