Bogforum er klar med årets program

Årets Bogforum finder sted midt i november, og der er igen linet et mangfoldigt program op til de tusindvis af besøgende gæster på festivalens tre dage.

Når læseglade folk fra hele landet igen tager til Bella Centeret på Amager for at besøge Bogforum, er der som altid noget for enhver smag. Forfattere fra ind- og udland er på pletten og stiller op for at møde læserne, og som altid vil der være mulighed for at besøge en lang række forlagsstande og boghandlere, lige som der er lejlighed til at få signeret bøger.

Hvadenten man er til debatarrangementer, til skønlitterære højdepunkter, til madoplevelser, vil høre digtoplæsninger, har børnene med eller vil høre bagvedliggende tanker bag de seneste bloddryppende krimier, så har man nu muligheden for at tilrettelægge sit besøg på festivalens tre dage.

Mød blandt andre Svend Brinkmann, Josefine Ottesen, Carsten Jensen, Anne Hjernøe, David Lagercrantz, Peter Øvig Knudsen, Sara Blædel, Anders Matthesen, Erlend Loe, Alaa Al Aswany, Vigdis Hjorth og Peter Lund Madsen.

På festivalens hjemmeside er det muligt at oprette sit eget program og highlighte interessante programpunkter, så man kan finde hoved og hale i det omfangsrige program.

Debuttantprisen overrækkes for 27. gang

Bogforums Debutantpris bliver overrakt fredag kl. 11.30 til årets bedste skønlitterære debut, og i 2018 var der hård kamp om prisen og præmien på 50.000 kroner blandt de 32 indstillede forfattere. De indstillede til dette års pris offentliggøres tættere på festivalen.

Bogforum finder sted den 15.-17. november, og det fulde program kan ses hos Bogforums webside.

 


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere