Bogefteråret hos Bolden

Traditionen tro præsenterer danske forlag deres efterårs- og juleprogram hos os. I dag fortæller Ulrikke Juul Bondo og Lone Ibsen.

Hvordan ser efterårets udgivelsesprogram ud hos jer – sådan i grove træk?  

”Vi er som resten af verden spændt på, hvad dette efterår vil bringe, men på bogfronten er der i hvert tilfælde gode og spændende nyheder på vej. Vi har en lang liste, men hvis vi skulle fremhæve nogle få, vil det blive disse meget forskellige bøger:

Til de mindre børn har vi papbogsserien med klassisk musik, som hele tiden udvides og fortsætter med at sælge godt, og nu er ‘Min koncertbog med klassisk musik’ endelig på lager igen, klar til julesalget.

---

---

Vi har flere bøger med lyde og musik, blandt andet ‘Bjældeklang’, og så er der naturligvis også flere Laura-bøger, et memory-spil med grisen Leopold, Den lille Prinsesse: ‘Jeg vil IKKE vaske hænder’ og ’Godnat på bondegården’ med selvlysende stjernehimmel – bøger, som børnene helt sikkert gerne vil finde under juletræet.

Til læsehestene afslutter vi (foreløbigt) serien ‘Skolen med magiske dyr’ med bog nr. 9 og 10.

---

---   

Til de større børn og voksne har vi som noget helt nyt netop udgivet ‘Bordkalender 2021 – Viden om rummet’. Det er astrofysiker Michael Linden-Vørnle, som har skrevet denne spændende kalender, så vi hver dag i 2021 alle sammen blive lidt klogere på det forunderlige univers.

Sidst men ikke mindst udgiver vi fortsat en lind strøm af nye aktivitetsbøger, og hvis man ikke kan nøjes med ‘Jule yoga’ og ‘Yoga for køer’, kan mandelgaven i år også bestå af ‘Sort humor’ med platte, ulækre, upassende, umoralske, politisk ukorrekte – og sjove – jokes.

God jul!

---

---

Som optakt til weekendens Bogfestival med aktiviteter landet over, har Bolden lanceret deres egen Boguge.

 ”Hver dag ‘releaser’ vi en video med film, teater, foredrag eller interview – så vi virkelig er klar til weekenden, hvor alle arrangementerne er tilgængelige,” fortæller Lone Ibsen.

Programmet for Boldens Boguge er her.

---

Foto: Ulrikke Juul Bondo (tv.) og Lone Ibsen.


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere