Bøgernes højsæson. Apuleius´ Æsel

Læs tappert! Viveca Tallgren fortæller om forlagets udgivelser i 2019.

Hvordan ser efterårets udgivelsesprogram ud hos jer – sådan i grove træk?

”Dette år har vi udgivet tre bøger og et tidsskrift:

Jan Gustafssons murstensroman om Cuba, ‘Stille flyder Havanas gader’, som forfatteren vil præsentere på Bogforum.

Romanen ‘Druk’ af den kenyanske forfatter Jackson Biko om hovedpersonen Larry, hvis alkoholproblem ødelægger hans karriere.

Den spanske dramatiker Fernando Arrabals klassiske stykke fra det absurde teaters periode ‘Fando og Lis’, som også er blevet opført i Danmark. På Bogforum vil der blive et event om Arrabal i anledning af udgivelsen.

Vores nye litteraturtidsskrift, Lucius udkommer to gange om året. Temaet for det første nummer er ‘På den anden side’. Næste nummers tema er ‘Forlag på kanten’.”

---

    

---

Hvilke udgivelser venter I jer mest af?

”Vi håber særlig på en god interesse for ‘Stille flyder Havanas gader’, som Jan Gustafsson allerede har givet et par ganske udmærkede præsentationer af på bl.a. Københavns Universitet og i boghandelen Tranquebar.

Vi håber også på en interesse for vores tidsskrift Lucius.”

--- 

 

---

Foto: Viveca Tallgren & Sten Jacobsen.

 

                                                                                                            

 


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere