Boghandel: Vis mig din disk

BogMarkedets nye serie Vis mig din disk forsøger at vise, hvor forskelligt boghandlerne bruger deres disk, hvis det da ikke er en ren selvbetjeningsbutik, hvor man blot står i kø til et kasseapparat.Vi valgte at begynde med en boghandel, som nok har en af branchens største og flotteste diske, nemlig Tranquebar Rejseboghandel på hjørnet af Borgergade og Landgreven i det indre København....

BogMarkedets nye serie Vis mig din disk forsøger at vise, hvor forskelligt boghandlerne bruger deres disk, hvis det da ikke er en ren selvbetjeningsbutik, hvor man blot står i kø til et kasseapparat.
Vi valgte at begynde med en boghandel, som nok har en af branchens største og flotteste diske, nemlig Tranquebar Rejseboghandel på hjørnet af Borgergade og Landgreven i det indre København.

Her fik man arkitekten Charlie Steenberg til at tegne en cirkelrund disk, hvor den side, som vender ind mod butikken, er indrettet som bar, hvor der udskænkes kaffe af forskellig art samt øl og vin.
Midt i cirklen er et lille rundt bord, hvor der står bånd og indpakningspapir, mens der på den halvdel af disken, som vender hen mod indgangsdøren, er placeret kasseapparat, dankortautomat, to stativer med små eksotiske postkort, et stativ med musik cd-er fra hele verden og en stak A4-ark, hvor man kan læse om de næste arrangementer.

Disken er placeret oven på en reol, hvor der står aktuelle bøger, og hvor der ligger et meget selektivt udvalg af gratis brochurer og gratis læseprøver.
Endelig er der hovedtelefoner, hvor man kan høre musik fra de cd-er, som er til salg.

Inde bag disken er der to arbejdspladser med tilhørende computere.
Vibeke Hansen, direktør i Tranquebar, siger, at det stiller store krav til en vis form for orden, at man kan gå hele vejen rundt om disken og se, hvad der er på bagsiden.

BogMarkedet fortsætter serien, og vi vil meget gerne høre fra boghandlere, som har lidt originale diske, de ønsker at vise frem.

Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere