Asger Nørkær Nielsen er ny presseansvarlig hos Byens Forlag

Byens Forlag har oprustet med ansættelsen af Asger Nørkær Nielsen. Han tiltræder i dag.

Omkring 50 udgivelser bliver det til om året hos Byens Forlag, der gerne tænker nyt - både når det gælder bogudgivelser, markedsføring og fysiske rammer. 

Byens Forlag har tre caféer i heholdsvis Aarhus, København og Vejle, der også allesammen fungerer som både boghandel og redaktionslokale. Redaktøren springer op, når der kommer kunder i butikken, forvandler sig til barista et kort øjeblik, før manuskriptet igen forlanger opmærksomhed.

Om Asger Nørkær Nielsen - der er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - også kan (eller skal) lave kaffe, melder historien ikke noget om, men i hvert fald ser han frem til sit nye job:

“Byens Forlag går sine egne skæve veje og har et meget favnende syn på, hvad litteratur er, og hvad det kan. Samtidig bygger udgivelserne på solide og sunde litterære dyder med høj kvalitet i sprog, opsætning og i selve det fysiske bogprodukt.

Derfor er jeg rigtig glad for at være med ombord, og jeg ser frem til at fortælle mere om alle forlagets garvede forfattere, men også om de mange spændende debutanter."

---

Foto: Steen Don.

  


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere