Havnen af Peder Vilhelm Sørensen

Jonas Jonasson har ikke skrevet bøger forgæves. Den skæve humor, de unikke personligheder og det ofte absurde plot er drivkraften i Jonassons forfatterskab. Peder Vilhelm Sørensen er utvivlsomt inspireret af Jonasson, men hvor Jonasson brillierer som forfatter, falder Sørensen helt igennem. Det er en skam, for plottet kunne måske have båret en fortælling af Jonasson'ske dimensioner.

Tre venner sidder på havnen på en unavngiven ø og følger de mennesker, der kommer og forlader øen. Livet går sin stille gang med en snaps, måske en kage og så ikke ret meget mere. Lige indtil den enes tidligere veninde står af færgen. En gammel flamme tændes og det bliver drivkraften i hovedplottet, der tager de tre venner, og en flatulerede medhjælper, til Hamborg, hvor de skal befri venindens datter fra en skæbne som gadeluder. Øens borgmester og politimand bliver også rodet ind i plottet. I sideplottet bygger de tre venner en butik op i byen, som langt om længe giver dem stolthed og noget at stå op til.

Peder Vilhelm Sørensen har skrevet en bog, som indeholder en udmærket historie. Desværre bliver historien aldrig foldet ud, idet forfatterens håndværk slet ikke er godt nok. De første mange kapitler veksler mellem nutid og datid. Der er så mange gentagelser, at teksten til tider bliver fordummende og der overlades intet til læserens fantasi. Det er klassisk 'tell, don't show'. Det kan ikke tælles, hvor mange gange, vi får at vide, at øens politimand er rar, og at borgmesteren har problemer med sin far. Ingen af de forhold betyder forøvrigt noget for bogens udvikling, og sådan er det med rigtig mange elementer i bogen.

Forfatteren har uden tvivl haft til hensigt at skrive en humoristisk bog, men humoren isoleres til et par prutter og nogle underlige handlinger og sammentræf, som i flere tilfælde ville gøre Jonas Jonasson rigtig træt. Ligeledes er der passager, hvor bogen helt skifter genre og bliver tragisk socialrealisme med kræftsygdom, gråd og svær kærlighed. Det er i denne anmelders optik en af de bøger, som ikke skulle have været udgivet. 

Det eneste opløftende i bogen, er selve kidnapningen i Hamborg, hvor forfatteren skriver sig momentalt op i et leje, der giver læseren omkring ti siders underholdende læsning. Forfatteren bor på Ærø og har helt sikkert fundet sin inspiration i livet på øen. Derfor kunne bogen måske have lokal interesse for at spotte lighederne mellem lokationer og personager i bogen og på Ærø. 


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere