70 års morskab: ‘At Tænke Sig’

‘At Tænke Sig’ fejres med en festlig jubilæumsbog, hvor man møder alle de gamle kendinge fra fortid og nutid– Af Jannik LunnHans Flemming Kragh: ATS – At Tænke Sig gennem 70 år. Gennemillustreret med tegninger og fotos. 252 sider, kr. 199. Politikens ForlagDen 9. marts 1932 er en helt særlig dag i den danske humors historie. Det var den dag, At...

‘At Tænke Sig’ fejres med en festlig jubilæumsbog, hvor man møder alle de gamle kendinge fra fortid og nutid

– Af Jannik Lunn

Hans Flemming Kragh: ATS – At Tænke Sig gennem 70 år. Gennemillustreret med tegninger og fotos. 252 sider, kr. 199. Politikens Forlag

Den 9. marts 1932 er en helt særlig dag i den danske humors historie. Det var den dag, At Tænke Sig (ATS) første gang så dagens lys i Politiken. Det var den senere chefredaktør, arkitekten Hakon Stephensen, der var ATS’s første redaktør, og da han efter sigende forfattede en del af morsomhederne i sit badekar, kan det muligvis forklare de ofte vandede vittigheder. Under ‘Strengt privat’ stod der allerede den første dag: »I forbindelse med de øvrige Omlægninger af Kalenderaaret har Folkeforbundets særlige Udvalg i Gaar vedtaget, at Svangerskabstiden skal sættes ned fra 9 til 6 Maaneder.«
Men det skulle blive meget værre, og nu har løjerne så varet i 70 år, hvilket har givet anledning til en jubilæumsbog, der udkommer et halvt år efter, at man fejrede sig selv med pomp og pragt og festtale af statsminimalminister Anders Fjogh Rasmussen.
Bogmarkedet havde besøg af jubilæumsskriftets forfatter, gymnasielæreren og litteraturkritikeren Hans Flemming Kragh, blandt venner kaldet Gogge.
Det er lidt ejendommeligt at fejre et 70-års jubilæum. Hvorfor ventede man ikke de fem år til det store jubilæum?
»Den ene af de nuværende redaktører, Gorm Vølver, sagde, at jo ældre man bliver, jo oftere fejrer man sine jubilæer, så nu syntes Ole Rasmussen og han nok, at de trængte til at blive fejret, og havde man ventet fem år, så var det nok slet ikke blevet mig, der var kommet til at lave bogen. Men der er jo ikke noget, der forhindrer, at vi også fejrer 75 års jubilæet og så laver et supplement til bogen.«

Står i gæld til Paul Hammerich
For 20 år siden kom der også en jubilæumsbog, Troldsplinten i gadespejlet på Greens Forlag?
»Ja, og den er fremragende, jeg står i dyb gæld til den. Hvis bare jeg kan lave noget, der er halvt så elegant, raffineret og morsomt, som det Paul Hammerich lavede, så vil jeg være glad. Jeg har forsøgt at dreje udenom, og jeg har ikke brugt hans formuleringer, men selvfølgelig har det været nødvendigt at tage nogle af de ting, han har valgt, med, for overhovedet at få helheden fyldestgjort. Jeg havde ikke selv Hammerichs bog, men jeg fandt den i et antikvariat, pudsigt nok med en dedikation »Til Hans fra Paul og Malene.« Selv om jeg også hedder Hans, så forestiller jeg mig, at den har tilhørt Hans Bendix.«
Hvorfor valgte Politikens Forlag at lade en journalist fra et af husets andre dagblade skrive om ATS?
»Min datter, der er journalist, var praktikant på Politiken, hvor hun blev gode venner med Gorm og Ole. På en bogmesse i Forum blev vi så præsenteret for hinanden, og siden har vi jævnligt snakket sammen. Da jeg også er en stor beundrer af ATS, var det en stor glæde for mig, at de to redaktører foreslog Erik Høvring på Politikens Forlag, at jeg skulle skrive jubilæumsbogen. Det ville jeg forfærdelig gerne. Det har været en stor, skæg opgave, men først måtte jeg lige op til Hans Engell og have lov‚ og det var der ingen problemer med.«
Har du simpelthen været samtlige Politiken-bagsider for 70 år igennem?
»Jeg tror, jeg er den, der har læst flest ATS’er. Jeg har læst samtlige fra 1932 og indtil slutningen af 60’erne. Det har naturligvis ikke alt sammen været lige dyb læsning, men det har været nødvendigt, når jeg skulle finde det, jeg syntes var sjovest og mest karakteristisk. Jeg har ikke været alt igennem i de sidste årtier, men jeg har læst alle årbøgerne.«
Hvor lang tid har researchen taget?
»Det har taget et lille år. Jeg startede i forsommeren sidste år, og så læste jeg hele sommeren. Det kom til at tage længere tid, end jeg havde regnet med.«

De tre højdepunkter
Specielt under krigen er ATS
tandløs og umorsom. Har det ikke til tider været lidt af en ørkenvandring?
»Jo, hvis vi skal inddele de 70 år i perioder, så mener jeg, at der er tre højdepunkter. Lige i starten, da Hakon Stephensen redigerede. Han havde gode medforfattere og selv om det tit var meget plat, så var det en flot idé. Den periode varede op til krigen. Så er der perioden fra 1956-65, som jeg kalder den arkitektoniske poesi. Det var da Habakuk (Jørgen Hartmann-Petersen), som også er arkitekt, var redaktør af ATS. Han er min Gud. Der er næsten ikke grænser for, hvad der blev lavet af geniale sange og påfund i den periode. Endelig er der Ole og Gorm, som jo simpelthen har reddet foretagendet, ikke ved at efterligne Habakuk, men ved at skabe deres egen stil.
Når jeg nævner disse tre perioder, så er det ikke for at hænge de andre redaktører ud, men fx Ebbe Mørk sagde direkte, at det var hæsligt og en stor anstrengelse at være redaktør af ATS, og Michael Meyerheim siger selv: »Vi var ikke fremragende, men vi holdt den i gang,« og rygterne siger, at den var meget tæt ved at lukke, indtil først Ole og senere Gorm kom til.«
Du skriver meget om Piet Hein, men er det egentlig ikke meget atypisk At tænke sig-stof?
»Jo, men jeg er alligevel glad for at have ham med, for det var i ATS, han debuterede, og det var der, han udfoldede sig i begyndelsen. Og han lavede også andre ting end sine Gruk. Han var et barn af At Tænke Sig.«
Er der mange gentagelser, når man ser tilbage på 70 år?
»Der var nogle gentagelser, og der var da vandede vitser, som gik igen op til flere gange, men det var ikke voldsomt, og hos Ole og Gorm sker det aldrig. Værst var det nok i slutningen af 80’erne, hvor man præsterede at have den samme vits to gange i samme ATS.«
Som et interessant modstykke til gentagelserne nævner Hans Flemming Kragh i sin bog, at nogle af de gags, som Dirch Passer og Kjeld Petersen senere gjorde til klassikere, faktisk stammer fra ATS. Fx den fra ‘Tømmerflåden’ om manden der ikke kunne synke, fordi han havde halsbetændelse. Den stod allerede i ATS i 1937, mens ‘Babs og Nutte’ første gang så dagens lys i At Tænke Sig den 22. juli 1932. Ganske vist fik Judy Gringer og Dirch Passer mere ud af de to små pussenusser sidenhen.
Har du selv udvalgt billedmaterialet?
»Ja, jeg ville jo gerne have, at den kom til at ligne Hammerichs bog, så vi har fundet skægge og anderledes billeder af koryfæerne. Desuden har jeg lavet en stor oversigt over alle de offentlige personers ATS-øgenavne, en slags ATS’ moderne bestiarium, hvor jeg har skrevet tekster om de enkelte personer, og så er de illustreret med utraditionelle fotografier.«

Et ahistorisk hus
Hvor mange har i tidernes løb været tilknyttet spalten?
»Det er sgu mange, men de anonyme, der sendte bidrag ind til spalten, fortaber sig i glemselens tåger, og desværre findes den liste, som Hakon Stephensens sekretær førte over alle de mange navne, og hvad de fik i honorar, ikke mere. Politiken er desværre et ahistorisk hus, som ikke gemmer sådan noget. Pressehistorisk Hus i Odense, som havde fået en masse fra Politiken, havde desværre heller ikke noget, men fx den legendariske kontorfunktionær fra B&W Otto Frantzen indsendte vist i årenes løb omkring 4.500 breve, hver med i snit 20 forslag. Det var ham, der først sagde: »Vi er et land, hvor få har format og færre for lidt.« Han fungerede som bidragyder, helt indtil Ole og Gorm kom til, for de laver næsten det hele selv, mens man i 80’erne tog en stor del af, hvad man fik tilsendt.«
Kan man lave satire over selv de mest alvorlige emner?
»Min personlige mening er, at man kan lave satire over alt, men hvis man er i tvivl om, hvorvidt man kommer til at såre nogle mennesker, så skal man naturligvis lade være. Ole og Gorm havde heller ikke noget i dagene efter 11. september, men efter nogle dage begyndte de at gøre grin fx med alle de sange, man ikke måtte spille i radioen, ‘Flyv, fugl, flyv’ osv.«
Du nævner det groteske eksempel, hvor kalenderforlaget Mayland ville have ATS til at dementere?
»Ja, det var dengang, der blev udgivet en kalender med billeder af fanger fra et fængsel. ATS skrev at Mayland havde et lille arrestoplag, og så bad Mayland gudhjælpemig Politiken om at dementere, fordi det ikke var dem, der havde udgivet den. Her støttede Tøger Seidenfaden heldigvis Ole og Gorm, for hvordan kan man dementere en vittighed, især hvis den er god.«

Politikerne elsker ATS
Normalt kan politikere godt lide at være med i ATS?
»Ja, du kan også se, hvor mange der var til jubilæet. En af spaltens yndlingsofre, Ikastkaj, elskede at være med, ligegyldigt hvor meget, han blev latterliggjort. Han tog det strålende, og det gør statsministeren jo også, men nu bliver der ikke gjort så meget ud af Anders Fogh, for han er så røvkedelig, at der næsten ikke kan laves noget skæg ud af ham. Jeg trykker også store dele af den tale, Poul Nyrup holdt ved 60-års jubilæet. Den var elegant, vittig og selvironisk, og hvis han bare altid havde været sådan over for medierne, så havde han såmænd stadig været statsminister.«
Der er sket meget i ATS første 70 år. Alle de gamle kendinge Carlo Cartophelmoos, Jørgensen, Vanløse, husejer Källerloft, oberst Kongstanke, miss Malice, Nyhavns Rose, Den røde Pimpernelly og alle de andre blev aflivet ved et medlidenhedsdrab, da Ole Rasmussen og Gorm Vølver kom til, men man kan nu dagligt i stedet læse om den 97-årige fru Elvira Mortensen, Flauenskjold, ringmuskulatør Verner Delleholm, Vanløse, kongepuddelstylisten Sys Bebber og fru Gyrithe Snørkelmose, der ustandselig bliver forulempet af indvandrere, når hun handler hos Kop & Kande på Nærum Torv. Og så er der alle dem fra det virkelige liv fra hunboldtræneren, Anja Anderledes til tv’s strambuks Tryne Kalorius.
Det er meningen, at ATS gennem 70 år skal være en slags sofabordsbog, som man skal kunne gå til og fra; den er ikke tænkt som et værk, man skal læse fra ende til anden.
Mange starter deres læsning af Politiken med At Tænke Sig, og netop de læsere var de første, der opdagede, at man i Habakuks redaktørperiode en dag var kommet til at vende hele den øvrige Politiken på hovedet.
(Bogmarkedet nr. 38 - 2002)

Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere