Bøger og litteratur mellem medier

Bøger, det ved vi, hvad er. Og digitale bøger kender vi også. Eller gør vi? To forskere med speciale i børnelitteratur serverer bøger med krydderi.  

”Hmm. Saltkød,” mumlede Stewart og lukkede køleskabet. ”Gad vide, om man nogensinde har prøvet at fremstille peberkød?” Onkel Stewart fra Anders Matthesens ‘Ternet Ninja’ undrer sig her over den selvfølgelighed, vi har, i forhold til det i bund og grund ret aparte pålæg saltkød, og hvorfor der så ikke tilsvarende findes peberkød?

Stewarts evne til at sætte spørgsmålstegn ved noget, som vi andre tager for givet, er et godt eksempel på en vigtig problematik i det aktuelle marked for litteratur. For det første er det afgørende, at vi forlader den selvfølgelighed, vi har til ”bogen” som hjem for litteratur. Bogen forstået som sorte bogstaver på hvidt papir bundet sammen af en bogryg.

Vi ser allerede – og vil fremover komme til at se mere til – andre formater for bøger, særligt en mangfoldighed af digitale formater i form af lydbøger, e-bøger og forskellige digitale platforme, hvorpå man kan læse dem, digitalt fødte romaner, lyriske apps og litterære podcasts – for blot at nævne nogle eksisterende eksempler.

For det andet så er ‘Ternet Ninja’ i sig selv et godt eksempel på, hvordan en enkelt fortælling kan lege med og blive beriget af at optræde i forskellige formater. Den er udkommet i to væsensforskellige papirbogsversioner, som lydbog indtalt af Anders Matthesen selv og som animationsfilm, der ser ud til at slå alle salgsrekorder.

‘Ternet Ninja’ som illustreret hardback-bog fortæller historien på sin helt egen måde og lægger op til, at du udforsker den på en bestemt måde, mens den ‘Ternet Ninja’, du har set i biografen, gør det på en ganske anden måde og engagerer dig på sin helt egen måde. Det samme gør sig gældende med den ‘Ternet Ninja’, du lytter til, mens du går tur med hunden.

Hver især tilføjer formaterne nye aspekter til fortællingen, samtidig med at de gentager den.

‘Ternet Ninja’ er altså et eksempel på, hvordan litteratur helt aktuelt bevæger sig mellem medier, og hvordan en fortælling kan udvide sig, når den optræder i forskellige former. Dertil kommer eksempler på nye strategier, som helt bevidst leger med at bruge forskellige medier – papirbårne og digitale – til at sprede en sammenhængende historie på tværs disse platforme.

Onkel Stewart fortsætter sine refleksioner i ‘Ternet Ninja’: ”Og må jeg spørge: Putter man egentlig ikke salt på al slags kød i verden? Hvorfor hulen skal saltkød have patent på at være salt?” I samme ånd vil vi spørge: Hvorfor skal papirbogen have patent på at være litteratur?

 

Hvis papirbogen er at sammenligne med saltkød, så kommer vi til at se og spise flere peberbøger i fremtiden.

 

 

Ayoe Quist Henkel er ph.d. og lektor ved VIA University College, Læreruddannelsen i Silkeborg.

 

Sarah Mygind er postdoc ved Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet.

 

Ayoe Quist Henkel er i venstre side af fotokollagen. Til højre Sarah Mygind.


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere