Bøgernes højsæson. Brændpunkt

De kommende måneder er bogelskerens festtid. I dag fortæller Grete Gylling og Jørgen Gylling om forlagets efterårsprogram.

Vi venter os altid rigtig meget af alle vores udgivelser, og det gælder også for de syv spændende nye titler, vi har i efteråret: 

  • ‘Den lille frelser’ af Martin Bartholdy

‘Den lille Frelser’ er skrevet af pseudonymet Martin Bartholdy, hvilket dækker over en internationalt anerkendt og prisbelønnet forfatter.

Forfatteren bag pseudonymet har skrevet en række romaner, som er udkommet i 10 lande, og som har vundet flere internationale priser.

Det har været meget spændende at arbejde med en så dygtig en forfatter, og vi er taknemmelige for, at han valgte at udkomme på Brændpunkt.

‘Den lille Frelser’, som handler om SoMe-kulturen og om overfladisk berømmelse, er et vigtigt indspark i den litterære debat, mener vi. Desuden er romanen meget humoristisk, hvilket understøttes af tegneren Jens Monrads morsomme illustrationer gennem hele romanen.

---

 

 

---

  • ‘Et satans arbejde’ af A. Silvestri

 ‘Et satans arbejde’ af A. Silvestri er en meget morsom fortælling om et flyttefirma, der bliver hyret til at flytte en del af helvede til Hellerup.

Romanen er både skideskæg og helvedes alvorlig. Det er en genrebastard, der fortæller historier i historien og blandt andet nikker til den sydamerikanske magiske realisme, dannelsesfortællingen, farcen og rendyrket horror. 

Men alle de fine ord er fuldkommen ligegyldige. For ‘Et satans arbejde’ er også en fanden-i-voldsk (pun intended) roman, hvor man skal spænde selen, sikre hjelmen og så ellers bare slippe håndbremsen.

 A. Silvestri er en meget eksperimenterende forfatter, der konstant afprøver nye fortællestemmer og formater. ‘Et satans arbejde’ er hans femtende bog.    

---

 

A. Silvestri. Forsiden er under udarbejdelse.

---

  • ‘De søvnløses sol’ af Eirik Gjerstad

Vi fokuserer altid på kommende talenter, og vi synes, vi har fundet det, vi søger hos Eirik Gjerstad i hans debutroman ‘De søvnløses sol’.

Det er en poetisk dannelsesroman, som er indstillet til Bogforums debutantpris 2019.

---

 

---

  • ‘Anders i dråbernes land’af Mette Kappel

Vores første illustrerede børnebog af Mette Kappel, illustreret af Kirsten Gjerding. ‘Anders i dråbernes land’ glæder vi os også meget til at følge.

Det er en højtlæsningsbog om skabelse, som både er underholdende, spændende og meget rørende.

 ---

--- 

  • ‘Marmorægget’ af Heine Hestoy

Ungdomsromanen ‘Marmorægget’ er historien om Adam, der alt for mange gange er endt på den forkerte side af loven og derfor bliver sendt til værestedet Landbasen. Her møder han Rebecca, som er både smuk, farlig og meget forførende.  

---

 

---

  • ‘Pupiller udvider sig i mørke’ af Hans Frederik Munch

‘Pupiller udvider sig i mørke’ begynder, da Frederiks far dør. I kølvandet på denne krise genoptager han venskabet med en gammel studiekammerat og kaster sig mere eller mindre bevidst ud i jagten på en ny tilværelse.

---

 

---

  • ‘Kvalt’ af Marianne Thybo Søgaard 

Lea vokser op i en familie, hvor faren drikker, og hvor der ikke er plads til kærlighed og nærvær. I løbet af barndommen udvikler hun den psykiske lidelse, selektiv mutisme, der gør det umuligt for hende at tale i bestemte sammenhænge.

Det får fatale konsekvenser den dag, hun bliver udsat for en alvorlig krænkelse. 

---

 

 


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere