BogMarkedets bestsellerliste - Uge 15

I denne uge blev der plads til to nye bøger på BogMarkedets bestsellerliste. Ikke overraskende er den bedste placerede nye bog Anne Mette Hancocks Ligblomsten.

Bestsellerlisten toppes dog af Jo Nesbøs "Tørst", der stadigt storsælger på praktisk talt alle platforme. Tørst er en af de eneste bøger på listen, der samler point fra alle de lister, som BogMarkedet trækker sin liste fra, og derfor er "Tørst" i denne uge en suveræn nummer ét. I den tungere ende er det straks nemmere at få en fod indenfor. Den anden nyhed Christopher Bollens "Orient"  kommer ind på listen, fordi den klarer sig rigtig godt som lydbog og ebog. Som tidligere skrevet, så har BogMarkedet ikke adgang til salgstal, så listen er baseret på en vægtning af de salgssteders bestsellerlister, som vi får tilsendt. Vi kan derfor ikke garantere, at vores vægtning er korrekt, men listen er i hvert fald et udtryk for bøger, som sælger godt på flere platforme. 

Uge 14 Forfatter Titel Sidste uge Antal uger
1 Jo Nesbø Tørst 2 3
2 Maria Gerhardt Transfervindue 1 3
3 Anne Mette Hancock Ligblomsten NY 1
4 Julie Hastrup Mirakelmanden 5 2
5 Merete Pryds Folkets Skønhed 3 3
6 Naja Marie Aidt Har døden taget noget fra dig 6 3
7 Morten Ramsland Æg 4 3
8 Christopher Bollen Orient NY 1
9 Lucinda Reiley Stormsøsteren 7 3
10 Maria Gerhardt Der bor Hollywoodstjerner på Vejen 9 3

I sidste uge kom vi med et kvalificeret gæt på, at Ligblomsten ville trøde ind på listen, og den forudsigelse holdt stik. I denne uge er det straks sværere at forudsige, hvad der rammer listen som nyheder næste gang. Lige under listens 10. plads finder vi bøger som Selfies af Jussi Adler-Olsen og Falkejagt af Inger Gammelgaard Madsen. Falkejagt er udgivet på Gammelgaard Madsens eget forlag, hvorfor en placering lige uden for top 10 må siges at være noget af en præstation. Falkejagt blev udgivet den 1. april og klarer sig særligt godt som e-bog, lydbog og på Saxos salgslister. 

I denne uge sagde vi farvel til Joes Bog af Jonathan Tropper og Kaninjægeren af Lars Kepler.


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere