Pressemeddelelse: Boghandlerforeningen skal have ny direktør

Direktør for Boghandlerforeningen, Bo Dybkær har efter gensidig aftale med Boghandlerforeningen valgt at
fratræde sin stilling pr. 30. juni 2021.

Formand for bestyrelsen, Lone Haagerup udtaler:
"Bo Dybkær har været ansat i Boghandlerforeningen i de sidste fem år som direktør. Bo Dybkær har i hele perioden stået i spidsen for en forening som har skullet tilpasse sig en ny virkelighed, hvor foreningen har ændret form, til i dag at være regulær brancheforening, med fokus på litteraturen og medlemmerne.

Det har krævet en stor indsats at gennemgå denne transformation og den opgave har Bo Dybkær løst på fuldt tilfredsstillende vis, ligesom han har haft fokus på at formidle boghandlernes sag og deltaget aktivt i at udvikle Boghandlerforeningen, således at den i dag står som en velfungerende brancheforening til glæde for
medlemmerne. Vi vil benytte lejligheden til at sige Bo Dybkær en stor tak for solidt og trofast arbejde i boghandlerens og
bøgernes interesse og vi ønsker ham det bedste fremover".

Bestyrelsen vil nu påbegynde arbejdet med at finde Boghandlerforeningens fremtidige direktør

Foto


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere