Bag Om Bogen: Fra vores egen verden

Der er taget en del danske titler med blandt de 1001 bøger, som en engelsk lektor i litteratur mener, vi bør læse. Vi har talt med konsulent Bo Tao Michaëlis om tilblivelsen af den danske version af 1001 bøger du skal læse før du dør Af Jannik LunnPeter Boxall (red.): 1001 bøger du skal læse før du dør. Dansk konsulent: Bo Tao Michëlis. Oversat af Joachim Wrang. 960...

Der er taget en del danske titler med blandt de 1001 bøger, som en engelsk lektor i litteratur mener, vi bør læse. Vi har talt med konsulent Bo Tao Michaëlis om tilblivelsen af den danske version af 1001 bøger du skal læse før du dør
Af Jannik Lunn

Peter Boxall (red.): 1001 bøger du skal læse før du dør. Dansk konsulent: Bo Tao Michëlis. Oversat af Joachim Wrang. 960 sider. Politikens Forlag

1001 er ikke blot tallet fra 1001 nats eventyr, det er også antallet af ting, man ifølge forskellige murstenstykke bøger skal opleve, inden man dør, uanset om det er musik, man skal høre, film, man skal se, vine, man skal smage osv., og nu er tiden så kommet til bøgerne.

Her er det bare med at komme i gang, hvis man virkelig vil nå igennem de mange mere eller mindre uundværlige litterære oplevelser. Man vil næppe finde mange mennesker, som har læst alle de 1001 bøger, men enhver, der får bogen i hånden, vil antagelig begynde med at se, hvor mange af titlerne vedkommende har læst.

Derefter vil de fleste begynde at zappe og læse om bøger, man tidligere har haft lyst til at læse, og dernæst prøve at finde andre, som er læseværdige. Og så kan man begynde at krydse af, hver gang endnu én af de 1001 bøger er læst.

Hovedredaktøren af værket, Peter Boxall, er lektor i engelsk litteratur ved University of Sussex, og han har uddelegeret arbejdet med at skrive om de mange bøger til små hundrede litterater. I den danske udgave har projektleder fra Politikens Forlag, Jakob Harden, allieret sig med anmelderen Bo Tao Michaëlis, der foruden at være konsulent på værket har bidraget med artikler om oldtidens klassikere og omkring 40 danske titler.

1001 bøger du skal læse før du dør er for det meste illustreret med originalforsiderne, men der er også en del billeder fra filmatiserede bøger og en del forfatterportrætter. Det ville givetvis have været alt for dyrt at bruge de danske forsider hele vejen igennem, men man savner oplysninger om, hvornår de pågældende titler kom på dansk, og hvem der oversatte dem. Det ville have været nyttige oplysninger at få med.

Kun to danske titler med i originaludgaven
Du har tilføjet mere end 40 danske titler. Hvor mange danske titler var der i originaludgaven?

»Faktisk var der kun to med, nemlig Karen Blixen (Den afrikanske farm, 1937) og Peter Høeg (Frøken Smillas fornemmelse for sne, 1992), mens vores nobelpristagere Henrik Pontoppidan og Johannes V. Jensen var udeladt. I det hele taget er originaludgaven meget angelsaksisk for ikke at sige amerikansk i sit udvalg, og den har fx slet ikke hverken skuespil eller digte med. I den danske udgave har jeg fire af Shakespeares skuespil med, mens han overhovedet ikke er med i den engelske udgave.«

Ifølge dit forord har du også tilføjet titlerne fra oldtiden, fx Homer, Sofokles, Platon og Vergil. Var der slet ikke nogen af dem med i originaludgaven?

»Nej, originaludgavens ældste udgivelse er 1001 nats eventyr, som er fra omkring år 850, og titler som Saxo Grammaticus, Njals saga, Den guddommelige komedie og Dekameron har jeg også måttet supplere med.«

Ligger der en ren subjektiv vurdering bag dine valg?

»Ja, i det store hele, men udvalget er lavet sammen med Jakob Harden, og det meste var vi enige om, på samme måde som vi også diskuterede, hvilke titler der skulle ud af den danske udgave, for hver gang vi tilføjede en titel, måtte en anden vige, og i begge tilfælde har vi taget de danske briller på.

Kriteriet har hele tiden været, at der, hvor vi satte en titel ind, blev en anden pillet ud, både af hensyn til de forskellige kategorier og af hensyn til layoutet. Af samme grund var jeg ofte nødt til at koge en tekst ind, da den skulle være på nogenlunde samme antal ord som den, der udgik.«

Bo Tao var enig med Jakob Harden i, at de titler, de tog med, skulle være væsentlige, og at de ikke nødvendigvis behøvede at være specielt gode. Et eksempel på en titel, der måske vil undre mange, er Karin Michaëlis: Den farlige alder, som handler om kvindens sene seksualitet, og som fik global succes, mens den er næsten ukendt herhjemme. »Og den er ikke taget med, fordi forfatteren var min farfars første hustru,« griner Bo Tao Michaëlis.

Ikke en litteraturhistorie
Hvorfor er man ikke konsekvent med at vælge danske udgivelsesår, og hvorfor nævner man ikke oversættere?

»Jeg tror, det var blevet for omfattende. Det er nemt nok med de helt nye titler at nævne dansk forlag og udgivelsesår, men i de ældre titler ville det kræve et større detektivarbejde, og det samme gælder med oversætterne. Det er givetvis en forlagsmæssig beslutning, og du må huske, at det jo ikke er en litteraturhistorie.«

Men kan man så se, om de overhovedet er udsendt på dansk?

»Ja, for de, der ikke er oversat, er udelukkende nævnt med originaltitlen. Hvis en bog aldrig er blevet udgivet herhjemme, har vi ikke lavet vores egen oversættelse af bogens titel. Og der er klassikere, som aldrig er kommet på dansk, som vi har valgt at tage med, fordi de er så væsentlige.«

Det er klart, at vi alle har bøger, som vi syntes burde have været med, og da jeg nævner Jacob Paludans Jørgen Stein, siger Bo Tao, at den også var oppe at vende, men at man valgte Tom Kristensens Hærværk og Knud Sønderbys Midt i en jazztid i stedet.

Da jeg spørger til to andre væsentlige udenlandske titler, som jeg savner i bogen, nemlig Pascal Merciers Nattog til Lissabon og Vindens skygge af Carlos Ruiz Zafón, svarer Bo Tao:

»Det er et typisk eksempel på originaludgavens angelsaksiske smag, som også gælder valg af anden europæisk, oversøisk og ikke mindst skandinavisk litteratur,« og den pudsige undtagelse, at fx Henning Mankell er med i den engelske udgave med Mordere uden ansigt, skyldes ifølge Bo Tao, at Mankell er så kæmpestor i Tyskland.

Man kan næppe kalde bogen for en kanon, er formålet udelukkende at inspirere?

»Ja, helt afgjort. Det skal være en let tilgængelig guide ind i litteraturens brogede landskaber, og det skal ikke være en blærebog med korte referater, hvor man fx kan genopfriske nogle franske romaner, så man kan tale med, når man skal til middag hos Bjørn Bredal.«

Altså ikke som de, der troede, at de var meget belæste, fordi de i sin tid tilegnede sig hele verdenslitteraturen gennem Illustrerede Klassikere (verdenslitteraturen i tegneserieform, red.)?

»Nej, bogens styrke er, at den er skrevet af nogle akademikere, der forstår at formidle til andre end Kloge Åge, og når forlaget valgte mig som konsulent på den danske udgave, var det sikkert, fordi jeg havde skrevet Verdenslitteraturens store forførere, der også henvendte sig til helt almindelige boglæsere.«

Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere