Bjarne Corydon og nødvendighedens politik

Forfatter: Mikael Busch
Sider: 320
Omslag: Hæftet
Forlag: PeoplesPress

Indtil 2011 er Bjarne Corydon den bedst bevarede hemmelighed på Christiansborg. Som chef for Socialdemokratiets Analyse- og Informationsafdeling er han dog en magtfuld skikkelse på partiets indre linjer. I sommeren 2011 gør Corydon sin entré i offentligheden: Han bliver valgt ind i Folketinget og bliver snart efter Finansminister – på afbud. Finansministre plejer ikke at være folkekære, men manden med den beroligende basrøst gør et tilforladeligt indtryk.   
I takt med at Helle Thorning-Schmidt regeringen går “reform amok”, vender billedet. Udadtil sker der dramatiske ting: Moderniseringsstyrelsen etableres, underviserne “normaliseres”, en del af DONG sælges etc. Det hele under overskriften: “Nødvendighedens politik”. Indadtil sidder Statsministeren og Finansministeren – ingen af dem klassiske parlamentarikere – totalt isoleret i toppen af det ledende regeringsparti.   
I 2015 forlader Bjarne Corydon dansk politik. Ligeså pludseligt som han var dukket op fire år tidligere. Han forsvinder dog ikke ud af offentlighedens søgelys. Han får en toppost i konsulentfirmaet McKinsey og bliver i 2018 administrerende direktør og chefredaktør på Dagbladet Børsen.

Fakta om bogen
Titel: Bjarne Corydon og nødvendighedens politik
Forfatter: Mikael Busch
Sider: 320
Omslag: Hæftet
Forlag: PeoplesPress


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere