Arnold Busck Købmagergade genåbner

OPDATERET: Skuffelsen i boguniverset var stor, da boghandlerkæden Arnold Busck gik konkurs. Nu genåbner konkursboets kurator kædens flagsskibsbutik.

Butikken på Købmagergade genåbner i morgen, lørdag den 9. maj klokken 10-20. Måske får den følgeskab af flere butikker.

"Siden [konkursen den 27. april] har kuratorerne arbejdet intenst med at få Arnold Busck eller dele heraf til at leve videre i relevante sammenhænge.

Om og i så fald i hvilke sammenhænge dette kan lade sige gøre er alt for tidligt at spå om, men der er ingen tvivl om, at såvel butikker som varer har det bedst med at være tæt på kunderne," fortæller adm. direktør Helle Busck Fensvik i en pressemeddelse.

Senere tilføjelse fredag eftermiddag:

Det fremgår ikke af pressemeddelelsen, hvorvidt konkursboets kurator har tilladt en ordinær genåbning eller blot en midlertidig med hensigten at sælge så meget som mulig ud af butikkens varer, før konkurssagen afsluttes.  


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere