BOGHANDLERNES JUL. Kristian F. Møller BOGHANDLEREN. Aarhus

Bogfolket elsker de hårde, firkantede pakker under juletræet, og heldigvis er boghandlerne leveringsdygtige.

Vi har netop lavet vores julevinduer færdige. I butikken pynter vi ikke så meget op, men julevinduerne får fuld skrue, og de er proppede med bøger og andre varer.

Normalt har vi nogle ret enkle vinduer, som vi bruger til at fokusere på enkelte titler eller temaer, men i december vil vi gerne vise vores brede udvalg, da vores salg fordeler sig på så meget mere end blot de oplagte bestsellere.

I løbet af året har vi en del arrangementer, forfatterbesøg og så videre, men i december har vi som regel ikke tid og plads til det.

Vi holder et enkelt læseklubarrangement, og vi har et par forfattersigneringer. Ellers er december for os en dejlig tid med travlhed og masser af glade kunder, hvor det er en fornøjelse at opleve, at bogen stadig i høj grad bliver købt som gave.

 


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere