Bogmarkedets bestsellerliste - Uge 17

To nyheder har sneget sig ind på listen i denne uge. Den ene er en bog, som forventeligt ville komme på listen efter udgivelsen den 20 april. Den anden nyhed er en bog, der blev udgivet i januar i år. Se hvilke bøger det drejer sig om i artiklen.

Jo Nesbø ligger igen solidt på førstepladsen på BogMarkedets bestsellerliste, og det er igen i denne uge svært at se, hvor truslen skal komme fra. Selvom Anne Mette Hancocks Ligblomsten klarer sig særligt godt hos Bog & Idé, så taber den pusten på andre lister, hvilket ikke peger i retningen af, at hun udfordrer Jo Nesbøs storsælgende roman Tørst. Merete Pryds Helle, Maria Gerhardt og Julie Hastrup klarer sig igen fint på listen, men det er ikke titler, der pludselig skubber Nesbø af tronen. Skulle en bog true Nebø, så må det være ugens højest placerede nyhed på listen Christian Mørks Kujonen. Alle andre titler har haft deres storhedstid, så enten fortsætter Mørk sin fremgang eller også skal vi lede efter en helt ny udgivelse, før Jo Nesbø må kapitulere.

Uge 16 Forfatter Titel Sidste uge Antal uger
1 Jo Nesbø Tørst 1 5
2 Anne Mette Hancock Ligblomsten 2 3
3 Merete Pryds Folkets Skønhed 5 5
4 Maria Gerhardt Transfervindue 3 5
5 Julie Hastrup Mirakelmanden 4 4
6 Christian Mørk Kujonen NY 1
7 Naja Marie Aidt Har døden taget noget fra dig 6 5
8 Jussi Adler Olsen Selfies 8 2
9 Katrine Marie Guldager En uskyldig familie NY 1
10 Maria Gerhardt Der bor Hollywoodstjerner på Vejen 9 5

I denne uge måtte vi sige farvel til Morten Ramslands Æg og Lucinda Reileys Stormsøsteren, der begge fik fire uger på listen. 

Husk at BogMarkedets bestsellerliste er en vægtet bestsellerliste, der baserer sig på den data, som vi kan få adgang til. Listen er derfor udelukkende et udtryk for, hvordan bøgerne klarer sig på tværs af listerne. Du kan gå meget mere i dybden på de individuelle bestsellerlister her.


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere