40 grunde til at læse højt for dit barn

Højtlæsningen er godt – ikke bare for dit barn, men i allerhøjeste grad også for dig. Her giver Siri Odfjell Risdal fra Sølvberget bibliotek og kulturhus i Stavanger sine 40 gode grunde.

I anledning af Norsk Barnebokinstitutts 40-års jubilæum har man bedt en række fagfolk, forfattere, illustratører, organisationer med flere om at bidrage med en tekst eller tegning, eller hvad man nu engang vælger. Ligesom ordet er formatet frit.

Et af svarene kom fra Siri Odfjell Risdal. Vi har fået lov til at oversætte hendes 40 gode grunde til, at du bør læse højt for dit barn.

Til inspiration og glæde – til dag og aften.

 

  1. Måske finder I langt om længe Holger
  2. Du tilbringer tid sammen med dit barn
  3. Din stemme bliver et barndomsminde
  4. Du bliver nødt til at lægge mobilen væk
  5. Dit barn bliver bedre i skolen
  6. Du slipper for at gøre rent, mens du læser
  7. Det øger koncentrationsevnen
  8. I kan lære noget nyt
  9. Det er gratis
  10. I kan møde seje mennesker som Pippi Langstrømpe
  11. Det kræver ingen oplader
  12. Det bliver lettere at tale om svære ting
  13. Barnet lærer at lytte
  14. Det udvider ordforrådet
  15. I kan rejse, uden at du skammer dig over at flyve
  16. Det stimulerer fantasien
  17. Barnet får tips til gale streger
  18. Det forurener ikke
  19. I kan komme til at grine
  20. Barnet lærer at tænke selv
  21. Du bliver indviet i store hemmeligheder
  22. Det kan få barnet (og dig) til at sove
  23. Det er hyggeligt
  24. I kan tage med De Tre Bukke Bruse i badeland
  25. Dit barn bliver bedre til at argumentere (kan dog give bagslag)
  26. Det bliver nemmere at forstå andre
  27. I kan sammen rejse til andre planeter
  28. Det øger barnets empati
  29. Barnet får større selvtillid
  30. I får det at vide, som ikke kom med i filmen
  31. Det er klimavenligt
  32. Det giver indblik i andre kulturer
  33. I kan fange en tyv sammen
  34. Det modvirker dumhed
  35. I får en kunstoplevelse
  36. Det egner sig for alle
  37. Det giver øget sprogforståelse
  38. I kan låne nye bøger på biblioteket
  39. I kan finde en skat
  40. Tør du lade være?

 

---

Teksten er tidligere bragt på Norsk barnebokinstitutts webside. 

Siri Odfjell Risdal er tidligere børnebibliotekar og nu festivalchef for Kapittel, international festival for litteratur og ytringsfrihetd ved Sølvberget bibliotek og kulturhus i Stavanger, Norge.


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere