Bevægende møder

Undertitel: En psykoterapeuts erindringer
Forfatter: Irvin D. Yalom
Originaltitel: Becoming Myself
Originalsprog: eng
Sider: 357
Omslag: Indbundet
Omslagsgrafiker: Ida Balslev-Olesen
Forlag: HansReitzels

Irvin D. Yalom har gjort det til sit livsværk at udforske andres liv. I Bevægende møder, hans længe imødesete erindringer, vender han sit terapeutiske blik mod sig selv og fordyber sig i de menneskelige relationer, der formede ham og det banebrydende arbejde, der har gjort ham berømt.                       Som efterkommer af jødiske immigranter fra Rusland voksede Yalom op i et fattigt kvarter i Washington, DC. Fast besluttet på at slippe væk fra barndomskvarteret satte han sig for at blive læge, og det førte til en utrolig social opstigning. Vi følger ham fra hans karrieres begyndelse ved Stanford Medical School midt i de turbulente 1960’ere over hans valg af den skønlitterære form som et redskab for videre psykiatrisk udforskning til hans internationale berømmelse.                       Yalom fortæller om sin pionerindsats inden for gruppeterapi og om, hvordan han blev den mest fremtrædende udøver af eksistentiel psykoterapi – en metode, der trækker på den visdom, man kan finde hos store tænkere fra oldtiden og frem til i dag. Han afslører inspirationskilderne til flere af sine banebrydende bøger, herunder Kærlighedens bøddel og Da Nietzsche græd, hvor han blander psykologi og filosofi for at nå frem til nye, spændende indfaldsvinkler til menneskets lod. Ved at flette historier om nogle af sine mest mindeværdige patienter sammen med sine egne personlige beretninger om kærlighed og tab bringer Yalom i denne bog læserne tættere på den terapeutiske teknik, han gør brug af, på sin skriveproces og på sit familieliv.                       I Bevægende møder henter Yalom visdom i en linje af Charles Dickens: “For efterhånden som jeg nærmer mig mit livs ende, vandrer jeg i en cirkel og rykker begyndelsen nærmere og nærmere.” At følge Yalom tilbage til hans livs begyndelse giver os en chance for at nærme os vores egen begyndelse – og denne chance vil blive stående som en af hans største gaver til menneskeheden.     Irvin D. Yalom (f. 1931) er professor emeritus ved Stanford University og forfatter til adskillige faglitterære bøger, deriblandt Eksistentiel psykoterapi og The theory and practice of group therapy. Han har også skrevet noveller og romaner med temaer hentet fra det psykoterapeutiske felt, bl.a. Kærlighedens bøddel, Da Nietzsche græd og Døgnfluernes dans. Yalom og hans kone, forfatteren Marilyn Yalom, bor i Palo Alto i Californien.

Fakta om bogen
Titel: Bevægende møder
Undertitel: En psykoterapeuts erindringer
Forfatter: Irvin D. Yalom
Originaltitel: Becoming Myself
Originalsprog: eng
Sider: 357
Omslag: Indbundet
Omslagsgrafiker: Ida Balslev-Olesen
Forlag: HansReitzels


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere