Biblioteker får igen støtte til læselyst-initiativer

Landet over får i alt 35 biblioteker økonomisk støtte fra Kulturministeriet til at fremme læselyst i samarbejde med skolefritidsordninger.

Igen i dag kan fungerende kulturminister Rasmus Prehn med glæde meddele, at 35 biblioteker landet over får økonomisk støtte til projekter, der skal fremme børns læselyst. Den aktuelle støtteuddeling er anden del af Kulturministeriets igangværende indsats for at fremme børns læselyst. 

Læselyst-projekterne "skal give børn bedre mulighed for at møde litteratur i deres hverdag i skolernes fritidsordninger," som det hedder i en pressmeddelse fra Kulturministeriet.

Rasmus Prehn udtaler:

"Tak til biblioteker og skolefritidsordninger, der vil hjælpe med at bryde nye veje. Jeg er glad for, at vi med indsatsen skaber nye, stærke partnerskaber over hele landet mellem biblioteker og skolefritidsordninger. Det er de stærke, tværgående partnerskaber der skal til for, at vi får knækket koden til at styrke læselysten hos vores børn.”

Der uddeles knap syv millioner kroner fordelt på de 35 modtagere. 

Vi har tidligere skrevet om første del af Kulturministeriets indsats på området.

Foto: iStock/Getty Images.


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere