Automatiseret materielvalg: Valg +

Det er nok ikke gået nogens næse forbi, at biblioteksvæsnet siden kommunalreformen i 2007 har ændret sig en del. Der er kommet færre biblioteker, bogbusserne synger på sidste vers, mens digitaliseringen har vundet indpas for alvor, og der udlånes færre bøger end tidligere. Det smitter alt sammen af på bibliotekernes indkøb af bøger, både hvad angår mængder og måden, hvorpå indkøbet foregår. Foto: iStock

Færre biblioteker betyder ikke overraskende færre samlinger og dermed et fald i indkøbet. Det samme gør ændrede brugsmønstre, hvor vi ser e-bøger og især lydbøger vinde frem. Samtidigt oplever bibliotekerne som andre offentlige institutioner en række besparelser.

Som en konsekvens heraf forsøger bibliotekerne at effektivisere de forskellige processer, heriblandt naturligvis materialevalget og - indkøbet samt den måde, samlinger administreres på. En måde at gøre det på er bl.a. øget automatisering, også kendt som Valg +.

Valg +

For små 6 år siden begyndte Biblioteksmedier, i et forsøg på at effektivisere processen og dermed nedbringe ressourceforbruget lokalt, at arbejde med at automatisere materialevalget for de danske biblioteker.

Valg + 1.0 var første trin på vejen, hvor bibliotekskonsulenter på vegne af bibliotekerne bestilte materialer på baggrund af lokale profiler direkte gennem bibliotekernes egne systemer. I denne udgave udliciterede man dybest set blot materialevalget, så processen blot fandt sted ude af huset.

I 2.0-udgaven begyndte automatiseringen for alvor, og der blev tyndet ud i de manuelle processer. F.eks. skulle der ikke længere indtastes ordre i kundernes bibliotekssystemer. Konsulenter udarbejdede i stedet ratings, tags og særlige tags for materialer, der var bedømt som værende biblioteksegnede. Ugens BKM blev med andre ord ratet og tagget, og der blev udarbejdet indkøbsprofiler for de enkelte biblioteker i henhold til lokale krav.

De enkelte bibliotekers indkøbsprofilerne tager udgangspunkt i fag- og skønlitteratur til hhv. børn og voksne samt en række inddelinger på målgruppe, genre, kategori og rating, hvorefter der på den baggrund udvælges og indkøbes materialer. F.eks. kan bibliotek A vælge, at der skal indkøbes bredt ind af krimier, især femikrimier, så selv krimier med rating 4 indkøbes i et eksemplar, mens krimier med en lavere rating indkøbes i flere eksemplarer. Bibliotek B kan derimod vælge at nedprioritere det brede udvalg og gå mere målrettet efter klassiske og politikrimier med rating 1-2. Osv.

Ratings

Tags, genre, kategorier m.m. er ikke som sådan noget nyt og vil vække genkendelse hos de fleste bogfolk, men rating-systemet er nyt.

 

Rating 0

·       Ikke-biblioteksegnede materialer (bøger med løsdele, gavebøger, éngangsbøger, spiralryg m.m.)

·       Nye oplag

·       Nye, uændrede udgaver

·       Periodica/serier, som de fleste biblioteker har i abonnement

·       Pjecer/småudgivelser, som findes som netpublikationer

Rating 1

·       Bred målgruppe

·       Meget gode materialevurderinger/anmeldelser

·       Stort udlån (populært, medieomtalt)

 

Købes af alle biblioteker i højt eksemplartal.

Rating 2

·       Bred målgruppe

·       Gode materialevurderinger/anmeldelser

·       Jævnt udlån

 

Købes af næsten alle biblioteker, men i lavere eksemplartal.

Rating 3

·       Smal, med god

 

Købes af flere biblioteker, men i lille eksemplartal.

Rating 4

·       Smal målgruppe

·       Forbeholdne og dårlige materialevurderinger/anmeldelser

 

Springes over af mange biblioteker.

Rating 5

·       Meget smal målgruppe

·       Udgivelser fra mindre/egne forlag (selvudgivelser) med ingen eller dårlige materialevurderinger/anmeldelser

·       ”Grå litteratur” (rapporter, beretninger, betænkninger m.m.)

·       Udgivelser med ren lokal interesse

 

Købes kun af ganske få biblioteker (centralbiblioteker, meget store biblioteker).

Kilde: Biblioteksmedier. 

Som sagt opereres der med ratings fra 0 til 5, hvor 0 er lidt udenfor kategori, og 1 er en ønskværdig rating, der som udgangspunkt vil sikre størst mulig udbredelse på landets biblioteker i kontrast til rating 5, som normalvis vil indkøbes i meget begrænset antal.

Processen

Centralt i den automatiserede indkøbsproces er, foruden naturligvis selve indkøbsprofilerne, den såkaldte profiltrimmer og kundestamkortet. Det er her, der løbende tilpasses og justeres, således at indkøbsprofilen hele tiden er skarp, så der købes et relevant antal af de forskellige materialer, samt kun købes materialer, der forventes efterspurgt af det givne biblioteks brugere, og at der købes ind med hensyntagen til den eksisterende samling.

Profiltrin er med andre ord den løbende proces, der tilpasser indkøbene. Her er det naturligvis muligt fra lokalt hold at lave til- og fravalg gennem et e-formidlingsmodul. Kundestamkortet er fundamentet, der sikrer at materialerne, når de er indkøbt, levers til bibliotekerne med alle de korrekte oplysninger.

Bibliotekskonsulenternes rolle

For at sikre materialevalget er kvalitativt forsvarligt, og bibliotekerne lever op til bibliotekslovens krav om alsidighed, behandles materialerne af en række bibliotekskonsulenter, der på fagligvis tildeler materialerne – i dette tilfælde bøgerne – tags, ratings og kategorier.

Den del af processen er placeret på Herning Bibliotek og foretages som nævnt af biblioteksuddannet personale. Det sker i høj grad på baggrund af lektørudtalelserne, da konsulenterne ikke sidder med bøgerne fysisk. Hele processen er digital og forliger sig på bl.a. de omtalte lektørudtalelser og hele processen bag. Selvom arbejdsgangen er anderledes, så hviler det automatiske materialevalg altså på de samme grundlag som før.

Fremtiden

Der er ingen tvivl om, at en øget, hvis ikke næsten total automatisering, er fremtiden, når det kommer til materialevalg og -indkøb i biblioteksvæsnet. Man kan med nogen ret spørge sig selv, hvorvidt det er nødvendigt at bruge mange ressourcer på at vælge især bøger, der for manges vedkommende bare skal købes ind uden den store omtanke. Jussi, Läckberg m.fl. springer i øjnene. Et slag på tasken, så er de forskellige bibliotekers samlinger for 50 procents vegne ens.

Dog bør der være plads til nuancer og forskelligheder, og det tyder det også på, der er, som det automatiserede materialevalg er tænkt og ser ud nu. Ganske som algoritmer og maskinlæring på lidt længere sigt vil gøre profiltrimning til et særdeles effektivt værktøj kombineret med intelligent materialestyring.

Ovenikøbet ser der ud til at være nogle potentielt set ret interessante muligheder gemt i Valg + samlet set.


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere