Bibliotek: Ideen om at dele

167 biblioteker er lukket gennem de sidste fem år. Når vi siger farvel til det lokale bibliotek, siger vi ikke kun farvel til bøger og viden på nært hold, men til en vigtig ramme om den demokratiske offentlighed. Kunstneren Kerstin Bergendals nyindretning af Brønshøj Bibliotek sætter fokus på bibliotekets betydning i dag Af Mai MisfeldtBiblioteket er et fælles rum, som...

167 biblioteker er lukket gennem de sidste fem år. Når vi siger farvel til det lokale bibliotek, siger vi ikke kun farvel til bøger og viden på nært hold, men til en vigtig ramme om den demokratiske offentlighed. Kunstneren Kerstin Bergendals nyindretning af Brønshøj Bibliotek sætter fokus på bibliotekets betydning i dag
Af Mai Misfeldt

Biblioteket er et fælles rum, som vel bedst kan sammenlignes med parken. Et offentligt rum, hvor mennesker kan søge og finde oplysning og viden, men også et sted for mødet. Biblioteket har også altid, i ordets allermest positive forstand, været en varmestue. Et opvarmet, imødekommende rum, hvor mødrene kan komme med de små børn, hvor de unge kan hænge ud og læse tegneserier efter skoletid, og hvor de ældre kan søge ned og læse de aviser, de ikke har råd til at holde. I et koldt land som vores er biblioteket reelt det eneste frie offentlige rum, hvor vi kan møde hinanden i et øjebliks ro. Et utal af høringer viser, at folk er glade for det lokale bibliotek, og at netop nærheden betyder noget.

Drømmen om fælleden
Kunstneren Kerstin Bergendal, født 1957, interesserer sig for steder og deres betydning som fællesområder
i det menneskelige liv. Hun bruger begrebet fælled, det gamle ord for de fælles græsningsarealer, der omkransede byen. I sine arbejder er hun optaget af, hvordan mennesker kan forandre og tage ejerskab over de fælles områder.

Bergendal arbejder altid med det konkrete sted og tager udgangspunkt i de mennesker, der bor, arbejder eller færdes der. Hun har bl.a. arbejdet med legepladsen, med hele den nye bydel Trekroner og med parkens sociale rum.

Gennem de seneste år har hendes fokus ligget på folkebiblioteket. I 2007 blev hun spurgt af Københavns kommune, om hun ville udforme et anderledes biblioteksrum. For Bergendal var tanken om at intervenere i bibliotekets rum uden at inddrage de mennesker, der dagligt tilbringer deres tid der – nemlig personalet – utænkelig! Hun valgte derfor at indgå i en refleksionsproces med tre lokale biblioteker: Brønshøj, Christianshavn og Vesterbro. På den baggrund kunne hun efterfølgende lave modellerne til tre nyindretninger.

Jeg spurgte Kerstin Bergendal, hvad hendes tilgang til at arbejde med biblioteket havde været: »Mit fokus er på idéen – ikke primært en indretning,« forklarer hun. »Jeg tog afsæt i medarbejdernes ønsker og levede erfaring. For biblioteksorganisationen er det tit det praktiske niveau, altså økonomiske prioriteringer og logistik, der er det daglige fokus. Medarbejderne har udviklet traditioner for, hvordan man organiserer sig for stadig at kunne komme borgernes behov og ønsker i møde.

Og især for, hvordan man formidler uden plads og uden midler.« Kerstin Bergendals spørgen fik bibliotekarerne til at gentænke deres dagligdag, fortæller hun: »Når jeg så stillede spørgsmål om deres drømme på vegne af den oprindelige idé med lokalbiblioteket – så åbnede jeg for den levede erfaring. Og for det, der måske oprindelig var grunden til at blive bibliotekar – lysten til at formidle.«

Projektet har fået titlen Idéen om at dele. Det, man skal dele på Kerstin Bergendals bibliotek, er, ud over den viden som bogsamlingen repræsenterer, en udvidet tilgang til information. På biblioteket skal man kunne læse andre landes aviser på nettet, der skal være fri adgang til internetsites, man ellers skal være abonnent på, og borgerne skal på biblioteket gratis kunne trykke plakater og andet materiale. Biblioteket anskues i bredeste forstand som et rum, hvor al viden og kundskab netop er til deling, ligesom man helt konkret deler selve rummet med sine medmennesker.

Resultatet af den tidskrævende proces, der indledtes med samtaler med alle ansatte, kan man læse om i bogen The Missing Link, som er rigt illustreret med kunstnerens modeller til de tre ‘drømmebiblioteker’.

Virkelighedens verden
En ting er model, noget andet realisation. Da det kom dertil, var Københavns Kommunes kasse pludselig lukket næsten i, og resultatet blev, at det kun var Brønshøj bibliotek, som på et skrabet budget kunne få gennemført nogle af de tilvejebragte drømme. Den 4. oktober åbnede det nyindrettede Brønshøj bibliotek.

Kerstin Bergendal har åbnet rummet på flere måder, blandt andet gennem helt enkle greb som at lade reolerne danne andet end parallelle linjer. Når man kommer ind ad døren, mødes man af en plads, et åbent sted, hvor der pt. er udstillinger fra Kunsthallen Nikolajs bibliotek. Det næste, man ser, er et amøbe- eller multi-formet bord, som giver plads til, at man kan sidde to og to og snakke i den ene ende, mens et mindre møde afholdes i den anden.

Et af de væsentligste punkter i Bergendals biblioteksmodel er, at biblioteket for at kunne være et fællesrum for alle borgere i dag skal opdeles i zoner. Der skal både være plads til roen og fordybelsen, hvor man i behagelige stole kan sidde i fred og studere, men der skal også være rum for samtalen, mødet, børnenes leg og de unges brug af nye medier.

I Brønshøj er det blevet tilgodeset ved en læseafdeling bagerst i biblioteket, og mere aktive zoner nær indgangen. I stedet for skilte og tal bruger Kerstin Bergendal rolige farveflader til at markere zoner i rummet på, ligesom skønlitteraturen, fag-og børnebogsreolerne har fået hver deres farver. De uniforme skilte er erstattet med dekorative udskårne bogstaver, som pryder reolernes farvede endeplader.

Fællesskabets rum
Kerstin Bergendals måde at arbejde som kunstner i det offentlige rum på er helt anderledes end den kunstner, der kommer og afleverer et stykke færdigt arbejde. I Bergendals projekt fungerer kunstneren som en slags oversætter, et bindeled mellem de mange drømme og en konkret formbar virkelighed. For Kerstin Bergendal er biblioteket et billede på noget større: »Det vigtigste aspekt for mig er, at biblioteket er et billede på et forpligtende fællesskab. Biblioteket er for mig mest af alt knyttet til ønsket om et levende demokrati – hvor vi som medborgere udøver vores medborgerskab.

Lokalbiblioteket er vores forsikring om, at vi kan få adgang til en offentlig samtale, også dér hvor vi bor. For ikke at tale om, hvor vigtigt et bibliotek kunne være som en lokal kulturel fælled: Som den fælles stue, hvor man kan drøfte fælles anliggender. Rum for en lokal offentlighed, hvis du vil. Derfor er dette billede også et anliggende for en billedkunstner. Jeg har så at sige arbejdet videre på det.«

Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere