BØGERNES HØJSÆSON. Batzer & Co.

Bøgernes højtid stråler. I denne serie fortæller en lang række forlag om deres spændende efterårsudgivelser. I dag er det forlægger Arild Batzer.

Hvordan ser efterårets udgivelsesprogram ud hos jer – sådan i grove træk?  

”Vi har det største efterårsprogram i forlagets historie med romaner af to af vores stjerner: Jón Kalman og Kjell Westö.

Og to forfattere som er nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris: Auður Ava Ólafsdottir (første oplag blev udsolgt på en måned) og Roskva Koritzinsky.

Og bøger af forfattere som ikke er så kendte, men skriver godt: Marit Tusvik, Joachim Førsund og Andreas Maier.

Og en bog af en forfatter som ofte er nævnt i forbindelse med Nobelprisen, men formentlig aldrig får den: Peter Handke.

Min egen favorit er ‘Is-slottet’ af Tarjei Vesaas, som han fik Nordisk Råds Litteraturpris for.”

  

Hvilke udgivelser forventer I jer mest af?

”Kalman er vores største stjerne og bestseller. Men ‘Fuglene af Vesaas’ blev et hit sidste efterår, så ‘Is-slottet’ kan overraske og befæste Vesaas’ comeback på den litterære scene i Danmark.

Og hvis Ólafsdóttir eller Koritzinsky får Nordisk Råds Litteraturpris, ved vi af erfaring, at bogen letter, og at vi inden jul skal trykke flere oplag.”

 


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere