Bogbranchens fest flyttes igen

Først blev prisfesten Blixenprisen skubbet fra foråret til slutningen af november, nu skubbes den igen til sommeren 2021.

"Tak for lort, coronavirus. Nu blev Blixenprisfesten 2020 så også aflyst. Men så alligevel: Festen er ikke rigtig aflyst, blot udskudt til 2021, hvor den så bliver dobbelt så fed, fordi prisen nu dækker hele to års bogudgivelser. Den giver ikke mening at feste med mindre det er for fulde gardiner.”

Ordene kommer fra Peter Adolphsen, formand for Danske Skønlitterære Forfattere, der, sammen med Dansk Forfatterforening, står bag prisfesten.

Beslutningen om at udskyde festen fra den 24. november i år til 5. juni næste år er truffet i samråd med samarbejdspartnere og sponsorer, fremgår det af en pressemeddelelse.

I foråret 2021 offentliggøres en helt ny prisstruktur, en ny storjury og der sættes navn årets vært.


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere