Bag Om Bogen: Vennernes ven

Annegrete Krauls debutroman, der bl.a. handler om snyd og bedrag og om at leve det fede liv, er på mange måder blevet overhalet af virkeligheden i de tre år, den har været undervejs Af Jannik LunnAnnegrete Kraul: En meget lykkelig mand. 299 sider, kr. 299. GyldendalChristian er en verdensmand og hovedperson i Annegrete Krauls roman En meget lykkelig mand....

Annegrete Krauls debutroman, der bl.a. handler om snyd og bedrag og om at leve det fede liv, er på mange måder blevet overhalet af virkeligheden i de tre år, den har været undervejs
Af Jannik Lunn

Annegrete Kraul: En meget lykkelig mand. 299 sider, kr. 299. Gyldendal

Christian er en verdensmand og hovedperson i Annegrete Krauls roman En meget lykkelig mand. Når vennerne er på besøg, og det er de hver fredag aften til gourmetmiddag, så er han det naturlige midtpunkt. Vittig og charmerende, men også den, der presser det op i et plan, hvor den rødvin, man drikker, er i 700 kr.-klassen, og det bliver bestemt ikke ved kun én flaske. Christian og Thomas er barndomsvenner, og de har fået Frede med i herrelogen, Simply Wine, hvor de mødes om lørdagen i legendariske Konrads vinhandel for at købe rigtig dyre vine. Christian lever helt klart over evne i forhold til sin ret beskedne gage, men hvordan får han hjulene til at løbe rundt, og kan han gøre det inden for lovens rammer?
BogMarkedet besøgte Annegrete Kraul bl.a. for at høre, hvorfor hun først debuterer i romanform som 56-årig.

»Uden sammenligning i øvrigt så var Karen Blixen jo også næsten 50, før hun debuterede. Nej, grunden er, at det har jeg hidtil haft alt for travlt til. Jeg har i de sidste 20 år arbejdet som freelancer på Danmarks Radio, hvor jeg har lavet temalørdage, børneføljetoner, og så har jeg desuden skrevet satire, teaterstykker og sågar også en bog om parcelhusets historie. Men så en dag for tre år siden blev jeg ringet op af Niels Bejder fra Gyldendal, som spurgte, om ikke jeg kunne skrive en roman. Jeg kendte ham ikke i forvejen, men han havde set et af mine teaterstykker, så sådan begyndte det hele.«

Hvad er forskellen på at skrive drama og skrive en roman?
»Der er en meget stor forskel. Drama er kun til en vis grad ens eget, her kommer også en instruktør og dramaturg indover, så det er en mere kollektiv proces. Når man har skrevet et romanmanuskript, bliver det først redigeret, når det er skrevet, og så kan man i højere grad have forklarende undertekster med, mens det i dramaet gerne skal ligge i replikkerne uden yderligere forklaring. Så da jeg havde afleveret første gennemskrivning, sagde Niels Bejder, at nu skal vi så have personerne klædt på. Helt modsat teatret, hvor jeg er vant til, at det er der en kostumier, som tager sig af, og hvor det så er skuespillerne, der holder liv i rollerne.«

Er det dit første forsøg på at skrive en roman?
»Ja, tanken er overhovedet ikke faldet mig ind før, men det havde den, hvis jeg havde vidst, hvor skønt det er. Jeg nyder at gå i gang med en ny scene, hvor jeg allerede ser det hele for mig.«

Har svært ved at dvæle
Annegrete Kraul fortæller, at romanen er skrevet i kronologisk orden, og at hun fra begyndelsen vidste, hvad den skulle starte og slutte med - »og også lidt af det i midten, men ellers har flere af personerne gjort ting undervejs, som jeg ikke på forhånd havde planlagt. Jeg har hele tiden været meget bevidst om, at romanen havde et godt drive, for jeg duer ikke til at dvæle.«

Hvordan er du blevet inspireret til handlingen?
»Det begyndte en dag, da jeg var på vej hjem fra en middag med gode venner. Her havde en masse af konversationen handlet om penge, og så stillede jeg mig selv spørgsmålet, hvornår fornuftige mennesker var begyndt at tale om fast ejendom, når de var sammen. Da jeg samtidig føler, at moralen er i forfald, fik jeg idéen til at skrive noget om snyd og bedrag. Det er, som om mange i dag er grebet af en egoisme og grådighed, men her må jeg nok indse, at jeg er blevet overhalet af virkeligheden i løbet af de tre år, bogen har været undervejs.«

Er det personer, som du kender fra det virkelige liv?
»Jeg er vokset op på Stevns mellem Fakse og Fakseladeplads, og du må ikke tage fejl af, at jeg nærer en stor kærlighed til landet, men her var moralen lidt anderledes, især i den forrige generation. Du ser det fx hos Fredes svigerfar, der er besat af en nidkærhed, hvor han laver sine egne undersøgelser af Christians baggrund.

Han er af den gamle skole, mens mange i dag har en evne til at lukke øjnene for det lidt suspekte, fordi de derved kan blive ved med at leve det fede liv. Sådan er det med Christians kone Mie, der falder til patten, da det går op for hende, hvad en skilsmisse vil indebære. Selv om man kan se, at noget er galt, så er det altid svært at være den, der ødelægger den gode fest.«

Romanen viser, hvordan skeletterne vælter ud af skabene, når først der bliver kradset lidt i lakken på de forskellige pars ellers så privilegerede hverdag. Den rummer desuden nogle ganske barske og festlige tilbageblik fra barndommen i Stege, hvor Christian og Thomas allerede som drenge udviste en udspekuleret form for kriminel adfærd. Bl.a. solgte de deres klasselærers golden retriever til en tysk turist for femten hundrede kroner, som de delte mellem sig.

Toeren er undervejs
Er det begyndelsen på en karriere som romanforfatter?
»Ja, det håber jeg sandelig, for nu har jeg virkelig fået mod på det, og jeg er allerede gået i gang med min næste roman.«

Kan du løfte sløret for, hvad den skal handle om?
»Den skal have en kvindelig hovedperson, som gerne vil være den perfekte, men som byder sig selv alt for meget. Budskabet er, at vi ikke kan nå alt og nok må sænke ambitionsniveauet lidt.«

Skal der så også gå tre år, før den udkommer?
»Nej, den skal helst være færdig om et år. Men jeg skal også skrive noget teater ind imellem, for jeg skal jo også tjene penge.« Det gør Annegrete Kraul på flere forskellige områder. De sidste par måneder har hun bl.a. haft et vikarjob som sagsbehandler, og så er hun ved at lægge sidste hånd på et nyt teaterstykke, hvilket jeg mærker ved, at instruktøren Bodil El Jørgensen når at ringe et par gange under interviewet. Men allerførst gælder det den skønlitterære debut.

Og så kan jeg berolige boghandlerne med, at man ikke skal forvente krimier fra Annegrete Krauls hånd: »Jeg læser ikke krimier, og jeg ville bare få dårlige nerver, hvis jeg skulle leve mig ind i sådan et univers,« lyder det til slut.

Læs også: Golden Retriever


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere