Børn skal ikke gå i vores gamle sko

Billedbogen tegner et billede af den verden, vi lever i, og kan tage fat i moralske spørgsmål i barnets verden. Bør børnene så nøjes med de gamle billedfortællinger fra dengang, Ruder Konge var knægt?

Jeg læste en lidt sørgelig opremsning af fakta om børnelitteratur i forfatterforeningens medlemsblad, og det har jeg gået og tygget på nogle dage. Det har fået mig til at tænke på en udtalelse, jeg hørte, da jeg begyndte at skrive børnebøger:  

”Der findes så mange gode børnebøger, fra da jeg var barn, så hvorfor skabe nogle nye.”

Jeg prøvede at forklare hende, at hun da heller ikke vil kunne nøjes med at læse ‘Moby Dick’ af Melville og ‘Erasmus Montanus’ af Holberg. Vi vil kunne spejle os i den litteratur, vi læser lige nu. Det samme gælder for børn.

Dette er et råb om vigtigheden af de nye børnebøger, som pryder hylderne på biblioteket, men desværre ikke så meget i boghandlerne, og om vigtigheden af, at vi vågner lidt op … for ungernes skyld.

 

Billedbogen lider

Jeg er forfatter og illustrator, og billedbogselsker. Størstedelen af mine udgivelser er til børnehave- og indskolingsbørn, og som tidligere lærer synes jeg faktisk, at jeg kender den målgruppe særdeles godt.

Jeg gør mig umage hver gang med at lave indhold, som ungerne direkte eller indirekte kan bruge i deres hverdag. Temaer, ord og illustrationer, som er tidssvarende, og mine forfatterkollegaer gør sig virkelig også umage. 

Men så burde alt jo være fryd og gammen, men det er det bare ikke. For billedbogen lider, og det er så synd, for de nye billedbøger på markedet kan være med til at flytte tanker hos børn på en rigtig god måde.

Vi kan bruge timer på at forklare et dilemma; det kunne være, at man ikke må lyve, men det er først, når vi trækker ‘Peter og Ulven’ op af hatten, at børn forstår, hvad der kan ske. Det er dét, fortællingerne kan. Men det er ikke ment udelukkende moraliserende, som i ‘Peter og Ulven’, men som spejling på sig selv.

Jeg har blandt andet lavet en historie om en elefant på Ottos værelse, som vokser og vokser, hver gang han ikke får sagt fra. Den forsvinder først, da Otto får sagt fra overfor sin stride lillesøster. Fortællingerne i bøgerne giver fysiske hjernebilleder på dét, som et dilemma rummer, og det hjælper til handlinger.

Danske nulevende forfattere kæmper for at give lige netop nutidige børn de fortællinger, som giver hjælp til at kunne spejle sig i den virkelighed, de går i lige nu.

Der er aldrig blevet udgivet så meget god børnelitteratur som nu, men samtidig er der aldrig blevet indkøbt og læst så lidt. Og det på trods af at man ved, at evnen til at kunne læse og forstå har stor betydning for børns fremtid.

Når vi så skal læse for børn, så vælger vi de klassikere, vi selv fik læst, da vi var børn.

 

Tiderne skifter

Studier viser nemlig, at vi forældre og bedsteforældre kun låner og køber klassikere, som vi selv kan huske. Og der er ikke noget galt med klassikere, det eneste lille minus ved det er, at de nye problematikker og virkeligheder ikke afspejles i klassikerne.

Det er jo blandt andet derfor, der bliver lavet ny litteratur, fordi danske forfattere ser problematikker, som de mener at kunne hjælpe børn med. Jeg har skrevet bøger om mangfoldighed, om samme-køns-forældre, om at sige fra, om kærlighed til naturen, om årstidernes skiften, om mobning og så videre.

Selvom nogle af temaerne i klassikerne er de samme, så er det bare en ny virkelighed, børnene skal spejles i både på ordfronten, men også i illustrationerne.

Forfatterne og illustratorerne knokler for det, men hvad nytter det, hvis pædagoger, forældre og bedsteforældre stadig køber og låner Peter Pedal og Lange Peter Madsen, bøger jeg selv elsker, men børn nu fortjener også deres egen tidssvarende litteratur.

Man kan lægge sig på ryggen og sige: tiderne skifter. Men jeg synes, vi skylder børnene i det mindste at forsøge at tilbyde dem ny litteratur at spejle sig i.

 

Men undskyld, kære børnebogsforfatter, hytter du ikke bare dit eget skind nu?

Jo, det kan man sige, men når nu de danske forfattere gør sig så umage for at hjælpe børn, forældre, pædagoger og lærere med at lave tidssvarende litteratur, så må man gerne trutte i sit eget horn, når det samtidigt er for den kommende generations bedste.  

Så næste gang du skal læse eller købe litteratur til og for børn, så vær lidt mere modig, og husk, du ville heller ikke selv blive ved med at læse ‘Moby Dick’ og ‘Erasmus Montanus’.

---

Gæstekronikør Ane Gudrun er forfatter og illustrator.

 


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere