Bogens fødekæde på Hald

August måned var igen i år sat i litteraturens tegn på Hald Hovedgaard med de to traditionelle arrangementer

Man nåede hele vejen rundt i bogens fødekæde under det 21. arbejdsseminar på Hald Hovedgaard under Den Litterære Institution uss.
Forfattere, litterater, anmeldere, forlæggere og boghandlere deltog i de mange foredrag og diskussioner, og som et brud på traditionen var der diskussion efter forlagsdirektør Torben Madsens søndagsprædiken. Der blev også klappet, da Madsen var færdig med sin jammerprædiken, som han selv kaldte den, og det gør man normalt heller ikke, når der prædikes – hverken i kirken eller på Hald.
Torben Madsens prædiken, der samme dag blev bragt som kronik i Politiken, tog udgangspunkt i Lindhardt og Ringhofs ophævelse af en forfatterkontrakt og forlagsdirektørens efterfølgende håndtering af sagen i pressen, som resulterede i, at flere forfattere i fuld offentlighed vendte forlaget ryggen. Den forfatter, som det i første gang var gået ud over, Martin Glaz Serup, var i øvrigt til stede under hele seminaret på Hald, og inden festmiddagen lørdag aften læste han digte op sammen med Adda Djørup og Sven Holm.
Torben Madsens ærinde var imidlertid andet og mere end kritik af en kollega. Det var en konstatering af, at nogle få bestsellere sælges i stadig større oplag på bekostning af det mellemlag af titler, der sælger i stadig mindre og mindre oplag. Her kritiserede han bl.a. boghandlerne for mangel på satsning, at en Morten Ramsland fx først blev købt hjem, da der havde været gode anmeldelser, men han greb også i egen barm med hensyn til manglende satsning: »Vi redaktører er begyndt at læse den ikke helt selvfølgelige og ligefremme litteratur med nogle fejlbriller, som kan gøre det mere rimeligt at sige nej,« sagde Madsen.
I den efterfølgende diskussion sagde Boghandlerforeningens direktør, Olaf Winsløw, at forlæggerne selv havde været med til at gøre det sværere at sælge mellemlagsbøger, fordi de havde dræbt kataloget Nye Bøger, og at der nu ikke var steder at annoncere disse titler.

Litteraturvidenskab og anmelderi
Ellers var DLI-mødet startet i den anden ende af bogens fødekæde, hvor et par meget forskellige litterater havde holdt foredrag om emnerne »Hvor bevæger litteraturvidenskaben sig hen?« Og »Hvor bevæger kritikken sig hen?« De to universitetsfolk, Frits Andersen og Tue Andersen Nexø, der også begge er anmeldere, lagde ud. De savnede litterære tidsskrifter, som man har det i Norge og Sverige, og udsagnet om, at man som anmelder skriver bedre om dårlige bøger end om gode, var en god indgangsreplik til det foredrag, Lars Bukdahl senere holdt. Inden da havde professor Anne-Marie Mai, Syddansk Universitet, fået forsamlingen bragt ned på et mere jordnært plan ved bl.a. at spørge, hvem der kan bidrage, når der er tale om nye genrer i det videnskabelige arbejde og i formidlingen. Tue Andersen Nexø slog fast, at litteraturforskning og anmelderi er to forskellige discipliner, hvor det ikke bare drejer sig om at skrive med forskelligt lix-tal. Til det sagde docent, dr. phil. Hans Boll-Johansen, at det skrives meget, der ikke er bredt formidlende, fordi mange litterater skriver for hinanden med en disputats for øje.
Lars Bukdahl, der er ved at skrive en monografi om F. P. Jac, efterlyste flere rene kritikere, ikke blot litteraturvidenskabsmænd, der nedværdiger sig til at være kritikere, eller såkaldte kulturmedarbejdere, der skriver om hvad som helst fra interviews til anmeldelser.
Universitetslektor Henrik Blicher gennemgik årets DLI-klassiker, Jens Baggesens Labyrinten, som han arbejder med, så den kan trykkes i en fuldstændig udgave for første gang siden første-udgaven kom i 1792–93. Inden da genudsender Gyldendal Torben Brostrøms udgave fra 1965, og på et spørgsmål om ikke de to udgaver vil komme til at konkurrere om de samme læsere, sagde Blicher, at sådanne bogsociologiske overvejelser havde han ikke gjort sig.

Litterære vinduer og oversættelser
Lørdag formiddag var helliget de litterære vinduer til hhv Tyskland og Frankrig, og her blev forsamlingen på glimrende vis guidet af hhv. lektor Marianne Ping-Huang og Hans Boll-Johansen, der fortalte om genrer og retninger i de to landes nye litteratur. Boll-Johansen havde taget sin opgave så alvorligt, at han, efter at have sagt ja til at holde foredraget, var rejst til Paris, hvor han havde besøgt sine fire yndlingsboglader og her købt 23 romaner, som repræsenterer forskellige temaer i moderne fransk litteratur.
Oversætteren Iben Hasselbalch, der lørdag aften viste sig at være en glimrende visesanger, fortalte spændende om arbejdet med at oversætte Don Quijote til dansk. Man fik indtryk af, hvor stort arbejdet har været med at få fordansket verdens første moderne psykologiske roman, hvor første bind i år fejrer 400-års fødselsdag. Iben havde levet sig så meget ind i rollen, at hun under et besøg i Don Quijotes elskedes hus i Spanien havde spurgt, om Dulcinea virkelig havde boet der!
Trods den i sin tid store debat om de to konkurrerende udgaver af Cervantes’ roman kunne forlægger Torben Madsen konstatere, at der åbenbart havde været plads til begge udgaver. Alene i år er der solgt 3.500 eks. af Rosinantes paperbackudgave, som nu er i 4. oplag.
Årets udflugt i gik til den nu nedlagte Viborg Kaserne, som nu bl.a. rummer The Animation Workshop, og her fortalte rektor Morten Thorning om en branche i rivende udvikling. I 1988 omsatte 100 medarbejdere i branchen for 20 mio. kr., mens der i dag omsættes for omkring 1,2 mia. kr. af 6-750 ansatte.
Under rundvisningen mødte vi adskillige af skolens over 100 elever, der var i gang med enten at producere tegnefilm eller lave andre former for animation.
Tilbage på Hald viste Marie-Louise Kjølbye Rosa Triers tv-interview med Poul Borum, som blev optaget i 1996, dagen før han døde. Det var en fin afrunding af debatten om anmeldelser.
Festmiddagen i Riddersalen på Hald inkluderede en litteraturquiz, hvor megen viden blev åbenbaret, og hvor hver deltager på det vindende hold i præmie fik Mathilde Walter Clarks helt nye og meget roste bog, Tingenes uorden.

Store Bogdag
I det hele taget står august måned i litteraturens tegn på Hald Hovedgaard, hvor der 14 dage forinden havde været afholdt Store Bogdag for tredje gang. Forfatteren Jytte Borberg havde åbnet og digteren Benny Andersen havde afsluttet, men inden da havde de omkring 3.000 fremmødte oplevet en væld af forfattere og anden optræden, som man kan læse udførligt om på www.storebogdag.dk. De omkring 60 deltagere i DLIs arbejdsseminar fik et godt indtryk af Store Bogdag, da Peter Q. Rannes viste 1.000 billeder fra dagen på 3 minutter! De var alle fotograferet fra hovedgårens tårn, som er ved at blive restaureret.

Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere