BØGERNES HØJSÆSON. Gyldendal

Bøgernes højtid stråler. I denne serie fortæller en lang række forlag om deres spændende efterårsudgivelser.

Gyldendals efterårsprogram bliver vildt, vigtigt og ikke mindst – bredt! Forventninger har vi til alle vores udgivelser. Her skal bare nævnes nogle enkelte. 

Der er stor litteratur fra Bjørn Rasmussen (‘Jeg er gråhvid’) og Madame Nielsen (‘The Monster’) er og medrivende rapporter fra virkeligheden fra Minik Rösing (‘Rejsen til tidernes morgen’), Karen Fastrup (‘Hungerhjerte’) og Ingrid og Joachim Wall (‘Bogen om Kim Wall’).

Der er rungende latter fra Hella Joof (‘Dage med mildhed, modgang og mirakler’) og Kim Fupz og Niels Bo Bojesen (‘Vitello. 24 julehistorier’) og gru og spænding fra Søren og Lotte Hammer (‘Mirakelbarnet’), Lars Kepler (‘Lazarus’) og Robert Galbraith (‘Den hvide død’).

Der er fortællinger med episk vingefang fra Iben Mondrup (‘Vi er brødre’), Malene Ravn (‘I dine øjne’) og Erling Jepsen (‘Erna i krig’), og fra Ove Korsgaard (‘Grundtvig rundt’) og i Michael Müllers (red.) ‘Barn af besættelsen’ er der nyt lys over fortidens tanker og gerninger.

Og for de politisk interesserede er der spændende nyt fra Thomas Larsen (‘Pia Olsen Dyhr’) og Andreas Karker (‘Værdikrigeren’).

Og endelig glæder vi os over, at klassikere som Henrik Pontoppidan (‘Lykke-Per’), Karen Blixen (‘Syv fantastiske fortællinger’) og Inger Christensen (‘Sommerfugledalen’) finder nye læsere i stort tal, ligesom ‘Colibri’, vores spritnye serie af kortere tekster, er blevet taget rigtig godt imod.

På den baggrund er det svært at være meget mismodig over bogens aktuelle tilstand.

 


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere