Bogefteråret hos Superlux

Traditionen tro præsenterer danske forlag deres efterårs- og juleprogram hos os. Katrine Frich

Superlux udgiver tre vigtige bøger dette efterår: 

Den er første er Tommy Thorsteinssons ‘Falkeblik’, som er det tredje og afsluttende bind i hans Blaafalk-trilogi.

Det er sensommer i Danmark, og gaderne summer af liv. Anna Blaafalk åbner sin hoveddør. Udenfor står en kvinde, der er kommet for at gøre op med fortiden.

Et dobbeltmord i Hamborg trækker tråde til terrorlederen The Tailor, manden bag angrebene i København i 2016. PET modtager alarmerende efterretninger fra Tyskland. Danmark er tilsyneladende målet for The Tailors terrorplaner, og han er allerede ankommet. Samtidig kidnappes to teenagere i henholdsvis København og Odense. Efterforskernes blod fryser til is, da de opdager, at deres tidligere kollega, det løsgående missil Sara Berg, står bag.

Drabschef Victor Bachs team bliver ufrivilligt parret med Anders Axelsens nye enhed. Med ekspertbistand fra NC3 og Dieter Wolf får de en altoverskyggende opgave. At opspore og eliminere terrortruslen. 

Anna, føler sig tilsidesat, da hun sættes på Napoleonssagen. En coldcase, der blandt andet omhandler et uopklaret drab. Alle troede, at historien om Napoleon var opstået blandt eleverne på politiskolen. Legenden fortæller om Napoleon, at han er en korrupt betjent, der styrer det københavnske narkomarked med hård hånd. Pludselig eskalerer sagen, og Anna må se i øjnene, at Napoleon eksisterer, og at han måske er tættere på, end hun aner.

Derudover udgiver vi næste bog i lommekrimi-formatet Hoff-Serien om efterforskeren Dirk Hoffmeyer. Bøgerne er skrevet af Morten Remar, Stephan Garmark og David Garmark.

I bogen bliver en ung indremissionsk mand med en gravid hustru bliver fundet død i Vandet sø nær Klitmøller.

Hoff og Jørgen Olsen bliver sat på sagen, hvor det hurtigt bliver tydeligt, at den unge mand er blevet kvalt og smidt i søen. Snart opdager Hoff og Jørgen, at offeret havde en hemmelighed, der måske fik ham myrdet. Makkerparret må finde ud af sandheden om offeret og hans morder.

---

--- 

Vores helt store udgivelse er dog Anja Steensigs bog ‘En lille bog til mørke dage’. Bogen har undertitlen ‘Trøst i tro og kærlighed’.

‘En lille bog til mørke dage – Trøst i tro og kærlighed’ er en samling af inspirerede tekster, digte, bøn og vejledning, som er skrevet for at minde os om, at vi aldrig er alene, og at vi altid er elskede. Særligt på de mørke dage.

En bog der åbner døren ind til kærligheden, uanset hvad du tror på.

---

Foto: Til venstre står Josephine Valentin, medejer af Superlux. Til højre Kathrine Frich.


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere